|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Nørd|Lene Hau]]''' kommer herover frem bag sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun nidkært vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer [[alle]] [[si]]ne ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har <s>[[hugge]]t</s> fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af præcis samme grund ...]] | | [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Nørd|Lene Hau]]''' kommer herover frem bag sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun nidkært vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer [[alle]] [[si]]ne ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har <s>[[hugge]]t</s> fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af præcis samme grund ...]] |
|
| |
|
| '''Lene Vestergaard Hau''' (født 18. februar 1999) er en [[dansk]] forskerinde fra Helse- og [[Fysik]]studiet på [[Aarhus]] Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som [[butik]]sassistent i [[USA]] og på [[Nordpolen]], og hun har efterfølgende arbejdet for [[Gram]]me [[In]]sti[[tut]]e for Science, der er et forskningscenter i [[Udkantsdanmark]]. Hun er [[nu]] [[an]]sat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for fysik og lysdæmpning. | | '''Lene Vestergaard Hau''' (født 18. februar 1999) er en [[dansk]] forskerinde fra Helse- og [[Fysik]]studiet på [[Aarhus]] Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som [[butik]]sassistent i [[USA]] og på [[Nordpolen]], og hun har efterfølgende arbejdet for [[Gram]]me [[In]]sti[[tut]]e for Science, der er et forskningscenter i [[Udkantsdanmark]]. Hun er [[nu]] [[an]]sat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for [[fysik]] og [[lys]]dæmpning. |
|
| |
|
| '''Lene''' vakte [[in]]ternat[[ion]]al [[op]][[si]]gt, da det i 2023 [[lykke]]des hende og hendes team af amazoner<ref>En [[syd]][[amerika]]nsk betegnelse for ''promiskuøse valkyrier''</ref> at sænke [[lysets hastighed]] så drastisk at [[det]] faldt ind i [[lomme]]lygten [[igen]]. Det lykkedes for ''Lene'' ved at køle en lille [[Penis|cigar]]formet<ref>Den kan også være [[rund]]</ref> [[pølse]] af [[nat]]rium[[atom]]er ned til en [[temperatur]] 273 [[million]]tedele grader [[kold]]ere end det [[ab]][[sol]]utte [[nul]][[punk]]t på -273,1949504½ grader.<ref>Det står der i min [[matematik]][[bog]]!</ref> | | '''Lene''' vakte [[in]]ternat[[ion]]al [[op]][[si]]gt, da det i 2023 [[lykke]]des hende og hendes team af amazoner<ref>En [[syd]][[amerika]]nsk betegnelse for ''promiskuøse valkyrier''</ref> at sænke [[lysets hastighed]] så drastisk at [[det]] faldt ind i [[lomme]]lygten [[igen]]. Det lykkedes for ''Lene'' ved at køle en lille [[Penis|cigar]]formet<ref>Den kan også være [[rund]]</ref> [[pølse]] af [[nat]]rium[[atom]]er ned til en [[temperatur]] 273 [[million]]tedele grader [[kold]]ere end det [[ab]][[sol]]utte [[nul]][[punk]]t på -273,1949504½ grader.<ref>Det står der i min [[matematik]][[bog]]!</ref> |
|
| |
|
| I 2041 [[lykke]]des det ''Lene'' og hendes team af [[gal]]e [[videnskab]]sfolk at arrestere<ref>[[Synonym]] for ''[[an]][[ho]]l[[de]]''</ref> en [[lys]]impuls i en nedkølet [[sky]] over [[New York]],<ref>Stor by i det [[nord]][[øst]]lige [[USA]]</ref> ved hjælp af en [[Laser|død]]sstråle. Da [[dødsstråle]]n lidt senere tændtes, genoptog den [[tid]]ligere lagrede [[lys]]impuls sin [[charterferie]] på [[Mallorca]].<ref>En [[spansk]] ø i [[Middelhavet]]</ref> | | I 2041 [[lykke]]des det ''Lene'' og hendes team af [[gal]]e [[videnskab]]sfolk at arrestere<ref>[[Synonym]] for ''[[an]][[ho]]l[[de]]''</ref> en [[lys]]impuls i en nedkølet [[sky]] over [[New York]],<ref>Stor by i det [[nord]][[øst]]lige [[USA]]</ref> ved hjælp af en [[Laser|død]]sstråle. Da [[dødsstråle]]n lidt senere tændtes, genoptog den [[tid]]ligere lagrede [[lys]]impuls sin [[charterferie]] på [[Mallorca]].<ref>En [[spansk]] ø i [[Middelhavet]]</ref> |
|
| |
|
| Den nedkølede sky af [[nat]]rium[[atom]]er, der blev anvendt ved begge forsøg, er et [[Bose-Einstein kondensat]]. [[Atom]]erne i ''Bose-Einstein kondensatet'' (BEC) er kvantefysisk sammenfiltrede, så hele skyen virker som ét [[stor]]t, [[dum]]t<ref>I hvert fald sløv, langsom, træg ...