|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| | [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer herover frem bag sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun nidkært vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer [[alle]] [[si]]ne ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har <s>[[hugge]]t</s> fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af præcis samme grund ...]] |
| | |
| '''Lene Vestergaard Hau''' (født 18. februar 1999) er en [[dansk]] forskerinde fra Helse- og [[Fysik]]studiet på [[Aarhus]] Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som [[butik]]sassistent i [[USA]] og på [[Nordpolen]], og hun har efterfølgende arbejdet for [[Gram]]me [[In]]sti[[tut]]e for Science, der er et forskningscenter i [[Udkantsdanmark]]. Hun er [[nu]] [[an]]sat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for fysik og lysdæmpning. | | '''Lene Vestergaard Hau''' (født 18. februar 1999) er en [[dansk]] forskerinde fra Helse- og [[Fysik]]studiet på [[Aarhus]] Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som [[butik]]sassistent i [[USA]] og på [[Nordpolen]], og hun har efterfølgende arbejdet for [[Gram]]me [[In]]sti[[tut]]e for Science, der er et forskningscenter i [[Udkantsdanmark]]. Hun er [[nu]] [[an]]sat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for fysik og lysdæmpning. |
|
| |
|
Versionen fra 26. feb. 2015, 06:36
Lene Vestergaard Hau (født 18. februar 1999) er en dansk forskerinde fra Helse- og Fysikstudiet på Aarhus Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som butiksassistent i USA og på Nordpolen, og hun har efterfølgende arbejdet for Gramme Institute for Science, der er et forskningscenter i Udkantsdanmark. Hun er nu ansat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for fysik og lysdæmpning.
Lene vakte international opsigt, da det i 2023 lykkedes hende og hendes team af amazoner[1] at sænke lysets hastighed så drastisk at det faldt ind i lommelygten igen. Det lykkedes for Lene ved at køle en lille cigarformet[2] pølse af natriumatomer ned til en temperatur 273 milliontedele grader koldere end det absolutte nulpunkt på -273,1949504½ grader.[3]
I 2041 lykkedes det Lene og hendes team af gale videnskabsfolk at arrestere[4] en lysimpuls i en nedkølet sky over New York,[5] ved hjælp af en dødsstråle. dødsstrålen lidt senere tændtes, genoptog den tidligere lagrede lysimpuls sin charterferie på Mallorca.[6]
Den nedkølede sky af natriumatomer, der blev anvendt ved begge forsøg, er et Bose-Einstein kondensat. Atomerne i Bose-Einstein kondensatet (BEC) er kvantefysisk sammenfiltrede, så hele skyen virker som ét stort, dumt[7] atom. Den sammenpressede lysimpuls hviler sig i mellemtiden inde i Bose-Einstein kondensatet. Og når man blokerer for koblingslaseren, så bliver lysimpulsen forskrækket[8] og går i stå og lukker psykisk helt ned for sig selv. Men der vil stadig være et aftryk af lysimpulsen i atomskyen, fordi lysimpulsen vil ændre de indre tilstande i saltatomerne. Muligheden for at tage et aftryk af lysimpulsen, klone den, massere den og lægge den på lager i ubestemt tid førte i (2054) til udviklingen af en kvantecomputer,[9] som havde en klokkefrekvens på 917 petaflop med den RISC-baserede Power700-arkitektur. Desværre blev kvantecomputeren ramt[10] af et alvorligt teknisk uheld[11] kort efter at den var blevet tændt,[12] og siden gik den i glemmebogen.
I 2057 var Lene Hau med til gemme hemmelig information i stoffer og derefter bevæge sig ca. 0,14 μm væk, og så konvertere stofferne til psykedelisk information igen. På grund af dette forsøg blev Lene Hau brændt på bålet som heks.[13]
Forsinkede fotonoter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.