|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
| <span style="color:#FF0000">{{citat|Et [[energi]]felt repræsenterer uoverensstemmelsen [[mellem]] den [[natur]]lige [[geometri]] i et koordinatsystem og så den '''abstrakte geometri''', som vilkårligt tilskrives [[det]]|Arthur Eddington|at være [[på]] [[kant]] med et [[felt]], og så alligevel ikke}}</span><br /> | | <span style="color:#FF0000">{{citat|Et [[energi]]felt repræsenterer uoverensstemmelsen [[mellem]] den [[natur]]lige [[geometri]] i et koordinatsystem og så den '''abstrakte geometri''', som vilkårligt tilskrives [[det]]|Arthur Eddington|at være [[på]] [[kant]] med et [[felt]], og så måske alligevel ikke}}</span><br /> |
| <span style="color:#0000FF">'''Det 13-dimensionelle univers''' er en [[lokal]] [[vid]]ereudvikling af [[det]] [[11]]-[[dimension]]elle [[univers]],<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aSz5BjExs9o]</ref> som den [[gal]]e [[fysik]]er og [[måne]][[skin]]styv ''[[Richard Feynman|Thad Roberts]]'' fandt på mens han sad [[100]] [[måned]]er i [[fængsel]] og kedede sig.</span><ref>''Thad'' skrev sine [[tanke]]r ned i en [[bog]]. Han skrev [[syv]] [[sider]] [[om]] [[måne]]den, så han endte med en bog på 700 sider (det er 63 [[ord]] [[om]] [[da]]g[[en]])</ref><br /> | | <span style="color:#0000FF">'''Det 13-dimensionelle univers''' er en [[lokal]] [[vid]]ereudvikling af [[det]] [[11]]-[[dimension]]elle [[univers]],<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aSz5BjExs9o]</ref> som den [[gal]]e [[fysik]]er og [[måne]][[skin]]styv ''[[Richard Feynman|Thad Roberts]]'' fandt på mens han sad [[100]] [[måned]]er i [[fængsel]] og <s>[[Onani|onanerede]]</s> [[Indholdsløst liv|kedede sig]].</span><ref>''Thad'' skrev sine [[tanke]]r ned i en [[bog]]. Han skrev [[syv]] [[sider]] [[om]] [[måne]]den, så han endte med en bog på 700 sider (det er i øvrigt 63 [[ord]] [[om]] [[da]]g[[en]])</ref><br /> |
| ==Første <span style="color: #00CC00">trin</span>: dimensioner== | | ==Første <span style="color: #00CC00">trin</span>: dimensioner== |
| [[Det]] [[mindst]]e man kan være af [[dimension]]er er én, nemlig et [[Point|punk]]t.<ref>lidt [[lige]]s[[om]] [[punktum]]met for enden af [[linje]]n</ref> <span style="color:#FF9933">Hvis vi så lægger ''endnu en dimension'' til, har vi en [[linje]]; altså [[to]] [[Flad|dimensioner]]. Linjen er [[uendelig]] og består af en uendelig [[række]] [[punk]]ter.</span><ref>Spørg ikke, hvor den [[slut]]ter [[eller]] [[beg]]ynder, for det gør den [[ikke]]!</ref> I en [[verden]] med to dimensioner, findes der ikke [[op]] [[og]] [[ned]]; men der findes [[højre]] og [[venstre]], samt [[nord]] og [[syd]].<ref>Og vupti! Det var [[lige]] [[to]] [[dimension]]er [[mere]], så nu er vi oppe på [[fire]], og vores udsigt er [[stad]]ig [[Faktisk|ganske]] [[Plat|flad]]</ref> Det er vigtigt [[her]] at gøre sig det [[faktum]] klart, at ''dimensioner'' ikke er andet end [[begreb]]er, som vi bruger til at beskrive [[rum]]-[[ti]]d[[en]].<ref>I et [[tre]][[dimension]][[alt]] koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af ''x-,y- eller z-akserne'' ikke behøver at kunne ses på de [[to]] [[andre]] akser</ref> | | [[Det]] [[mindst]]e [[man]] ''kan'' være af [[dimension]]er er én, nemlig et [[Point|punk]]t.<ref>lidt [[lige]]s[[om]] [[punktum]]met for enden af [[linje]]n (ja, altså [[ikke]] for enden af ''[[denne]] [[her]] [[linje]]'', for '''dette her''' er [[fodnote]]rne!)