| '''Blót''' er ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], sjældnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]], som man foretog, for at formilde [[gud]]erne.<br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]]'' om de [[mange]] [[under]]holdende [[dyr]]e- ''og'' [[menneske]]of[[ring]]er [[ved]] [[de]] [[stor]]e [[fest]]er [[om]]kr[[in]]g [[hellig]]d[[om]]mene [[i]] [[Sverige|Uppsala og]] [[Roskilde|L]][[ej]]re.<ref>Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer godt kunne fyge rundt i lokalet, når der blev ofret igennem. D'herrer ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]] ''fortæller på et [[post]][[kort]] fra deres skandinaviske [[charterferie]], at de mest [[almindelig]]e [[offer]][[dyr]] var [[bænk]]e[[bi]]dere, [[due]]r, [[enhjørning]]e, [[Piphans|finke]]r( og lignende [[fjerklædt kræ]]), [[gris]]e, [[hest]]e, [[klapmyds]]er, [[Dronte|lappedykker]]e, [[muldvarp]]e, [[næbdyr]], [[odder]]e, [[papegøje]]r, [[Gamle kællinger|rappenskralder]], [[sum]]p[[bæver]]e og [[Amor|turtel]]duer. Menneskeofringer var ''også'' [[populær]]e, så arkæologerne har fundet [[masse]]r [[af]] [[mos]]efund, bestående af [[ben]], [[brystvorte]]r, [[Finger|fingre]], [[Fodsvamp|fødder]], [[hjerne]]r, [[kranie]]r, [[krop]]pe, [[kønsorgan]]er og [[tarm]]e i gravfund fra de forskellige ofringsperioder</ref> | | [[Fil:Hlaut.jpg|thumb|606px|right|'''Blót eller ofringer''' kan antage mange forskellige former og udtryk, men at [[stik]]ke [[eller]] [[skær]]e [[i]] [[folk]] med skarpe redskaber har [[altid]] [[lig]]get [[på]] [[to]]p-[[Fem|5]]. [[Gift|Kvælning]], [[død]] [[ved]] [[kølle]] og [[af]]bræn[[ding]] [[på]] [[bål]] har [[dog]] [[også]] været nogle af [[Pøbel|publikum]]s[[succes]]'[[er]]ne. Hvis man gerne vil se lidt ''blót'' og ''ofringer'' [[nu om dage]], skal man <s>blot</s> bare ty til den [[kul]]ørte [[presse]] eller ''[[YouTube]]'']]'''Blót''' er <s>blot</s> ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], [[sjæl]]dnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]],<ref>men nu [[hel]][[ler]] [[ikke]] ''så'' sjældent endda</ref> som man foretog, angiveligt for at <s>[[Korruption|please]]</s> [[for]]m[[ild]]e [[gud]]erne.<ref>[[Sand]]synlig[[vis]] har der ganske [[ofte]] [[spil]]let [[person]]lige [[motiv]]er ind, når [[noget]] [[eller]] [[nogen]] skulle ''ofres''. Gennem lange tider af [[men]]neske[[hede]]ns [[historie]] er besværlige [[børn]], [[dværg]]e, [[klovn]]e, [[kone]]r, [[mænd]], [[nabo]]er, [[para]]sitter, [[parkeringsvagt]]er og [[vestalinde]]r blevet ''ofret'' ved en blót, blot fordi det var en bekvem måde at [[komme]] [[af]] [[Palindrom|med]] [[dem]] [[på]]</ref><br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver de [[to]] [[tysk]]e [[rejse]][[journalist]]er ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]]'' om de [[mange]] [[under]]holdende [[dyr]]e- ''og'' [[menneske]]of[[ring]]er, der hver [[efter]][[Selskab|middag]] [[fan]]dt [[sted]] [[ved]] [[de]] [[stor]]e [[fest]]er [[om]]kr[[in]]g <s>[[bordel]]lerne</s> [[hellig]]d[[om]]mene [[i]] [[Sverige|Uppsala, Vimmerby,]] [[Tilst]], [[Ribe]], [[Roskilde|L]][[ej]]re og [[Fårevejle]].