Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[3]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op mod 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[4]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[5] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[6] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[7] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[8]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[9] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[10]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[11]
Se også
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[1]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[3] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[4] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[5] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[6]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[7] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[8]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[9]
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[3]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op mod 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[4]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[5] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[6] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[7] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[8]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[9] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[10]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[11]
Se også
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[1]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[3] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[4] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[5] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[6]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[7] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[10]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[11]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[12]
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Lautrec (1453–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Jamais-vu les notes de pied