|
|
(69 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Endelig kan Jeg også læse bøger!|Onkel Joakim|biblioteker}} | | {{citat|[[Ende]]lig kan jeg også læse bøger!|Joachim von And|[[bi]]blioteker}}<br /> |
| | {{citat|Goddag, jeg vil gerne se på en [[bog]] med [[pik]]ke i|Carl-Mar Møller}}<br /> |
|
| |
|
| Et Bibliotek er et stort hus hvor der er én ansat. Et bibliotek er et sted man går hen hvis man vil læse en bog men enten ikke gider eller har råd til at købe den.
| |
|
| |
|
| Bibliotek kommer fra latin og betyder Boghus ligesom [[Apotek]] betyder sygehus. der er dog ingen der ved hvordan ord udtales på latin da det er et dødt sprog. | | Et '''Bibliotek''' er et [[røv]][[kedelig]]t og [[støv]]et sted, der lader [[børn]] låne [[Manga|mærkelige, japanske tegneserier]] og hypervoldige [[computerspil]], og i nogle tilfælde må deres [[forældre]] også låne ''[[porno|noget]]''. [[Alt]]sammen ganske [[gratis]]. Derfor er ''biblioteker'' en glimrende opfindelse, der straks bør [[ud]]bredes [[noget]] mere og ...<br /> |
|
| |
|
| Biblioteker er desuden bygget af det diplomatisk hellige materiale PAPIR!
| | ... Arh hvad? ''Hvad'' siger du? Hvad [[fanden]] mener [[du]] med at mine [[skat]]te[[penge]] går til den slags [[perversitet]]er?! Det skal stoppes, straks!!! |
|
| |
|
| {{lorteartikel2}} | | De fleste bibliotekarer hedder af uransagelige grunde Svend-Erik, muligvis fordi navnet Karl-Aage allerede var blevet taget af revisorerne. |
| | |
| | == Det kedelige == |
| | === Definition === |
| | ''Bibliotek'' kommer fra [[latin]] (''bibliothecam'') og betyder ''[[Bog]][[hus]]'' ligesom [[Apotek]]<ref>(fra [[græsk]]: ''apothéke'', "[[gift]]lager" eller "[[op]]bevaringssted")</ref> betyder ''[[Sygehus]]''. Der er dog [[ingen]] der [[ved]], hvordan [[ord]] udtales på [[latin]], da det er et [[død]]t [[sprog]].<ref>Det er [[derfor]] [[læge]]r og [[advokat]]er så godt kan lide at slå ihjel med [[latin]]</ref> |
| | |
| | ''Biblioteker'' er desuden bygget af det [[diplomati]]ske og [[hellig]]e materiale [[Papir|PAPIR]]!<ref>Brænder fremragende, hvilket har gjort materialet [[populær]]t ved [[bog]]afbrændinger</ref> |
| | |
| | == Historie == |
| | === Danmark === |
| | [[Billede:Biblioteket.jpg|left|thumb|200px|Den første [[bibliotekar]] var samtidig tilknyttet [[Arbejde]]rbevægelsen som pinup-model]] |
| | |
| | Det første [[dansk]]e ''bibliotek'' blev grundlagt af [[Louis Pio]] i [[Fælledparken]], [[København]] i 1872.<ref>Det [[regn]]ede den [[onsdag]]</ref> |
| | |
| | Han [[tog]] en [[bog]] og lagde den på en [[hest]]ekærre og udtalte de [[vis]]e [[ord]]:<br /> |
| | |
| | |
| | {{citat|Før [[alle]] [[Arbejdere]] får [[Internet]], skal [[ingen]] [[sult]]e og [[tørst]]e som Følge af mangel paa [[Papir]]. Lad [[alle]] [[Proletarer]] lære at rive [[Si]]der ud af evnesvage Bøger. Lad [[Socialismen]] oversvømme enhver [[hest]]ekærre i [[So]]gne og [[Her]]reder, på Land og i By ...|Louis Pio}}<br /> |
| | |
| | |
| | Han tog da påny<ref>Nej, en [[bog]]. ''Ikke'' en [[pony]]!</ref> en bog og lagde den på hestekærren og proklamerede herefter åbningen af [[Danmarks]] [[før]]ste offentlige ''bibliotek''. Det [[tog]] [[god]]t og vel 17 [[år]] før [[ud]]lånet [[ko]]m [[rig]]tigt i gang, da [[ingen]] rigtig vidste, hvordan en [[bibliotekar]] så ud. |
| | |
| | I 1890 var antallet af hestekærrer med bøger i [[København]]sområdet steget til [[Sex|seks]], og [[man]] havde [[ved]][[tag]]et, at kun [[gammeljomfru]]er med med knold i [[nakke]]n skulle bestride hvervet som ''[[bi]]bliotekarer''.<ref>Sådan er det også i dag</ref> Der gik da heller ikke lang tid før de mere militante blandt ''bibliotekarerne'' klagede over de manglende [[latrin]]er i [[garder]]oben med [[make up]]-[[spejl]]ene. |
