Nej, jeg er ikke ude på at slagte dig, da jeg synes du laver et godt stykke arbejde. Sagen er at kategori-systemet fungerer nogenlunde efterhånden, men vi har egentlig ikke brug for andre superkategorier. Derimod er det stadig tilladt at lave underkategorier, især hvis andre også kan gennemskue hvad de skal bruges til. Vi har eksempler på narcissisist-kategorier som "Tugtet af Ruth Evensen" og "Fans af Anton Wittorf", hvor den første blev sådan en makrel i tomat-ting da alle lige pludselig blev tugtet af Ruth Evensen, og den sidste har jeg vist aldrig selv brugt.
Det er stadig tilladt at lave sjove kategorier, der hævder vores lettere nørdede status. Min personlige yndlings er sådan en som "Ting der kan smøres på" og vel også "Steder hvor udstødte personer forsamler sig", "Sangerinder som fejlagtigt markedsføres i kraft af deres stemme" og "Saudi-arabiske byer som samtidige er hellige og som man derfor skal passe på med at gøre grin med", da gennemskueligheden stadig er nogenlunde.
Tak for de pæne ord. Sagen er - for mit vedkommende - at jeg gerne vil bibeholde mit arkivsystem, som er kategorien "Alting". Hvis du kan omdøbe den, så artiklerne følger med, er du hjertelig velkommen til det. Så vil jeg fremover bruge den nye kategori til at holde rede på min rablen. Mvh. Flemming Badroulbadour
Desværre, du må nøjes med denne udmærkede funktion. Der er som bekendt ikke noget her som hedder din og min artikel ligesom man heller ikke kan skrive sin indsats på wikipedia på CV'et og der er i særdeleshed ikke noget som hedder min kategori. Brug din energi på at skrive artiklerne i stedet.
Jeg er ikke helt så hjemmevant i rubriceringen, men - som sagt - du er velkommen til at lave en redirect for "Alting", hvis det kan lade sig gøre iflg ovenstående præmisser. Jeg er godt klar over, at artiklerne ikke er min ejendom, som sådan. Men en vis intellektuel ophavsret kan jeg vel hævde og forsvare? Mvh. Flemming = Badroulbadour
Næ, det du får er 24 timers ytringsfrihed, uden at skulle stå til ansvar for dine udtalelser, under forudsætning af, at du er sjov og mod at følge en vis orden. Man kan selvfølgelig tage ejerskab over sine artikler ved at producere nogle overfede ideer. Samtidig har man som wiki-freak et kollektivt ansvar for, at produktet er nogenlunde ensartet, og for at kunne udnytte wikipedia-effekten, hvor den stramme struktur er med til underbygge validiteten af det skrevne. Det er på den måde jeg selv har fundet kvaliteterne i Spademanns - når man får lov at sige det, man tænker og mener, med en kuriøs tilgang, rammer man nogle gange plet. Bedste eksempel var, da jeg påstod, at Stein Bagger befandt sig på Melrose Place, hvilket kun var ca. 5 km. ramt ved siden af. Det efterhånden forholdvis stramme kategori-system er de mindre drevne skribenters mulighed for også at blive set på lige fod med kongerne. Man kan selvfølgelig anbringe ulogiske kategorier i sin artikel, men det er som om at de forsvinder lige så stille, når skribenten vender ryggen til.
Hej Fenis,
Jeg er bekendt med vilkårene. Har også bidraget til den "rigtige" Wiki - både på dansk og engelsk. Som sagt, er jeg indforstået med at rette ind, hvis du kan oprette et alternativ til "Alting" og få artiklerne med. Jeg har sat kommaer i dit indlæg herover ;) Mvh. Flemming / Badroulbadour
Såvidt jeg ved har samtlige fra Vogternes Raad en bruger på Wikipedia. Hvorfor tror du ellers folk skriver her...men som Wikipedia er det lidt så svært at putte aktivitet på Spademanns på CV'et. Det eneste jeg siger er bare, at det er en åndssvag, intetsigende kategori, netop fordi den rummer alting. Hvis du ønsker særskilt projektion af dit arme væsen, kunne du tage og lave en præsentabel brugerside.