<ref>[[Nord]][[is]]k [[religion]] har altid været en lidt [[bar]]sk [[af]]f[[ære]], hvor [[hoved]]er, [[ben]] [[og]] [[andre]] [[lem]]mer nemt kunne fyge rundt i lokalet, når der rigtig blev ofret igennem. D'herrer ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]] ''fortæller på et [[post]][[kort]] fra deres [[Skandinavien|skandinav]]i[[ske]] [[charterferie]], at de mest [[almindelig]]e [[offer]][[dyr]] var [[bænk]]e[[varme]]re, [[due]]r, [[enhjørning]]e, [[Piphans|finke]]r( og lignende [[fjerklædt kræ]]), [[gris]]e, [[hest]]e, [[klapmyds]]er, [[Dronte|lappedykker]]e, [[muldvarp]]e, [[næbdyr]], [[odder]]e, [[papegøje]]r, [[Gamle kællinger|rappenskralder]], [[sum]]p[[bæver]]e og [[Amor|turtel]]duer. Menneskeofringer var ''også'' [[populær]]e, så [[arkæolog]]erne har fundet [[masse]]r [[af]] [[mos]]efund, bestående af [[ben]], [[brystvorte]]r, [[Finger|fingre]], [[Fodsvamp|fødder]], [[hjerne]]r, [[Gran|kogler]], [[kranie]]r, [[krop]]pe, [[kønsorgan]]er og [[tarm]]e i gravfund fra de forskellige ofringsperioder ([[op]][[da]]teret t.o.m. [[fredag]] [[1. januar]] [[1960]])</ref> |
| Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af held og frugtbarhed. Verdens inddeling skabtes i urtiden af et offerdrab på Ymer. Ved at ofre i et blót deler man et offerdyr med guderne, og på en måde gentager man derved dannelsen i urtiden af orden i verden. Offerhandlingen er en kontakt og en kontrakt mellem mennesker og guder.<ref>En detaljeret beskrivelse af et offerblót (men af usikker værdi som kilde hertil) giver Snorre i Hakon den Godes Saga i Heimskringla. Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, hovet. Øl og dyr skulle de medbringe, og heste og mindre dyr blev slagtet. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev samlet i kar, hlautbollar, og med en riskost, hlautteinn, blev altre, vægge og kultdeltagere bestænket med blodet. Kødet blev så kogt i kedler, og ølbægre og kød blev viet af goden/høvdingen. Der blev drukket skåler, først Odins (for kongen og krigslykken), så Njords og Frejs ("for år og fred", dvs. for velstand og frugtbarhed i den følgende tid). Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Snorre nævner, at det hændte, at jarlen gav hele gildet, "hvoraf der længe var stort ry". Se også riter og menneskeofringer</ref>
| | [[For]][[mål]][[et]] med et [[offer]] er at få [[noget]] [[igen]] fra [[gud]]erne i form af [[penge]], [[svin]]e[[held]] og [[frugt]]bar[[hed]].<br />Ifølge [[mytologi]]en, så [[skab]]tes [[verden]]s [[ind]]deling i [[Perm|urtiden]] af et [[offer]]drab [[på]] [[gud]]en [[Ymer|Kefir]]. Ved tilsvarende at ofre i et ''blót'' deler man ikke ''blot'' et [[offer]]dyr med [[gud]]erne, men på en måde [[Deja vu|gentager]] man også derved dannelsen i [[drømmetid]]en af [[orden]]s[[begreb]]erne, og [[cement]]erer de faste [[mål]][[tid]]ers rolle i [[under]][[bevidsthed]]en.<br />''Offerhandlingen'' bliver dermed ''både'' til et [[nær]][[ende]] [[Ædeflip|måltid]], og til et [[efter]][[føl]]gende [[nød]]ven[[digt]] [[toilet]]besøg, hvor man ''blot'' er sig [[selv]] og i [[op]][[høj]]et [[fred]] kan sende [[sms]]'[[er]] til sine guder og få sig en tiltrængt [[smøg]].<ref>En yderst detaljeret beskrivelse af et sådant ''offerblót'' finder man i [[Fede mennesker der flæber på tv|''Hakon den Fedes Saga'']] i [[Island|Heimsk]][[Kage|ringla]]. [[Forfatter]]en [[Snor]]re fortæller, at [[Jarl Friis Mikkelsen|''Sigurd Jarl'']] afholdt blót i [[Oslo|Trønde]][[lag]]en. Alle bønder fra [[egn]]en skulle samles ved [[offer]][[sted]]et, kaldet [[Hof|hov]]et. [[Øl]] og [[dyr]] havde [[folk]] med i [[bag]]age[[rum]]met, men [[elefant]]er, [[hest]]e og andre [[stør]]re [[dyr]] blev fragtet ind med [[Karet|oksekærrer]] eller [[gammel]]dags [[lastbil]]er. Blodet fra offerdyrene, [[Klam|''hlaut'']], blev [[op]]samlet [[i]] [[gry]]der og kogt ind til [[Bollemælk|hlautbollar]], hvorefter festens deltagere gav sig til at kaste maden efter hinanden i en regulær ''food fight'', som det kendes fra [[amerika]]nske [[Humor|komedie]][[film]]</ref><br /><br /> |