| | |
| | Denne strid varede ved, og da [[kvinder]]ne i 1915 takkede [[konge]]n for at de havde fået stemmeret, var det samtidig starten på det [[moderne]] ''bibliotek'' - ''med'' [[latrin]]er. |
| | |
| | [[Nu]] om dage findes der ganske få [[mænd]] ansat på ''bibliotekerne'', men de har frivilligt ladet sig [[kemi]]sk [[Kastration|kastrere]], så de ikke producerer [[hormon]]er, der kan forstyrre den fælleskvindelige [[menstruation]]scyklus på det enkelte ''bibliotek''. |
| | |
| | Ideen om [[hest]]ekærren som [[ud]]gangspunkt blev genoptaget i [[1970'erne]], da [[bog]]busserne dukkede op - nu trukket af hele firs heste og en [[socialrådgiver|bebrillet gammeljomfru]] med [[sygekasse]]briller og iført [[høns]]estrikket [[vams]]. |
| | |
| | == Forsvarlig behandling af bibliotekets materialer == |
| | {{Supercitat|Folk gider ikke at behandle bibliotekets materialer ordenligt, men|[[Emma Gad]]}}<br /> |
| | |
| | Siden bøger, [[film]] og [[computerspil]] fra et ''bibliotek'' er offentlig ejendom og derfor fuldstændig [[gratis]], kan der umuligt være [[noget]], der hedder "forsvarlig behandling" af [[noget som helst]]. [[Man]] kan derfor med rigtig god [[samvittighed]] være bedøvende ligeglad med, hvordan man behandler materialerne; man ejer dem jo ikke selv, og de er [[derfor]], i sidste [[ende]], overhovedet ikke ens eget [[problem]], vel? |
| | === Bøger === |
| | I [[mod]]sætning til den nye, fine, pletfrie og ikke mindst dyre [[roman]], som man ikke bare lige kan læse, imens man sidder på [[tønde]]n, kan ''biblioteks''bøger med fordel både læses og bruges som [[gratis]] [[toiletpapir]]. Også i [[spisesituation]]er er biblioteksbøger uundværlige, da de både er praktiske som underholding, bordskåner og serviet. Og når man ikke kan læse i dem længere, fordi pletterne fra [[rødbede]]r, [[kaffe]] og [[Menneskekød|andet godt]] langsomt har hobet sig op, kan de [[held]]ig[[vis]] [[lever]]es tilbage. ''Biblioteks''bøger er også gode til projektopgaver i [[skole]]n, da [[man]] frit kan skrive [[notat]]er, sætte streger, og tegne [[Pik|sjove ting]] i dem, [[noget]], der ville have spoleret en hvilken som helst anden bog, og have gjort den ulæselig for [[tid]] og [[evighed]]. Hvor er det heldigt, at det er ''bibliotekets'' problem og ikke dit. |
| | === Film/Spil === |
| | Hvis man er [[træt]] af at hive en [[Penge|blå flamme ud af røven]] hver eneste uge, da ridserne på ens [[DVD]]'er/computerspil er blevet talrige nok til at [[lort]]et stopper med at virke, er en gratis løsning [[aldrig]] længere væk end det nærmeste ''bibliotek''. Hvor [[man]] [[før]] var [[nød]]t til at [[hus]]ke at lægge disken tilbage i coveret, i et spinkelt [[håb]] om at forlænge dens levetid med de par dage, [[det]] [[tag]]er én at glemme [[det]] [[hel]]e [[igen]], kan man nu frit efterlade disse offentligt ejede skiver på gulvet. De holder måske op med at virke efter et par timer, men hva' pokker; man havde jo alligevel set den film/gennemført det spil [[28 gange]]. |
| | |
| | ==Bibliofile bognoter== |
| | <references/> |
| | |
| | [[Kategori:Kunst og kultur]][[Kategori:Samfundet]] |
| | |
| | [[en:Library]] |
| | [[zh:图书馆]] |
| | |
| | [[de:Bibliothek]] |
| | [[eo:Biblioteko]] |
| | [[es:Biblioteca]] |
| | [[fi:Kirjasto]] |
| | [[fr:Bibliothèque]] |
| | [[it:Biblioteca]] |
| | [[ja:図書館]] |
| | [[ko:도서관]] |
| | [[pl:Biblioteka]] |
| | [[pt:Biblioteca]] |
Goddag, jeg vil gerne se på en bog med pikke i
Et Bibliotek er et røvkedeligt og støvet sted, der lader børn låne mærkelige, japanske tegneserier og hypervoldige computerspil, og i nogle tilfælde må deres forældre også låne noget. Altsammen ganske gratis. Derfor er biblioteker en glimrende opfindelse, der straks bør udbredes noget mere og ...
