|
|
(18 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Tycho_Brahe.jpg|right|350px|thumb|Tycho - her stadig med næse - var én af de få som havde næsehårsskæg - til stor misundelse for [[andre]] mænd]][[Billede:Tychomodel.gif|thumb|350px|[[Universet]] ifølge Tycho]]<br /> | | [[Billede:Tycho_Brahe.jpg|right|350px|thumb|Tycho - her stadig med næse - var én af de få som havde [[næse]]hårsskæg - til stor misundelse for [[andre]] [[mænd]]]][[Billede:Tychomodel.gif|thumb|350px|[[Universet]] ifølge Tycho]]<br /> |
| {{Citat|Solen er længere borte end [[man]] umiddelbart skulle tro|Tycho Brahe|sin vigtigste opdagelse}}<br /> | | {{Citat|[[Solen]] er længere borte end [[man]] umiddelbart skulle [[tro]]|Tycho Brahe|sin vigtigste opdagelse}}<br /> |
| {{Citat|Månen består af flere slags [[ost]]|Tycho Brahe|sin næstvigtigste opdagelse}}<br /> | | {{Citat|Månen består af flere slags [[ost]]|Tycho Brahe|sin næstvigtigste opdagelse}}<br /> |
|
| |
|
Linje 7: |
Linje 7: |
| Brahe var for [[folk]] med proteser hvad [[Isaac Newton]] var for bevægelseshæmmede. | | Brahe var for [[folk]] med proteser hvad [[Isaac Newton]] var for bevægelseshæmmede. |
|
| |
|
| I 1560 var Tycho Brahe vidne til en solformørkelse - et [[fænomen]] som skabte interesse for astronomi. | | I 1560 var Tycho Brahe [[vid]]ne til en [[sol]]for[[mørke]]lse - et [[fænomen]] som skabte interesse for astronomi. |
| | '''Tycho Brahes''' mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i [[astronomi]]en forudsatte systematiske observationer [[nat]] efter nat. Til [[dette]] [[arbejde]] havde han sin langsynede søster, [[Anna Castberg|Sophie Brahe]], som led af [[søvnløshed]] og derfor lige så godt kunne foretage sig noget [[fornuft]]igt mens ''Tycho'' sov. [[Sø]]sterens observationer blev ikke mindre af at kikkerten først blev opfundet senere. |
|
| |
|
| Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer [[nat]] efter nat. Til [[dette]] [[arbejde]] havde han sin langsynede søster, Sophie Brahe, som led af [[søvnløshed]] og derfor lige så godt kunne foretage sig noget [[fornuft]]igt mens Tycho sov. Søsterens observationer blev ikke mindre af at kikkerten først blev opfundet senere.
| | == [[Bi]]drag til [[videnskab]]en == |
| | *Fastslog at [[sol]]en var længere væk end [[månen]] og derfor var [[stør]]re og [[varme]]re. |
| | *Fastslog at [[solen]] drejede rundt om [[jord]]en. Nå, ja. Han vidste [[da]], at den var rund. |
| | *[[By]]ggede [[Danmark]]s første [[papir]]mølle, som dog blæste væk få timer senere. |
| | *Sad i [[Rund]]etaarnet og tegnede [[horoskop]]et for [[Pinsedag|Pinsemorgen]] (Årstal ukendt). |
|
| |
|
| == Bidrag til videnskaben ==
| | ==Tycho Brahe-dage== |
| *Fastslog at solen var længere væk end [[månen]] og derfor var større og varmere.
| | '''Tycho Brahe''' var også [[Astrologi|astrolog]]. Han have [[regn]]et [[si]]g frem til, at der var fire [[sær]]deles [[held]]ige [[dag]]e, nemlig [[26. januar]], [[9. februar]], [[10. februar]] og [[15. juni]]. Resten af året var ''Tycho Brahe''-dage, som var dage, hvor det var bedst man blev [[hjem]]me og [[so]]v. |
| *Fastslog at [[solen]] drejede rundt om jorden. Nå, ja. Han vidste da at den var rund.
| |
| *Byggede Danmark første papirmølle, som dog blæste væk få timer senere.
