Do you think you'll get lucky, punk, do ya?
Held eller chance er en begivenhed, der indtræffer helt uden for ens egen kontrol, og ganske uden hensyn til ens vilje, intention eller ønske om netop dét resultat.[1] Der er tale om mindst to sanser, som folk normalt tænker på, når de bruger udtrykket held om det præskriptive og det kapriciøse held, mere end om de positive resultater af en ydet indsats i egentlig forstand. I denne forstand er heldet et overnaturligt og deterministisk koncept. Der er kræfter (fx guder eller ånder), som påbyder os, at vi skal bede og spæge kødet[2] for at visse hændelser skal forekomme på en måde, der ellers strider meget imod den måde, fysikkens love ville kræve i hvilken rækkefølge og under hvilke omstændigheder at visse begivenheder ellers skulle forekomme. Det er i den prædeterminerede forstand, at folk mener det, når de siger, at de "ikke tror på held". I den beskrivende forstand er heldet et ord, folk bruger efter forekomster af hændelser, som de finder at være tilfældige eller besværlige, ildelugtende og måske endda usandsynlige.[3]
Kulturelle anskuelser af held varierer fra at opfatte held som et spørgsmål om tilfældig chance, tro eller overtro. For eksempel troede romerne på legemliggørelsen af heldet som gudinden Fortuna, mens filosoffen Daniel 'Dreadlocks' Dennehy mener, at held er "almindeligt held", snarere end den dragende, mystiske og karmiske egenskab ved en karismatisk person[4] eller ting.
Vi ved jo godt allesammen, at det ville være overtroisk at tro, at der egentlig er sådan noget som held - at tro at indtørrede kaninfødder, firkløvere, pentagrammer, kors, ritualmord, menneskeofringer og juridisk veltilrettelagte salg af ens sjæl til Fanden kan ændre skæbnen og determinismens uafvendelighed. Landsbytossen Carl Jung betragtede held som en universel synkronicitet, som han beskrev som "en meningsfuld tilfældighed."[5]
Etymologi og definition
Det engelske navneord held synes forholdsvis sent, i løbet af 1980'erne, at komme som et udlån fra det nedertyske,[6] hollandske eller frisiske Hæel, en kort form af Gehæel. Sammenlignet med gamle slaviske ord såsom lukyjlug (лукый) - dødsdømt af skæbnen - og det gamle russiske loanzcharg (лучаи) - skæbne, vodka, lykke, pludselig og voldsom død.
Nogle eksempler på held
Før indførelsen af held i slutningen af middelalderen, udtrykte man på oldengelsk og og i Mellemøsten begrebet "held" med ordet "Spade" på Middle English Spede og på Old English Sped, der siden blev til speed og foruden "lykke" havde den bredere betydning af "højhed, velstand, profit, narko, overflod, motorcykler".
Held er ikke forbundet med begrebet sandsynlighed eller chance, men snarere med, at skæbnen eller guddommelig hjælp skænker mig succes. Det kan også kaldes speed, ligesom i "Kristus vil være vores Speed"
Begrebet sandsynlighed blev udtrykt af det latinske låneord chance, der bogstaveligt beskriver et resultat som "faldende" (som det skete med terninger), via det gamle franske cheance, som igen kommer fra fra gammelt latin Cadentia, "faldende".
Held fortolkes og forstås på mange forskellige måder
Som manglende kontrol
Held refererer til det, der sker med en person uden for denne persons kontrol. Denne opfattelse indeholder fænomener, der er chance happenings,[9] en persons fødested for eksempel, men hvor der ikke er involveret usikkerhed, eller hvor usikkerheden er irrelevant. Inden for denne ramme kan man skelne mellem tre forskellige typer af held:
- Forfatningsdomstolsheld er en faktor, som ikke kan ændres. Fødested og genetisk konstruktion er typiske eksempler
- Uønsket held involverer faktorer, der på bedste beskub slår dig mindst muligt ihjel. Ulykker, katastrofer og epidemier er typiske eksempler
- Uvidende held, dvs held med faktorer, man ikke kender. Eksempler kan kun iagttages, kvantificeres og identificeres i bakspejlet
Som fejlslutning
Et andet synspunkt hævder, at "Heldet er sandsynligheden taget personligt." En rationalistisk tilgang til heldet omfatter omgåelse og anvendelse af reglerne for sandsynlighed og en undgåelse af videnskabelig metode.[10] At en rationalist hævder, at noget har påvirket hans eller hendes held forpligter "post-hoc ergo propter hoc"[11] til en logisk fejlslutning: Fordi to begivenheder er forbundet sekventielt, er de heldigvis ikke også nødvendigvis også forbundet kausalt, tror vi da nok.[12] I almindelighed kan man sige:
A sker (held-tiltrækker en begivenhed eller handling), og derefter sker B
Derfor har A inspireret B.
[13]
Hvor går heldet hen, når det forsvinder?
Heldige noter (de kom med, andre gjorde ikke ...)
- ↑ Jeg vædder aldrig mere på dværgkastning
- ↑ Og slagte geder og lægge deres indvolde på tastaturet ved Nymåne ... Er det sådan I vil have det?
- ↑ Hvis det er helt for meget langt ude, så har du oplevet et fucking mirakel. Flyt til Brøndby og bliv katolik
- ↑ Som fx mig, ja?
- ↑ Men sådan er det jo også med Kvanteteorien, så ham lyttede ingen til
- ↑ Jah, Tysk ist da nieder!
- ↑ Svaret er "42" og, nej, du kender faktisk ikke quizzen
- ↑ Men heller ikke ét nanosekund før!
- ↑ Engelsk udtryk for tilfælde
- ↑ Hil dig, Milena Penkowa, hvor end dit hydrocefale hoved måtte knejse!
- ↑ Noget latinsk pis
- ↑ I rationalistiske perspektiv er sandsynlighed kun påvirket af bekræftede årsagssammenhænge (Jeg véd ikke hvorfor jeg sagde det her. Kan du forklare mig, hvad det betyder. Er det noget hemmeligt?)
- ↑ Ja, det er sådan de lærer dig at skrive på universiteterne
- ↑ Nå, åbenbart ikke alligevel ...
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.