|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| Pøbelen er et ord for [[Fil:3662416524_8b38da3dc5.jpg|thumb|En flok pøbel farer retningsløst rundt. De mangler tydeligvis en fører til at lede dem på ret kurs.]]de beskidte masser, som et lands konge, herskerinde eller lede troldhex har at rutte rundt med. Pøbelens funktion er at adlyde landets magthavere i deres mindste befaling og hjælpe dem med at bygge deres [[slotte]] og [[pyramider]], så man rigtigt kan se, hvor mægtige og rige herskerne er.
| | [[Fil:3662416524_8b38da3dc5.jpg|thumb|En flok pøbel farer retningsløst rundt. De mangler tydeligvis en fører til at lede dem på ret kurs.]]'''Pøbelen''' ''(græsk populus el. plebs som i plebejer)'' er et ord for de beskidte masser, som et lands konge, herskerinde eller lede troldhex har at rutte rundt med. Pøbelens funktion er at adlyde landets magthavere i deres mindste befaling og hjælpe dem med at bygge deres [[slotte]] og [[pyramider]], så man rigtigt kan se, hvor mægtige og rige herskerne er. <br /> |
| | Pøbelen er hovedsaligt opbygget af skrald og ekskrementer og er ikke i stand til at tænke selv. De bør derfor holdes indespærret i parcelhuse, kolonihaveforeninger og andre former for opbevaringsobjekter langt væk fra magthavernes synsvidde, da det godt kan smitte. |
| | |
| | |
| | == Pøbelen i historisk perspektiv == |
|
| |
|
| Pøbelen er hovedsaligt opbygget af skrald og ekskrementer og er ikke i stand til at tænke selv. De bør derfor holdes indespærret i parcelhuse, kolonihaveforeninger og andre former for opbevaringsobjekter langt væk fra magthavernes synsvidde, da det godt kan smitte.
| | Man har gennem historien set mange bud på, hvordan man får mest ud af sin pøbel. I de mindre oplyste gamle dage lod man dem ofte passe sig selv ude på landet, hvor f.eks. kongen i [[Danmark]] nøjedes med at kræve skatter fra dem. Det er en simpel, men effektiv måde at drage nytte af pøbelen på, som stadig bruges den dag i dag.<br /> |
| | Men i 1900-tallets Europa opstod der nogle nye, spændende teorier om, hvordan masserne bedre kunne udnyttes. Nu var det ikke kun deres penge, men også deres hjerner, man fandt ud af at drage nytte af ved at bombardere dem med nyttig viden og korrekt opførsel, så man nemmere kunne holde styr på dem og undgå [[mytteri]]. Det kaldtes populært [[propaganda]] og er en god ting at bruge, hvis man som magthaver ønsker at få bragt en vanvittig, rablende sindssyg eller blot dristig plan ud i livet. Det er nemlig sådan, at menige folk kan have svært ved at gøre noget så simpelt som at adlyde en ordre og kæmpe for moderlandet eller arbejde som [[buschauffører]]. |
|
| |
|
| Man har gennem historien set mange bud på, hvordan man får mest ud af sin pøbel. I de mindre oplyste gamle dage lod man dem ofte passe sig selv ude på landet, hvor f.eks. kongen i [[Danmark]] nøjedes med at kræve skatter fra dem. Det er en simpel, men effektiv måde at drage nytte af pøbelen på, som stadig bruges den dag i dag.
| | Det skyldes sandsynligvis en hjernefejl, som kun kan rettes op på ved gentagne prygl og/eller propaganda. Store pionerer inden for denne disciplin var bl.a. [[Hitler]] og [[Stalin]], som på trods af vidt forskellige [[ideologi]]er begge gik ind for korrekt og effektiv udnyttelse af alle herskeres bedste, og dog mest uduelige værktøj, pøbelen. |
| Men i 1900-tallets Europa opstod der nogle nye, spændende teorier om, hvordan masserne bedre kunne udnyttes. Nu var det ikke kun deres penge, men også deres hjerner, man fandt ud af at drage nytte af ved at bombardere dem med nyttig viden og korrekt opførsel, så man nemmere kunne holde styr på dem og undgå [[mytteri]]. Det kaldtes populært [[propaganda]] og er en god ting at bruge, hvis man som magthaver ønsker at få bragt en vanvittig, rablende sindssyg eller blot dristig plan ud i livet. Det er nemlig sådan, at menige folk kan have svært ved at gøre noget så simpelt som at adlyde en ordre og kæmpe for moderlandet eller arbejde som [[buschauffører]]. Det skyldes sandsynligvis en hjernefejl, som kun kan rettes op på ved gentagne prygl og/eller propaganda. Store pionerer inden for denne disciplin var bl.a. [[Hitler]] og [[Stalin]], som på trods af vidt forskellige [[ideologi]]er begge gik ind for korrekt og effektiv udnyttelse af alle herskeres bedste, og dog mest uduelige værktøj, pøbelen.
| |
| [[Kategori:Samfund]] | | [[Kategori:Samfund]] |
Nuværende version fra 2. mar. 2011, 20:59
Pøbelen (græsk populus el. plebs som i plebejer) er et ord for de beskidte masser, som et lands konge, herskerinde eller lede troldhex har at rutte rundt med. Pøbelens funktion er at adlyde landets magthavere i deres mindste befaling og hjælpe dem med at bygge deres slotte og pyramider, så man rigtigt kan se, hvor mægtige og rige herskerne er.
Pøbelen er hovedsaligt opbygget af skrald og ekskrementer og er ikke i stand til at tænke selv. De bør derfor holdes indespærret i parcelhuse, kolonihaveforeninger og andre former for opbevaringsobjekter langt væk fra magthavernes synsvidde, da det godt kan smitte.
Pøbelen i historisk perspektiv
Man har gennem historien set mange bud på, hvordan man får mest ud af sin pøbel. I de mindre oplyste gamle dage lod man dem ofte passe sig selv ude på landet, hvor f.eks. kongen i Danmark nøjedes med at kræve skatter fra dem. Det er en simpel, men effektiv måde at drage nytte af pøbelen på, som stadig bruges den dag i dag.
Men i 1900-tallets Europa opstod der nogle nye, spændende teorier om, hvordan masserne bedre kunne udnyttes. Nu var det ikke kun deres penge, men også deres hjerner, man fandt ud af at drage nytte af ved at bombardere dem med nyttig viden og korrekt opførsel, så man nemmere kunne holde styr på dem og undgå mytteri. Det kaldtes populært propaganda og er en god ting at bruge, hvis man som magthaver ønsker at få bragt en vanvittig, rablende sindssyg eller blot dristig plan ud i livet. Det er nemlig sådan, at menige folk kan have svært ved at gøre noget så simpelt som at adlyde en ordre og kæmpe for moderlandet eller arbejde som buschauffører.
Det skyldes sandsynligvis en hjernefejl, som kun kan rettes op på ved gentagne prygl og/eller propaganda. Store pionerer inden for denne disciplin var bl.a. Adolf Hitler og Josef Stalin, som på trods af vidt forskellige ideologier begge gik ind for korrekt og effektiv udnyttelse af alle herskeres bedste, og dog mest uduelige værktøj, pøbelen.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.