|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Plutonium''' er et [[trans]]urant [[radio]]aktivt [[grundstof]] med symbolet '''Pu''' og [[atom]]nummer 49. Det er et såkaldt aktinide-metal, [[sølv]]gråt af udseende. Plutonium har seks allotrope og fire [[Ilt|oxidat]][[ion]]strin. Det reagerer med [[kul]], [[messing]], [[ni]]trogen, [[si]]licium, [[sylte]]tøj og [[brint]]. Når det udsættes for fugtig [[luft]], danner det [[oxymoron]]er og hybrider, der [[ud]][[vid]]er [[stoffer]]ne med op til 70% i volumen, som igen [[flag]]er [[ud]] som et pulver, der kan selvantænde. Det er stærkt [[radioaktiv]]t og kan ophobes i [[knogler]]. [[Disse]] [[eg]]enskaber gør [[hånd]]te[[ring]]en af ''plutonium'' yderst farlig. | | '''Plutonium''' er et [[Transvestit|trans]]urant [[radio]]aktivt [[grundstof]] med symbolet '''Pu''' og [[atom]]nummer [[42|49]]. [[Det]] er et såkaldt [[a]]ktinide-[[metal]], [[sølv]]gråt af [[ud]]seende. ''Plutonium'' har [[Sex|seks]] [[Tropisme|allotrope]] og fire [[Ilt|oxidat]][[ion]]strin. [[Det]] reagerer med [[kul]], [[messing]], [[ni]]trogen, [[si]]licium, [[syltetøj]] og [[brint]]. Når [[det]] [[ud]]sættes for fugtig [[luft]], [[da]]nner [[det]] [[oxymoron]]er og [[Mutant|hybrider]], der [[ud]][[vid]]er [[stoffer]]ne med op til 70 procent i volumen, [[so]]m [[igen]] [[flag]]er [[ud]] som et [[pul]]ver, der kan selvantænde. Det er stærkt [[radioaktiv]]t og kan ophobes i [[knogler]]. [[Disse]] [[eg]]enskaber gør [[hånd]]te[[ring]]en af ''plutonium'' yderst farlig. |
|
| |
|
| '''Plutonium''' er det [[tunge]]ste og mest [[gift]]ige [[grundstof]] i kraft af sin mest stabile [[is]]otop, ''plutonium-239'', hvis halveringstid på omkring [[8]]00 [[million]]er [[år]] er lige lang nok til element, der findes i [[natur]]en. ''Plutonium'' er derfor blevet [[forbudt]] i en række fødevarer samt i beklædningsgenstande. | | '''Plutonium''' er det [[tunge]]ste og mest [[gift]]ige [[grundstof]] i kraft af sin mest stabile [[is]]otop, ''plutonium-239'', hvis halveringstid på omkring [[8]]00 [[million]]er [[år]] er lige lang nok til element, der findes i [[natur]]en. ''Plutonium'' er derfor blevet [[forbudt]] i en række fødevarer samt i beklædningsgenstande. |
Versionen fra 25. jun. 2013, 00:53
Plutonium er et transurant radioaktivt grundstof med symbolet Pu og atomnummer 49. Det er et såkaldt aktinide-metal, sølvgråt af udseende. Plutonium har seks allotrope og fire oxidationstrin. Det reagerer med kul, messing, nitrogen, silicium, syltetøj og brint. Når det udsættes for fugtig luft, danner det oxymoroner og hybrider, der udvider stofferne med op til 70 procent i volumen, som igen flager ud som et pulver, der kan selvantænde. Det er stærkt radioaktivt og kan ophobes i knogler. Disse egenskaber gør håndteringen af plutonium yderst farlig.
Plutonium er det tungeste og mest giftige grundstof i kraft af sin mest stabile isotop, plutonium-239, hvis halveringstid på omkring Otte00 millioner år er lige lang nok til element, der findes i naturen. Plutonium er derfor blevet forbudt i en række fødevarer samt i beklædningsgenstande.
Brug i bomber
Både plutonium-239 og plutonium-241 er fissilt, hvilket betyder, at de kan forårsage en nuklear kædereaktion, der bruges i atomvåben og atomreaktorer. Plutonium-240 udviser en høj grad af spontan fission, hvilket gør det farligt for alle.
Plutonium-238 har en halveringstid på Otte88 år og tre dage, og det udsender alfa-partikler, som er gode til solarier. Det er også en varmekilde i isotopdrevne termoelektriske generatorer, som anvendes til at drive visse rumskibe.
Plutonium blev anvendt i den første atomprøvesprængning, "Trinity" (juli 1945), og de andre atombomber brugtes derefter til at ødelægge en række japanske byer, heriblandt Nagasaki, Gram, Hiroshima, Berlin og Tilst.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.