... Arh hvad? Hvad siger du? Hvad fanden mener du med at mine skattepenge går til den slags perversiteter?! Det skal stoppes, straks!!!
De fleste bibliotekarer hedder af uransagelige grunde Svend-Erik, muligvis fordi navnet Karl-Aage allerede var blevet taget af revisorerne.
Det kedelige
Definition
Bibliotek kommer fra latin (bibliothecam) og betyder Boghus ligesom Apotek[1] betyder Hospital. Der er dog ingen der ved, hvordan ord udtales på latin, da det er et dødt sprog.[2]
Biblioteker er desuden bygget af det diplomatiske og hellige materiale PAPIR![3]
Historie
Danmark
Det første danske bibliotek blev grundlagt af Louis Pio i Fælledparken, København i 1872.[4]
Han tog en bog og lagde den på en hestekærre og udtalte de vise ord:
Han tog da påny[5] en bog og lagde den på hestekærren og proklamerede herefter åbningen af Danmarks første offentlige bibliotek. Det tog godt og vel 17 år før udlånet kom rigtigt i gang, da ingen rigtig vidste, hvordan en bibliotekar så ud.
I 1890 var antallet af hestekærrer med bøger i Københavnsområdet steget til seks, og man havde vedtaget, at kun gammeljomfruer med med knold i nakken skulle bestride hvervet som bibliotekarer.[6] Der gik da heller ikke lang tid før de mere militante blandt bibliotekarerne klagede over de manglende latriner i garderoben med make up-spejlene.
Denne strid varede ved, og da kvinderne i 1915 takkede kongen for at de havde fået stemmeret, var det samtidig starten på det moderne bibliotek - med latriner.
Nutiden om dage findes der ganske få mænd ansat på bibliotekerne, men de har frivilligt ladet sig kemisk kastrere, så de ikke producerer hormoner, der kan forstyrre den fælleskvindelige menstruationscyklus på det enkelte bibliotek.
Ideen om hestekærren som udgangspunkt blev genoptaget i 1970'erne, da bogbusserne dukkede op - nu trukket af hele firs heste og en bebrillet gammeljomfru med sygekassebriller og iført hønsestrikket vams.
Forsvarlig behandling af bibliotekets materialer
|
|
|
|
Folk gider ikke at behandle bibliotekets materialer ordenligt, men
|
|
|
|
|
Emma Gad
|
Siden bøger, film og computerspil fra et bibliotek er offentlig ejendom og derfor fuldstændig gratis, kan der umuligt være noget, der hedder "forsvarlig behandling" af noget som helst. Man kan derfor med rigtig god samvittighed være bedøvende ligeglad med, hvordan man behandler materialerne; man ejer dem jo ikke selv, og de er derfor, i sidste ende, overhovedet ikke ens eget problem, vel?
Bøger
I modsætning til den nye, fine, pletfrie og ikke mindst dyre roman, som man ikke bare lige kan læse, imens man sidder på tønden, kan biblioteksbøger med fordel både læses og bruges som gratis toiletpapir. Også i spisesituationer er biblioteksbøger uundværlige, da de både er praktiske som underholding, bordskåner og serviet. Og når man ikke kan læse i dem længere, fordi pletterne fra rødbeder, kaffe og andet godt langsomt har hobet sig op, kan de heldigvis leveres tilbage. Biblioteksbøger er også gode til projektopgaver i skolen, da man frit kan skrive notater, sætte streger, og tegne sjove ting i dem, noget, der ville have spoleret en hvilken som helst anden bog, og have gjort den ulæselig for tid og evighed. Hvor er det heldigt, at det er bibliotekets problem og ikke dit.
Film/Spil
Hvis man er træt af at hive en blå flamme ud af røven hver eneste uge, da ridserne på ens DVD'er/computerspil er blevet talrige nok til at lortet stopper med at virke, er en gratis løsning aldrig længere væk end det nærmeste bibliotek. Hvor man før var nødt til at huske at lægge disken tilbage i coveret, i et spinkelt håb om at forlænge dens levetid med de par dage, det tager én at glemme det hele igen, kan man nu frit efterlade disse offentligt ejede skiver på gulvet. De holder måske op med at virke efter et par timer, men hva' pokker; man havde jo alligevel set den film/gennemført det spil 28 gange.
Bibliofile bognoter