|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Mus.jpg|thumb|''Mus'' har en [[skal]], ligesom [[skildpadde]]n<ref>De kan puste ud af [[ende]][[tarm]]en, siges det</ref>]] | | [[Fil:Mus.jpg|thumb|''Mus'' har en [[skal]], ligesom [[skildpadde]]n.<ref>De kan puste ud af [[ende]][[tarm]]en, siges det</ref> På billedet ses en ''mus'', som får løftet [[kran]]ieskallen, så man kan se de blotlagte øjne, den [[sort]]e [[hjerne]][[masse]] og navlestrengen, der går ind i ''mus''ens [[mund]] (''[[Foto|Arkivfoto]]/[[Foreningens til dyrenes bekæmpelse|Grønfreds Musebeskyttelsesgruppe Øst]]'')]] |
|
| |
|
| '''Mus''' ([[latin]]: ''Mus''<ref>påstår ''[[Lektor Blomme|Encyclopædia Britannica]]''</ref>) er det [[fæl]]les [[navn]] for de små<ref>''Små'' [[lig]]esom i '''[[meget]] [[gift]]ig!'''</ref> gnavere, der findes på biotoper<ref>Fx på dit ''[[Hjerne|loft]]'' (hvis [[rotte]]rne ellers har forladt [[sted]]et, ''[[hint]] [[hi]]nt'')</ref> i hele [[Danmark]], og så er de lidt mindre end ''rotter''.<ref>''[[Norge|Rattus Norvegicus]]''</ref> I [[videnskab]]elig sammenhæng optræder der 1.538<ref>Mange af dem [[mutant]]er</ref> arter i nomenklaturgruppen ''Mus'',<ref>som altså ''er'' det [[latin]]ske [[ord]] for ''mus''.</ref> | | '''Mus''' ([[latin]]: ''Mus''<ref>påstår ''[[Lektor Blomme|Encyclopædia Britannica]]''</ref>) er det [[fæl]]les [[navn]] for de små<ref>''Små'' [[lig]]esom i '''"[[meget]], meget [[gift]]ig!"'''</ref> gnavere, der findes på biotoper<ref>Fx på dit ''[[Hjerne|loft]]'' (hvis [[rotte]]rne ellers har forladt [[sted]]et, ''[[hint]] [[hi]]nt'')</ref> i hele [[Danmark]], og så er de lidt mindre end ''rotter''.<ref>''[[Norge|Rattus Norvegicus]]''</ref> I [[videnskab]]elig sammenhæng optræder der 1.538<ref>Mange af dem [[mutant]]er</ref> arter i nomenklaturgruppen ''Mus'',<ref>som altså ''er'' det [[latin]]ske [[ord]] for ''mus''.</ref> |
|
| |
|
| Desuden kender man til [[Hus]]mus (''Mus musculus''), som er hjemmehørende i [[Australien]], hvor de har etableret sig med lokale [[befolkning]]sgrupper,<ref>[[Ind]]fødte [[aboriginals]]</ref> og i mange tilfælde har [[gift]]et sig [[og/eller]] [[Paradigme|parret]] sig med de lokale.<ref>Hvilket giver en [[helt]] [[ny]] relevans for ''John Steinbeck'''s "[[Mus]] ''[[og]]'' [[mænd]]"</ref> | | Desuden kender man til [[Hus]]mus (''Mus musculus''), som er hjemmehørende i [[Australien]], hvor de har etableret sig med lokale [[befolkning]]sgrupper,<ref>[[Ind]]fødte [[aboriginals]]</ref> og i mange tilfælde har [[gift]]et sig [[og/eller]] [[Paradigme|parret]]<ref>I sjældne tilfælde har der været forlydender om [[voldtægt]]er, begået af ''[[teenager]]mus''</ref> sig med de lokale.<ref>Hvilket giver en [[helt]] [[ny]] relevans for ''John Steinbeck'''s "[[Mus]] ''[[og]]'' [[mænd]]"</ref> |
|
| |
|
| ==Taksonomi<ref>Vi [[ved]] ikke, hvad ''[[tak]][[so]]nomi'' betyder, men [[vi]] så det i en [[biologi]][[bog]] og blev imponerede!</ref>== | | ==Taksonomi<ref>Vi [[ved]] ikke, hvad ''[[tak]][[so]]nomi'' betyder, men [[vi]] så det i en [[biologi]][[bog]] og blev imponerede!</ref>== |
|
| |
|
| [[Alle]] gnavere med en ''muse''krop, uanset deres [[stør]]relse eller øvrige udseende, er arter eller [[under]]arter af ''Mus''. Inden for ''muse''slægten er der fire [[familie]]grupper: ''tårnmus'' ([[Pyroman|Pyromys]]), ''spidsmus'' ([[Næbdyr|Coelomys]]), [[ris]]mus<ref>(''Oryzazeamus'' og [[under]][[familie]]n [[Pisk|bambus]]mus og [[Soya|hummus]])</ref>, samt de [[afrika]]nske ''mus'' (underslægt ''Nanomus''<ref>Lidt i familie med [[computer]]mus</ref>) | | [[Alle]] gnavere med en ''muse''krop, uanset deres [[stør]]relse<ref>De kan blive op til 2,5 meter [[lange]] og har [[drab]]elige [[Hugorm|hugtænder]]!</ref> eller øvrige udseende, er arter eller [[under]]arter af ''Mus''. Inden for ''muse''slægten er der fire [[familie]]grupper: ''tårnmus'' ([[Pyroman|Pyromys]]), ''spidsmus'' ([[Næbdyr|Coelomys]]), [[ris]]mus<ref>(''Oryzazeamus'' og [[under]][[familie]]n [[Pisk|bambus]]mus og [[Soya|hummus]])</ref>, samt de [[afrika]]nske ''mus'' (underslægt ''Nanomus''<ref>Lidt i familie med [[computer]]mus</ref>) |
|
| |
|
| ==Den uvidenskabelig forklaring på mus<ref>Nu med [[komma]]er!</ref>== | | ==Den uvidenskabelig forklaring på mus<ref>Nu med [[komma]]er!</ref>== |
Mus (latin: Mus[2]) er det fælles navn for de små[3] gnavere, der findes på biotoper[4] i hele Danmark, og så er de lidt mindre end rotter.[5] I videnskabelig sammenhæng optræder der 1.538[6] arter i nomenklaturgruppen Mus,[7]
Desuden kender man til Husmus (Mus musculus), som er hjemmehørende i Australien, hvor de har etableret sig med lokale befolkningsgrupper,[8] og i mange tilfælde har giftet sig og/eller parret[9] sig med de lokale.[10]
Taksonomi[11]
Alle gnavere med en musekrop, uanset deres størrelse[12] eller øvrige udseende, er arter eller underarter af Mus. Inden for museslægten er der fire familiegrupper: tårnmus (Pyromys), spidsmus (Coelomys), rismus[13], samt de afrikanske mus (underslægt Nanomus[14])
Den uvidenskabelig forklaring på mus[15]
Mus er nogle små irriterende små skabninger, der ikke laver andet end at æde ost hele tiden. De er også skyld i klimaforandringen, fordi der skal produceres meget mere mælk, og så bliver køerne stressede og får luft i maven. Så når verden går under, så husk, at det er musene i[16] skal være sure på. Heldigvis bliver nogle af dem udryddet af nogle andre dyr, kaldet katte. Derfor er katten[17] menneskets bedste ven, og ikke hunden, som mange går og tror.
Musehullede ostenoter
<references>