Var henne og kigge på din side. Ganske overvældende, må jeg sige! Måske laver jeg min egen, når jeg har fået lidt mere erfaring med html'en. Foreløbig er min næste ambition at lære selv at lægge billeder ind ... Mvh. Flemming/Badroulbadour
Hej Badroulbadour.
Såvidt jeg forstår tjener din "alting"-kategori kun ét formål, nemlig at du selv kan holde styr på hvilke artikler du har bidraget med. -Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Frode har længere oppe givet dig et link til et sted, hvor du selv kan se, hvilke artikler du har redigeret i og oprettet. Brug det!
HVIS det er fordi du gerne vil blamere dig over for andre med, hvilke artikler du har lavet, så lav nogle labre link til dem fra din egen brugerprofil - det gør alle vi andre, og så kan vi også give artiklerne et lille ord med på vejen!
En kategori over en brugers artikler tjener som andetsteds nævnt ikke noget formål, og hvad gør du den dag hvor andre begynder at kategorisere DERES artikler i "alting"? - så ryger dit ellers så fine system lige pludselig! Kategorier er til brug for alle, ikke kun en enkelt person, og de er mest til, for at læserne kan finde rundt mellem relaterede artikler, så brug dem med omtanke!
Velkommen hjem fra Roskilde DJ. Nogen gange tænker jeg, at der er en teoretisk chance for, når vi er døde og borte, så lever det, vi skriver her, videre. Derfor er det kun de fineste skribenter som får adgang til stedet, og det er derfor at BDBD skal have lov til afprøve grænser. Vi er i højere grad - i takt med antallet af artikler - blevet afhængige af et kedeligt stringent kategorisystem. Det er emnerne i artiklerne, som definerer kategorierne, og ikke nogetsomhelst andet.
Som du kan se, bruger jeg i høj grad min brugerside til at fremhæve mine storslåede bedrifter her. Alle de fede tricks står i Spademanns Leksikon:Redigering for øvede.
Tak til jer begge. Jeg føler, at jeg er iblandt åndsbeslægtede. DJ, du har ret i, at jeg bruger kategorien som mit eget katalog, men hen ad vejen skal jeg nok forsøge at skærpe mig lidt mht. til brugerprofil, kategorier og links. Foreløbig vil jeg bare rable derudad, så den anarkistiske og fabulerende del af min hjerne ikke påvirker mit daglige og yderst seriøse arbejde. En lille anke: Når man skal kategorisere en artikel, hvor finder man så umiddelbart oversigten over kategorier, man kan vælge? Mvh. Flemming/Badroulbadour
Det hurtigste er vel at trykke på det blå link forneden i statuslinien (altså der hvor kategorien skal stå). Så kommer du hen til til Speciel:Kategorier. Du kan også kigge på på Speciel:Kategoritræ. Til sidst er der den supersmarte løsning HotCat som jeg skrev lidt om Forum:Nu er det blevet rigtig let at sætte kategorier.
Hej Flemming, Platon og Fenis.
Bare mit bidrag: Jeg syntes at en "Alting" kategori er for vag og uden egentlig mening. Sådan som kategorisystemet "bør" være (i min forstokkede verden), så skal brugeren klikke sig ind på en kategori, og her finde ting, der har relevans eller i det mindste relation til dér, hvor brugeren kom fra - eller til det som brugeren søgte efter.
Det mener jeg netop ikke at denne kategori gør!
Der er simpelthen for stort spænd mellem emnerne, og jeg savner klart en fællesnævner.
Jeg deltager gerne i en "kategoriopdeling", hvis der er diktatorisk ensretning konsensus herom. Ellers - så er jeg ret ligeglad. Jeg har masser at tage fat i andetsteds...
JaisT jul 6. 2011, 17:35 (UTC)
Det er godt at man har skrevet så mange artikler velvidende om at det ikke var alle der sad lige i skabet.