</ref> <span style="color:#FF9933">Hvis vi så lægger ''endnu en dimension'' til, har vi en [[linje]]; altså [[to]] [[Flad|dimensioner]]. Linjen er [[uendelig]] og består af en [[Deja vu|uendelig]] [[række]] [[punk]]ter.</span><ref>Spørg ikke, hvor den [[slut]]ter [[eller]] [[beg]]ynder, for det gør den [[ikke]]!</ref> I en [[verden]] med to dimensioner, findes der ikke [[op]] [[og]] [[ned]]; men der findes [[højre]] og [[venstre]], samt [[nord]] og [[syd]].<ref>Og vupti! Det var [[lige]] [[to]] [[dimension]]er [[mere]], så nu er vi oppe på [[fire]], og vores udsigt er [[stad]]ig [[Faktisk|ganske]] [[Plat|flad]]</ref> Det er vigtigt [[her]] at gøre sig det [[faktum]] klart, at ''dimensioner'' ikke er andet end [[begreb]]er, som vi bruger til at beskrive [[rum]]-[[ti]]d[[en]].<ref>I et [[tre]][[dimension]][[alt]] koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af ''x-,y- eller z-akserne'' ikke behøver at kunne ses på de [[to]] [[andre]] akser</ref> |
| ==Andet trin: udelelighed== | | ==Andet trin: udelelighed== |
| <span style="color:#FF0000">Hvorvidt verden er [[Determinisme|deterministisk]] eller ej, kommer i sidste [[ende]] [[an]] [[på]], om den kan [[halv]]eres [[i]] [[det]] [[u]][[ende]][[lige]] [[eller]] [[ej]].</span><ref>fx er [[dimension]]er [[ude]][[le]][[lig]]e, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er [[eg]][[en]][[skab]]er [[ved]] [[rum]]-[[tid]]en, der kan bruges som referencerammer</ref> [[Eksempel]]v[[is]] kan vi kigge på [[grundstoffer]]ne, som kun kan deles ned til det enkelte [[atom]], da de ellers ophører med at være sig [[selv]]. <span style="color:#9933CC">På samme måde udgør [[Planck]]længden den [[kort]]est mulige afstand, hvilket også er [[tilfælde]]t med den kortest mulige [[tid]]sen[[hed]]: 3,31 x 10<sup>-44</sup> [[sekund]]. Den [[mindst]]e ''mulige'' [[ting]] i vort [[univers]] kalder vi for en [[kvant]].</span><br /><span style="color: #00CC00">[[Derfor]] er [[univers]]et [[Kvantemekanik|kvantificeret]], hvilket betyder, at allernederst nede under [[alting]] ligger der kvanter og [[ru]]l[[ler]] [[rund]]t.</span><ref>[[Selv]] [[om]] de små fyre er [[ud]][[el]]e[[lige]], kan de [[dog]] [[stad]]ig [[have]] [[ret]]ning, [[pol]]aritet, [[a]]m[[pli]]tude, [[spin]] og [[ro]]tat[[ion]]</ref> [[Af]]s[[tand]]en mellem de enkelte [[kvant]]er [[mål]]es [[i]] <span style="color:#FF9933">[[Plan]]cklængder, og [[rum]]met imellem dem eksisterer som et [[super]]rum</span> [[ude]]n [[fe]]ltl[[ad]]ning. | | <span style="color:#FF0000">Hvorvidt verden er [[Determinisme|deterministisk]] eller ej, kommer i sidste [[ende]] [[an]] [[på]], om den kan [[halv]]eres [[i]] [[det]] [[u]][[ende]][[lige]] [[eller]] [[ej]].</span><ref>fx er [[dimension]]er [[ude]][[le]][[lig]]e, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er [[eg]][[en]][[skab]]er [[ved]] [[rum]]-[[tid]]en, der kan bruges som referencerammer</ref> [[Eksempel]]v[[is]] kan vi kigge på [[grundstoffer]]ne, som kun kan deles ned til det enkelte [[atom]], da de ellers ophører med at være sig [[selv]]. <span style="color:#9933CC">På samme måde udgør [[Planck]]længden den [[kort]]est mulige afstand, hvilket også er [[tilfælde]]t med den kortest mulige [[tid]]sen[[hed]]: 3,31 x 10<sup>-44</sup> [[sekund]]. Den [[mindst]]e ''mulige'' [[ting]] i vort [[univers]] kalder vi for en [[kvant]].</span><br /><span style="color: #00CC00">[[Derfor]] er [[univers]]et [[Kvantemekanik|kvantificeret]], hvilket betyder, at allernederst nede under [[alting]] ligger der kvanter og [[ru]]l[[ler]] [[rund]]t.</span><ref>[[Selv]] [[om]] de små fyre er [[ud]][[el]]e[[lige]], kan de [[dog]] [[stad]]ig [[have]] [[ret]]ning, [[pol]]aritet, [[a]]m[[pli]]tude, [[spin]] og [[ro]]tat[[ion]]</ref> [[Af]]s[[tand]]en mellem de enkelte [[kvant]]er [[mål]]es [[i]] <span style="color:#FF9933">[[Plan]]cklængder, og [[rum]]met imellem dem eksisterer som et [[super]]rum</span> [[ude]]n [[fe]]ltl[[ad]]ning. |
