|
|
(30 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Spæk''' er ifølge inuiterne<ref>Et folk som ikke tror på [[den globale opvarmning]].</ref> en form få hellig kraft der findes i [[hval]]er. Og i særdeleshed i [[hvalros]]ser. [[Troels Kløvedal|Legenden]] siger, at hvis du spiser spæk vil du [[ikke]] kunne [[dø]] af alderdom. Tilgengæld vil du så komme til at ligne en tyk og rygnket [[japaner|japser]]. Og så er spørgsmålet, hvad [[du]] egentlig mest hælder til af de to valgmuligheder. | | '''Spæk''' er, ifølge inuitterne,<ref>Et folk, som ikke [[tro]]r på [[den globale opvarmning]].</ref> en form for hellig kraft, der findes i [[hval]]er. Og i særdeleshed i [[hvalros]]ser. [[Troels Kløvedal|Legenden]] siger, at [[hvis]] [[du]] spiser ''spæk'', vil du [[ikke]] kunne [[dø]] af [[al]]derdom. Til gengæld vil du så komme til at ligne en [[tyk]] og rynket [[japaner|japser]]. Og så er spørgsmålet, hvad [[du]] [[eg]]entlig mest hælder til af de to valgmuligheder. |
|
| |
|
| ==Forbrugere== | | ==Forbrugere== |
| De eneste såkaldte [[menneske]]r der æder spæk er de såkaldte [[eskimo]]er, som er bosat på en isflage i Ishavet. De tilbereder det ved at smække spækken op på et såkaldt [[spækbræt]], hvorefter stammens ældeste masturberer på spækket. Eftersigende skulle spæk smage af en blanding af råden bræk fra en panfløgte spiller og [[Kønsbehåring|pubeshår]] fra [[Lotte Heise]]'s [[mor]]. | | De eneste [[menneske]]r, der æder [[spæk]] råt, er de såkaldte [[eskimo]]er, som er bosat på en [[is]]flage i [[Is]][[hav]]et. De tilbereder [[det]] [[ved]] at [[smæk]]ke ''spækken'' op på et såkaldt [[spækkebræt]], hvorefter stammens ældeste masturberer på ''spækket''. Efter sigende skulle ''spæk'' smage af en blanding af råddent [[bræk]] fra en panfløjtespiller og [[Kønsbehåring|pubeshår]] fra [[Lotte Heise]]'s [[mor]]. |
|
| |
|
| ==Placering på skaldyret== | | ==Placering på [[skal]]dyret== |
| Moderne forskere har i mange [[år]] prøvet at finde ud af hvor spækken sidder på hvalen, men endnu uden [[held]].
| | [[Mode]]rne forskere har i mange [[år]] prøvet at finde ud af, hvor ''spækken'' [[si]]dder på [[hval]]en, men endnu uden [[held]]. |
| Man har prøvet at forhøre mange inuiter/grønlændere/eskemoer/slædeperkere, men da ingen mennesker på [[jorden]] | | [[Man]] har prøvet at forhøre mange inuitter/grønlændere/eskemoer/slædeperkere, men da [[ingen]] mennesker på [[jorden]] |
| kan forstå hvad de siger, vanskeliggører det forskernes arbejde betydeligt. | | kan forstå, hvad de siger, vanskeliggør det forskernes [[arbejde]] i betydelig grad. |
|
| |
|
|
| |
|
| | | <references/> |
| <references> | |
|
| |
|
| [[Kategori:Biologi]] | | [[Kategori:Biologi]] |
| [[Kategori:Mad og drikke]] | | [[Kategori:Mad og drikke]] |
Nuværende version fra 6. nov. 2013, 00:28
Spæk er, ifølge inuitterne,[1] en form for hellig kraft, der findes i hvaler. Og i særdeleshed i hvalrosser. Legenden siger, at hvis du spiser spæk, vil du ikke kunne dø af alderdom. Til gengæld vil du så komme til at ligne en tyk og rynket japser. Og så er spørgsmålet, hvad du egentlig mest hælder til af de to valgmuligheder.
Forbrugere
De eneste mennesker, der æder spæk råt, er de såkaldte eskimoer, som er bosat på en isflage i Ishavet. De tilbereder det ved at smække spækken op på et såkaldt spækkebræt, hvorefter stammens ældeste masturberer på spækket. Efter sigende skulle spæk smage af en blanding af råddent bræk fra en panfløjtespiller og pubeshår fra Lotte Heise's mor.
Moderne forskere har i mange år prøvet at finde ud af, hvor spækken sidder på hvalen, men endnu uden held.
Man har prøvet at forhøre mange inuitter/grønlændere/eskemoer/slædeperkere, men da ingen mennesker på jorden
kan forstå, hvad de siger, vanskeliggør det forskernes arbejde i betydelig grad.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.