I beg to differ. Jeg synes netop at Alting er en herligt rummelig kategori, hvor man kan smide alting ind ... og bemærk vel, at jeg også - hver gang - skriver andre kategorier ind. Nå, nu må jeg finde ud af det med billederne Badroulbadour
Men som du kan se så respekterer vi din mening og da kategorien jo heller ikke gør den store skade gider jeg ihvertfald ikke at bruge den store flaske korrekturlak. Nogen gange er det lidt svært at fortælle folk at de har indlogeret sig på et vandrerhjem ved en fejltagelse og ikke et luksushotel. Men en af de vigtigste synergier på Spademanns er at lave framework dvs. man laver en opfordring til andre om at skrive nogle artikler og man sætter derved også en standard for hvordan artiklen f.eks. rent visuelt skal se ud. Det gør man f.eks. vha. en tema-skabelon eks. superliga-klubberne, kongerne, lande i Afrika, osv.
På den måde fungerer kategorierne også hvis man ikke er en ørn til det der med wikitext og CSS og hvad det ellers hedder så laver man selvfølgelig en kategori der hedder "Tossede kællinger" eller "Sangerinder der fejlagtigt bliver markedsført på deres stemme" eller hvad jeg lige kan fiske op fra hukommelsen...i håb om at andre forstår hvad det er jeg godt kunne tænke mig. Hvis ens framework er rigtig godt så kaldes det et hype dvs. at en masse hænder skriver på den samme type artikler nogenlunde samtidig. Alting er ikke en opfordring til mig om at skrive noget sjovt...og vist heller ikke til særlig mange andre. Så hvis du vil have hele Ultimativ-pakken med, så laver du nogle kasser folk kan forstå hvad indeholder.
Hvis du begynder at lave åndssvage redirects til artikler som står i alting-kategorien, som en del af et manisk anfald, så ville jeg nok endnu en gang foreslå at nedlægge kategorien, da det ikke kan være meningen at vi sletter folk som siger "HEEEEJ SE MIG" og så have en meget person hjemmestrikket kategori.
Desværre er du jo steget i graderne siden da, så man er nødt til at tale pænt, så nu tror jeg, jeg åbner kategorien "Frodes pletskud" eller "Artikler, som Frode ikke fik gjort færdig" eller "Lumre artikler, som Frode Fenis synes har vulgært sprogbrug..."
Yo Frod!
Jamen, det var da nogle glimrende kategorier, du foreslår! Så længe du også angiver alternative/relevante kategorier i bunden, kan jeg med min bedste vilje ikke se, at kategorierne 'Frodes pletskud' eller 'Alting' ødelægger noget. Jeg annammer i dette spørgsmål min filosophiske mine og deklamerer, at "Alting" idealt set bør rumme hele Universet, så stor en kategori er den.
At jeg så - i denne knap så ideelle verden - i virkeligheden er en gammel, brystsyg kæltring, som alligevel snart skal stille det træskoformede fodtøj, skal vel ikke hindre mig i at udleve illusionen om en akademisk karriere?
Ovenstående argument hedder på latin ad misericordiam. Dét må jeg se at få ind under 'Retorik'. Go' weekend, Frode :)
--Badroulbadour (diskussion) nov 9. 2012, 16:56 (UTC)
Men så skriv lige nogle artikler i stedet, når du ikke aner, hvad du skal foretage dig.
??? Jeg skrev sgu da en del artikler i går! --Badroulbadour (diskussion) nov 9. 2012, 17:06 (UTC)
Ja, du kan prøve at se om du kan slå FifiJ's rekord med at skrive to dage i træk. I dag sidder hun på Facebook og er passioneret fortaler for cannabis til klinisk brug. Nå men jeg snakker da stadig med hende... Men stadig synes jeg ikke om kreative redirects fordi hvis der sad én som gerne ville skrive om et emne og det så ledte hen til en anden artikel, kunne det evt. kvæle den gode ide OG EN NY FANTASTISK EPISK ARTIKEL, SOM VILLE FØRE LÆSEREN HEN I EN ANDEN DIMENSION. (Har vi i øvrigt sådan nogen.....hmmm?!)
Jeg har også svært ved at se meningen med alle disse redirects. På forsiden står der at der er "6.412" artikler (eller så), men det passer jo ikke vel? Det er mest artikler, der burde være slettet, der omdirigerer til artikler, der burde være mandril-markeret. --Helgj60 (diskussion) nov 10. 2012, 17:27 (UTC)
Brødre og klidmostre!