</ref> [[atom]]. Den sammenpressede [[lys]]impuls hviler sig i [[mellemtiden]] inde i [[Bose-Einstein kondensat]]et. Og når [[man]] blokerer for koblingslaseren, så bliver [[lys]]impulsen forskrækket<ref>Der er tale om en betinget [[refleks]]</ref> og går i stå og lukker psykisk [[helt]] [[ned]] for sig [[selv]]. Men der vil stadig være et aftryk af lysimpulsen i [[atom]][[sky]]en, fordi lysimpulsen vil ændre de indre tilstande i [[salt]]atomerne. Muligheden for at [[tag]]e et aftryk af lysimpulsen, [[klon]]e den, [[masse]]re den og lægge den på lager i ubestemt tid førte i (2054) til udviklingen af en ''[[Oculus|kvantecomputer]]'',<ref>Opfindelsen af '''4D''' [[porno]]film i samme ombæring blev forbigået af medierne</ref> som havde en [[klokke]]frekvens på 917 [[pet]]aflop med den RISC-baserede Power700-arkitektur. Desværre blev ''kvantecomputeren'' ramt<ref>Den kom til [[bevidsthed]] allerede mens den var ved at boote</ref> af et alvorligt teknisk uheld<ref>''Nervøst sammenbrud'' ville være en mere korrekt betegnelse</ref> kort efter at den var blevet tændt,<ref>Den begyndte at rable om [[filosofi]], [[algoritme]]r, [[moral]] og [[blodskam]]. Efter en [[kort]] [[pause]] skrev den "'''[[42]]'''" og brændte sammen i, hvad der vel må betegnes som et ''teknisk'' [[selvmord]]</ref> og siden gik den i [[glemmebogen]]. | | Den nedkølede sky af [[nat]]rium[[atom]]er, der blev anvendt ved begge forsøg, er et [[Bose-Einstein kondensat]]. [[Atom]]erne i ''Bose-Einstein kondensatet'' (BEC) er kvantefysisk sammenfiltrede, så hele skyen virker som ét [[stor]]t, [[dum]]t<ref>I hvert fald sløv, langsom, træg ...</ref> [[atom]]. Den sammenpressede [[lys]]impuls hviler sig i [[mellemtiden]] inde i [[Bose-Einstein kondensat]]et. Og når [[man]] blokerer for koblingslaseren, så bliver [[lys]]impulsen forskrækket<ref>Der er tale om en betinget [[refleks]]</ref> og går i stå og lukker psykisk [[helt]] [[ned]] for sig [[selv]]. Men der vil stadig være et aftryk af lysimpulsen i [[atom]][[sky]]en, fordi lysimpulsen vil ændre de indre tilstande i [[salt]]atomerne. Muligheden for at [[tag]]e et aftryk af lysimpulsen, [[klon]]e den, [[masse]]re den og lægge den på lager i ubestemt tid førte i (2054) til udviklingen af en ''[[Oculus|kvantecomputer]]'',<ref>Opfindelsen af '''4D''' [[porno]]film i samme ombæring blev forbigået af medierne</ref> som havde en [[klokke]]frekvens på 917 [[pet]]aflop med den RISC-baserede Power700-arkitektur. Desværre blev ''kvantecomputeren'' ramt<ref>Den kom til [[bevidsthed]] allerede mens den var ved at boote</ref> af et alvorligt teknisk uheld<ref>''Nervøst sammenbrud'' ville være en mere korrekt betegnelse</ref> kort efter at den var blevet tændt,<ref>Den begyndte at rable om [[filosofi]], [[algoritme]]r, [[moral]] og [[blodskam]]. Efter en [[kort]] [[pause]] skrev den "'''[[42]]'''" og brændte sammen i, hvad der vel må betegnes som et ''teknisk'' [[selvmord]]</ref> og siden gik den i [[glemmebogen]]. |
Lene Vestergaard Hau (født 18. februar 1999) er en dansk forskerinde fra Helse- og Fysikstudiet på Aarhus Universitets afdeling for Aerobics. Hun startede som butiksassistent i USA og på Nordpolen, og hun har efterfølgende arbejdet for Gramme Institute for Science, der er et forskningscenter i Udkantsdanmark. Hun er nu ansat som professor ved Harvard Universitets kvindeafdeling for fysik og lysdæmpning.
Lene vakte international opsigt, da det i 2023 lykkedes hende og hendes team af amazoner[1] at sænke lysets hastighed så drastisk at det faldt ind i lommelygten igen. Det lykkedes for Lene ved at køle en lille cigarformet[2] pølse af natriumatomer ned til en temperatur 273 milliontedele grader koldere end det absolutte nulpunkt på -273,1949504½ grader.[3]
I 2041 lykkedes det Lene og hendes team af gale videnskabsfolk at arrestere[4] en lysimpuls i en nedkølet sky over New York,[5] ved hjælp af en dødsstråle. Da dødsstrålen lidt senere tændtes, genoptog den tidligere lagrede lysimpuls sin charterferie på Mallorca.[6]
Den nedkølede sky af natriumatomer, der blev anvendt ved begge forsøg, er et Bose-Einstein kondensat. Atomerne i Bose-Einstein kondensatet (BEC) er kvantefysisk sammenfiltrede, så hele skyen virker som ét stort, dumt[7] atom. Den sammenpressede lysimpuls hviler sig i mellemtiden inde i Bose-Einstein kondensatet. Og når man blokerer for koblingslaseren, så bliver lysimpulsen forskrækket[8] og går i stå og lukker psykisk helt ned for sig selv. Men der vil stadig være et aftryk af lysimpulsen i atomskyen, fordi lysimpulsen vil ændre de indre tilstande i saltatomerne. Muligheden for at tage et aftryk af lysimpulsen, klone den, massere den og lægge den på lager i ubestemt tid førte i (2054) til udviklingen af en kvantecomputer,[9] som havde en klokkefrekvens på 917 petaflop med den RISC-baserede Power700-arkitektur. Desværre blev kvantecomputeren ramt[10] af et alvorligt teknisk uheld[11] kort efter at den var blevet tændt,[12] og siden gik den i glemmebogen.
I 2057 var Lene Hau med til gemme hemmelig information i stoffer og derefter bevæge sig ca. 0,14 μm væk, og så konvertere stofferne til psykedelisk information igen. På grund af dette forsøg blev Lene Hau brændt på bålet som heks.[13]
Forsinkede fotonoter
<references>