| |
| | |
| ==Tycho Brahes-dage== | |
| Tycho Brahe var også [[astrolog]]. Han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig [[26. januar]], [[9. februar]], [[10. februar]] og [[15. juni]]. Resten af året var Tycho Brahes-dage, som var dage, hvor det var bedst man blev hjemme og sov. | |
|
| |
|
| == Da Tycho stak næsen for langt frem == | | == Da Tycho stak næsen for langt frem == |
|
| |
|
| Det kedelige liv på [[Hven]] i [[Øresundsbroen|Öresund]] gjorde Tycho Brahe distræt og fraværende. Godt nok var han i sit es, når han befandt sig i det store [[univers]], men hans forskning drev ham rundt på alle [[Europa]]s universiteter, som en [[bums]] - en mærkelig blanding af gæsteforelæsninger og druk, som fandt sit højdepunkt i [[Rostock]] i 1566, hvor han fik hugget [[noget]] af næsen af af den senere danske rigsråd Manderup Parsberg i en duel på skalpeller, liggende oven på hinanden. <br> | | Det [[kedelig]]e [[liv]] på [[Hven]] i [[Øresundsbroen|Öresund]] gjorde ''Tycho Brahe'' distræt og fraværende. Godt nok var han i sit es, når han befandt sig i det store [[univers]], men hans forskning drev ham rundt på alle [[Europa]]s [[universitet]]er, som en [[bums]] - en [[mær]]kelig blanding af [[gæst]]eforelæsninger og [[druk]], som fandt sit [[høj]]depunkt i [[Rostock]] i 1566, hvor han fik [[hu]]gget [[noget]] af [[næse]]n af af den senere [[dansk]]e [[rig]]sråd [[Henrik Sass Larsen|Manderup Parsberg]] i en [[du]]el på [[skal]]peller, [[lig]]gende oven på hinanden. <br> |
| Efter et smut rundt om bandagisten i [[Helsingør]], gik han rundt med en [[kunst]]ig [[næse]] af [[guld]], [[sølv]], [[messing]] og [[svin]]ehud. | | Efter et smut rundt om bandagisten i [[Helsingør]], gik han rundt med en [[kunst]]ig [[næse]] af [[guld]], [[sølv]], [[gips]], [[messing]] og [[svin]]ehud. |
|
| |
|
| ==Tycho Brahes sidste dage== | | ==Tycho Brahes sidste dage== |
| Efter [[Frederik 2.]]s død rejste Tycho Brahe fra Danmark på grund af problemer med den danske stat, som bestod i, at de ikke længere ville lade ham leve som en baron. | | Efter [[Frederik 2.]]s død rejste ''Tycho Brahe'' fra [[Danmark]] på grund af problemer med den [[dansk]]e [[stat]], som bestod i, at de ikke længere ville lade ham leve som en baron ([[Nej]], [[eg]]entlig var det enklere: de ville [[bar]]e ikke lade ham leve - ''red.'').<br /> |
|
| |
|
| I 1601 døde Tycho Brage under en middag. Måske af [[kviksølv]]sforgiftning, måske af [[bly]]for[[gift]]ning, måske af sprængt [[and]] eller blære. [[Vi ved det ikke]]. | | I 1601 døde ''Tycho Brahe'' under en middag. Måske af [[kviksølv]]sforgiftning, måske af [[bly]]for[[gift]]ning, måske af sprængt [[and]] eller blære. [[Vi ved det ikke]]. |
| {{DEFAULTSORT:Brahe, Tycho}} | | {{DEFAULTSORT:Brahe, Tycho}} |
| [[Kategori:Danske historiemennesker]] | | [[Kategori:Danske historiemennesker]][[Kategori:Andet afskum]] |
| | |
| | [[eo:Tycho Brahe]] |
Månen består af flere slags ost
Tyge "Tycho" Ottesen Brahe var en dansk astronom, der betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Brahe var for folk med proteser hvad Isaac Newton var for bevægelseshæmmede.
I 1560 var Tycho Brahe vidne til en solformørkelse - et fænomen som skabte interesse for astronomi.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat. Til dette arbejde havde han sin langsynede søster, Sophie Brahe, som led af søvnløshed og derfor lige så godt kunne foretage sig noget fornuftigt mens Tycho sov. Søsterens observationer blev ikke mindre af at kikkerten først blev opfundet senere.
Tycho Brahe-dage
Tycho Brahe var også astrolog. Han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni. Resten af året var Tycho Brahe-dage, som var dage, hvor det var bedst man blev hjemme og sov.
Da Tycho stak næsen for langt frem
Det kedelige liv på Hvem i Öresund gjorde Tycho Brahe distræt og fraværende. Godt nok var han i sit es, når han befandt sig i det store univers, men hans forskning drev ham rundt på alle Europas universiteter, som en bums - en mærkelig blanding af gæsteforelæsninger og druk, som fandt sit højdepunkt i Rostock i 1566, hvor han fik hugget noget af næsen af af den senere danske rigsråd Manderup Parsberg i en duel på skalpeller, liggende oven på hinanden.
Efter et smut rundt om bandagisten i Helsingør, gik han rundt med en kunstig næse af guld, sølv, gips, messing og svinehud.
Tycho Brahes sidste dage
Efter Frederik 2.s død rejste Tycho Brahe fra Danmark på grund af problemer med den danske stat, som bestod i, at de ikke længere ville lade ham leve som en baron (Nej, egentlig var det enklere: de ville bare ikke lade ham leve - red.).
I 1601 døde Tycho Brahe under en middag. Måske af kviksølvsforgiftning, måske af blyforgiftning, måske af sprængt and eller blære. Uvidenhed.