Det 13-dimensionelle univers er en lokal videreudvikling af det 11-dimensionelle univers,[1] som den gale fysiker og måneskinstyv Thad Roberts fandt på mens han sad 100 måneder i fængsel og onanerede kedede sig.[2]
Første trin: dimensioner
Det mindste man kan være af dimensioner er én, nemlig et punkt.[3] Hvis vi så lægger endnu en dimension til, har vi en linje; altså to dimensioner. Linjen er uendelig og består af en uendelig række punkter.[4] I en verden med to dimensioner, findes der ikke op og ned; men der findes højre og venstre, samt nord og syd.[5] Det er vigtigt her at gøre sig det faktum klart, at dimensioner ikke er andet end begreber, som vi bruger til at beskrive rum-tiden.[6]
Andet trin: udelelighed
Hvorvidt verden er deterministisk eller ej, kommer i sidste ende an på, om den kan halveres i det uendelige eller ej.[7] Eksempelvis kan vi kigge på grundstofferne, som kun kan deles ned til det enkelte atom, da de ellers ophører med at være sig selv. På samme måde udgør Plancklængden den kortest mulige afstand, hvilket også er tilfældet med den kortest mulige tidsenhed: 3,31 x 10-44 sekund. Den mindste mulige ting i vort univers kalder vi for en kvant.
Derfor er universet kvantificeret, hvilket betyder, at allernederst nede under alting ligger der kvanter og ruller rundt.[8] Afstanden mellem de enkelte kvanter måles i Plancklængder, og rummet imellem dem eksisterer som et superrum uden feltladning.
Trin tre: Skalérbar symmetri
Symmetri er mønstre. Ud over almindelige mønstre, såsom parallelle linjer, supersymmetri, palindromer, pleonasmer, metaforer, bølger, bøger og metastabile bundne tilstande for tyngdefelter, så findes der et væld af mønstre, som vi ikke kan opfatte. De kan være for store til at vi kan se dem, og de kan også være for små. De kan befinde sig på en virtuel dimensionsakse ved siden af x, y og z.[10]
En eller anden af de mønstre, vi kan se, er fx hvordan opbygningen af vores hjernes neuroner i netværk gentages i Lainakea-supergalaksen og i billedet af baggrundsstrålingen, som blev foretaget af Max Karl Ernst Ludwig Planck-teleskopet.
Flerdimensionelle fodnoter
<references>
lidlla
pidnk
padstel
- ↑ [1]
- ↑ Thad skrev sine tanker ned i en bog. Han skrev syv sider om måneden, så han endte med en bog på 700 sider (det er i øvrigt 63 ord om dagen)
- ↑ lidt ligesom punktummet for enden af linjen (ja, altså ikke for enden af denne her linje, for dette her er fodnoterne!)
- ↑ Spørg ikke, hvor den slutter eller begynder, for det gør den ikke!
- ↑ Og vupti! Det var lige to dimensioner mere, så nu er vi oppe på fire, og vores udsigt er stadig ganske flad
- ↑ I et tredimensionalt koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af x-,y- eller z-akserne ikke behøver at kunne ses på de to andre akser
- ↑ fx er dimensioner udelelige, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er egenskaber ved rum-tiden, der kan bruges som referencerammer
- ↑ Selv om de små fyre er udelelige, kan de dog stadig have retning, polaritet, amplitude, spin og rotation
- ↑ og voksende kompleksitet
- ↑ Det er på denne måde elektronerne "hopper" mellem de forskellige energitilstande i banen omkring atomkernen