Velkommen til den lille Gumbas.
Du skal ud på en rejse.
En rejse ind i dit sind.
En rejse helt ind i sindet.
Når gumbas er forbi vil du høre mig sige Numen Sas.
Og du vil være parat til at gå ud i dit liv med fornyet energi i krop og sjæl.
Sørg for at du sidder behageligt på dit biografsæde med fødderne solidt plantet i den blå luft gulvet.
Nutiden er du klar til filmen Inception. Hold godt fast!
Hold tungen lige i munden!
Leonardo DiCaprio[1] har fået en mission;[2] han skal stjæle ungpigehjerter igen en rig mands hemmeligheder,[3] så Leo bryder ind i rigmandens drøms drøm,[4] han har taget to andre kolleger med, de snyder rigmanden for hans hemmeligheder, alle skyder alle,[5] og alle dør.
Mærk kontaktflade mellem hæsblæsende action og virkelighedsfjernt filmplot. Men vi skal længere ind ... vi skal helt ind i sindet
Er du med?.... er du virkelig?....kan du forklare mig plottet så?
Leonardo har en fortid, men den er mørk og kold. Han er eftersøgt i hele USA, og han kan ikke få lov til at se sine to børn. Nu bliver du bange. Men vi skal længere ind. Vi skal helt ind i sindet.
Leonardo får en tilsyneladende umulig - men velbetalt - opgave, og endelig er der lys forude, men opgaven er ond; det er en rigtig ond opgave. De kan alle dø RIGTIGT, eller de kan dø NÆSTEN RIGTIGT, eller de kan HVAD? Du bliver nu bombarderet med mystiske forklaringer om drømmerejser.[6] De kommer direkte imod dit ansigt, og de rammer dig hårdt i hovedet.[7]
Mærk kontaktflade mellem mystiske forklaringer og begyndende hovedpine.
Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet
Leonardo vender sig om, hans kone løber væk, du ser hendes øjne er onde, konen løber væk, den onde opgave, endnu flere mystiske forklaringer, tiltagende hovedpine, nu er du bange!
Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet
Tiden er et relativ begreb
Du kigger på dit ur, der er kun gået 30 min, der er fem år og to timer tilbage.[8] Det rammer dig hårdt i kroppen.
Mærk kontaktfladen mellem den korte tid der er gået, og anspændte muskler i kroppen.
Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet
De er nu i gang med den onde opgave, de skal plante en svag tanke, de skal få en koncern-arving til at tro det er skidt at være rig, det er en svag tanke. Nutiden bliver de jagtet af en hær af bevæbnede mænd i drømmen, en af dem bliver skudt, de er totalt på røven.
De må derfor ned i drømmens drøm, og her bliver de også jagtet og skudt på. De må derfor ned i drømmens drøm drøm, hvor de igen bliver jagtet og skudt på. Derfor må de længere ned, ned i drømmens drøm drøm drøm, hvor de bliver jagtet og skudt på. Videre ned i drømmens drøm drøm drøm drøm, hvor de bliver jagtet og skudt på.[9] Kan du mærke den klaustrofobiske fornemmelse?[10] NU ER DU BANGE!
Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet
De mystiske forklaringer, de hæsblæsende jagter i fem lag af drømme, den onde opgave, den klaustrofobiske fornemmelse, den tiltagende hovedpine
Og nu kommer Leonardos kone, konen med de onde øjne, og konen vil nu lave filmen om fra en action-thriller til et romantisk drama!
Numen sas
Numen sas
Den lille gumbas er forbi og du er nu parat til at gå ud i dit liv med fornyet energi i krop og sjæl
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.