Nutiden er vi jo en noget diversificeret gruppe, men man kan jo altid lige slå lidt på tromme for sin egen sag: Min intention hér på Spademanns er at underholde brugerne/læserne, og hvis jeg - via en redirect eller på andre lumske måder - kan fuppe vedkommende et uventet sted hen, så bliver jeg også glad!
Det er - selvfølgelig - aldeles uaccpetabelt, at der står 6.412 artikler på forsiden. Vi må have det tal op på mindst det tidobbelte, gerne mere, uanset hvor mange artikler der reelt står herinde! Dette sted bør være arnestedet for al ukorrekt og misvisende oplysning, og vi bør ikke helme før der offentligt advares mod vores nedlysningsarbejde på mindst to landsdækkende nyhedskanaler samme dag ...
Lad mig endnu en gang plædere for, at I tænker ud af boxen, vertikalt og lateralt og horisontalt mv. Og når I så har gjort det, så sniffer I noget lim og fortsætter jeres skribentvirksomhed her. --Badroulbadour (diskussion) nov 11. 2012, 18:38 (UTC)
Hej Badr.. Dradb.. Bould... Ja - Flemming.
Jeg vil tillade at udtale mig på vegne af: Mig selv. Jeg mener at:
- Redirect bør benyttes til sider som er for ligegyldige til at de tjener et formål ved at have et selvstændigt liv! (Lidt som Michael Carøes karriere - bare for at sætte tingene i perspektiv). De
skal bør vel derfor ikke oprettes til Redirect-formål, men funktionen bruges til at samskrive- eller bruges når man ikke lige kan lave en selvstændig artikel meningsfuld.
- Alting-kategorien er for mig: Spademanns Leksikon! Det er ikke en speciel kategori, men et begreb som samler alting! Det er derfor - stadig i min optik - en kategori som bør ryddes op, for dermed at kategorisere tingene de steder, hvor de retteligt hører hjemme.
- Artikel-counteren på forsiden bør snart nå mindst 10.000. Men det bør ske på "ærlig vis". Dermed sagt, at vi for det første har en række ønskede sider. Så har vi en række lortesider som bør redigeres eller slettes, og for dem som har fantasien: Find endelig på noget!
Heldigvis har jeg vist min formåen og manglende forstand. Jeg kan heller ikke tænke ud af boksen. Derfor: Skal vi prøve at komme videre? Mindre redirect. Mindre "Alting". Mere af det hele!
Jeg skal gerne stille mig til rådighed med at finde nogle kategorier. OK, du prøvede noget - folk synes ikke det var sjovt. Jeg vil understrege at det altid stadig er tilladt at forsøge sig med kategorier der går på tværs af normal bibliotekificering. Hvis folk ikke forstår hvad den skal gøre godt for må man selv putte noget salgslak på i kategorien.
Jeg kan godt lide at stemningen her på Spademanns er at det er en veletableret gammel tante hvor man ikke behøver alle mulige kunstgreb(Minimalist-prisen, Werthers Original osv.) men at den hviler i sig selv fordi de fleste har lært at lave tingene ud over skitsestadiet. Derimod ved jeg ikke hvor kendt længere vi er i den brede offentlighed. Vi har mao. fået konkurrenter som rokokoposten.dk heltnormalt.dk men tilbage står dens helsebringende funktion som sigter mod almen bedre mentalhygiejne og stavning. Den gode nyhed er at standarden af artiklerne har nok aldrig været højere (This is the best Olympics ever held)
Tak for de kloge ord! Det, som ofte sker for mig, når jeg skriver, er, at jeg tænker "Dette emne bør da have sin egen artikel". Så sætter jeg et link om det og opdsager, at artiklen ikke er skrevet. The quick fix i dén situation er nogle gange blot at lave en redirect, for så evt. senere at vende tilbage og skrive artiklen (jeg har dog endnu ikke fundet ud af hvordan). Men - andre gange - kan det også være 'sjovt' at lave en subliminal redirect, så læseren klikker på fx "landbrugsredskab" og føres hen til "tyrenosser" (Dette er et fortænkt eksempel).
