Signal (tidsskrift)

En flok muntre, og aldeles ikke nazistisk indstillede unge socialdemokrater, på sommerlejr.

Signal var et tidsskrift ikke ulig Times Magazine, som Joseph Goebbels lod trykke til alle de lande som lå rundt om Tyskland i perioden 1940-1945, herunder de besatte lande som f.eks. Norge. Af uvisse årsager, udkom det aldrig i selve Tyskland, men var tværtimod forbudt dér... Til gengæld er bladet nu berømt for at udstille Aksemagternes nederlag ved Stalingrad, som en bevidst handling på linje med de 300 spartanere ved Thermopylæ!

Indhold

Helt officielt, blev bladet lavet af en uafhængig redaktion, der ville informere læserne om tysk livsstil, så som mode, kunst, arkitektur og familieliv - samt naturligvis om soldaternes liv ved fronten og på café i Berlin. Uofficielt blev bladet fremstillet af en række ansatte i Værnemagten, på et forlag under Propagandaministeriet. Det minder kort sagt om Ekstra-Bladet, hvis ellers de usle bladsmørere gad at levere kvalitet og vedkommende artikler.

Livsstil

Da Signal trods sin propagandistiske informative tilgang til skildring af 2. verdenskrig, trods alt var et Tidsskrift, blev den tyske livsstil beskrevet som en del af et større billede: Englændere og amerikanere opdrager ikke deres børn trods nødvendighed herfor - tyske børn behøver det ikke, da de preussiske dyder er noget man fødes med. Der ligger naturligvis implicit, at der ikke er grund til at spise amerikanske hotdogs og britisk åletærte, når det tyske køkken byder på fantastiske pølse- og kartoffelretter.

Kvinder

Signal udstillede kvinder på en måde som man nok kun kan nikke genkendende til hvis man har tilbragt de sidste mange år i et hul i jorden: amerikanske piger blev fra 10-års alderen opdragede til en tilværelse som tyvagtige feltmadrasser, sovjetiske kvinder lignede gorillaer som selv ikke aber ville parre sig med, og så er der den skønne, germansk-europæiske, kvinde: hun er yndefuld, tapper, selvopofrende, modebevidst, tro, husmoder og frem for alt hverken amerikanerinde eller "sovjette".

Kapitalisme

Inden man tror noget andet, skal det siges, at ordet "Jøde" angiveligt ikke skulle optræde én eneste gang, på 5 års udgivelser på 24 sprog. Til gengæld er der masser af artikler om "Den ikke-tyske modebranche", der selvfølgelig kun går op i de rige skøger, medens den tyske modebranche interesserer sig mest for den almindelige Hausfrau - i disse artikler præsenteredes udenlandske direktører i reglen som "Hr. Modeskaber X, søn af en rabbiner fra Rusland, har tjent styrtende summer på hårdt-arbejdende - ærlige - mænd, der søgte at glæde deres hustruer og kærester." ...Interessant nok, ses lignende artikler om sigøjnere, asiater, afrikanere og andet. Til gengæld hyldedes Sydamerika allerede i 1944.

Var de fremsynede?

Dét spørgsmål gider Spademanns slet ikke at tage stilling til. Men; næste gang du snakker med en 14-årig Enhedsliste-flipper med Che Guevara-bluse på, så prøv at nævne, at bladet Signal allerede i 1943 lavede reklamer for vindmøller og vedvarende energi - enten vil du blive kaldt en løgner, eller også vil slynglen få en eksistensiel krise, for hvis Adolf Hitler kunne lide noget, må det nødvendigvis være dårligt.