Men jeg skal nok kigge på ønskede sider snart og i øvrigt må jeg nok hellere skrive lidt om Rokokoposten og Heltnormalt. De mennesker er jo sygeligt uhumoristiske og ikke særlig opfindsomme ... Mvh. Flemming --Badroulbadour (diskussion) nov 12. 2012, 00:23 (UTC)
Oprydning NU!
Hej Badroulbadour
Nu er jeg simpelthen nødt til at tage parti i denne sag! "Alting" kategorien skal ryddes op, den har ingen berettigelse, og den spolerer et ellers fremragende kategorisystem.
Du har tidligere retfærdiggjort kategoriens eksistens med, at den sådan set bare var en uskyldig kategori, som hjalp dig til at holde styr på dine skriblerier. Du indikerede dermed, at artikler som rubriceredes i denne kategori var til senere oprydning. Nu kommer du så frem med kategoriens egentlige formål: Selv iscenesættelse af dine egne artikler!
Alle andre administratorer er konstant i gang med at skrive nyt og at rydde op i gammelt. Du er i gang med at lave en uendelig række af små artikler, tilsyneladende med det éne formål at få flere artikler puttet ned i din kasse med "Alting", så du kan se hvad du har lavet.
Ikke alene det, så er du også startet med at tage artikler som andre har startet, lave små tilføjelser og så putte dem ned i "Alting" - så du kan holde styr på de ting som du har skrevet.
Dette sker alt imens at du beder andre om at forbedre og bidrage til dine ofte minimalistiske skriverier? Alt imens at andre administratorer kæmper en brav kamp for at holde skraldespandene tomme og slette ting som er uværdige til nærværende leksikon - så kører du fuldstændig på frihjul, og bruger andres arbejde til at promovere dig selv.
Alene således kan dit forsvar for kategorien "Alting" opfattes.
Det skriger jo til himlen, at at du "...forbeholder mig retten til at kategorisere mine 'egne' nyskabelser også i kategorien "Alting" "... "Forbeholder mig retten!?"
Dine forbehold er ødelæggende for kategoristrukturen, de er ødelæggende for brugeroplevelsen og de er præget af inkonsistens. Hvorfor er Fredag alting, når Torsdag ikke er det? Er det fordi at du er nået til en mindre tilføjelse til fredag, og at du så bruger kategorien til at se, hvor langt du er nået?
Der er to muligheder: Enten renser du kategorien, ellers gør jeg det! For mig at se, er det en opgave som ikke adskiller sig fra at rense deadend- eller kategoriløse sider.
Hvis det kommer til et tidspunkt, hvor dit absurde forsvar for kategorien bliver til "administratorkrig", så kan jeg læse op gennem teksten ovenfor, at jeg har noget større rygdækning som administrator end du har, når det kommer til "Alting".
Jais har min fulde støtte til sit forehavende. Jeg kan kun supplere og gentage
- ...at kategorien er ikke morsom
- ...at det er svært for andre at bruge kategorien
Vores stolte leksikon bygger godt nok på en underlig blanding af struktur og vildskab, men jeg ved at de dygtige skribenter herinde behøver fandme ikke nogle særskilt kategori for at blive berømte/berygtede. Lige nu har det den modsatte virkning i perceptionen af dine artikler. Det virker som en idiot som har syet en jødestjerne på sit tøj i håb om at dø i en koncentrationlejr.
Jeg kan ikke se, hvad skade min kategori gør, og jeg kan heller ikke forstå din indstilling, Jais, når der er så meget andet der skal gøres og skrives. Men jeg kan holde mig væk, kan jeg ... Badroulbadour (diskussion) dec 3. 2012, 14:31 (UTC)
Vær en mand. Se at komme videre. Lad dog være med at kaste grus på dit eget gode arbejde ved at blive mopset. Det er kun pga. din status som admin at din brøler ikke er gået kødets gang for længst. Jais har også efterhånden slettet tilstrækkelig mange indslag a la "...I Altingland hersker den voldelige enehersker kong Baldroulbadour og er via sin sheriffstjerne i besiddelse af uindskrænket magt...". Er folks narcissisme sjov...Jeg har ikke set noget endnu. Derudover viser Jais stil ved at vise lederskab...ja den er ikke meget længere....