|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| | [[Fil:Makro.jpg|thumb|777px|right|Om noget ses i et makro- eller [[mikroskop]]isk perspektiv, afgøres af beskuerens position. Uanset hvilken vej man vender [[blik]]ket, er afstandene [[enorm]]e og [[stør]]relse er et relativt [[beg]]reb]] |
| | {{citat|To see a World in a grain of sand, and a Heaven in a wild flower.<br />To hold Eternity<br /> in the palm of your hand,<br /> and Infinity in an Hour|John Donne|at gå til makronerne sammen med Thomas Dewey}}<br /> |
| [[Det]] [[græsk]]e [[ord]] '''μακρός''' (''makrós'') betød oprindeligt ''[[lang]]'', men på [[latin]] blev det til ordet [[Tynd|''macer'']], der på [[gammel|old]][[engelsk]] blev til [[Mær|''mæger'']], for på [[dansk]] at ende som det [[modsat]]te [[af]] [[Fed|<big>''makro''</big>]], nemlig ''[[mindst|mager og]] [[mindre|mikro]]''. ''Makro'' [[lever]] i dagens Danmark mest som en suffiks, når der skal skrives [[bøg]]er eller [[kro]]nikker, hvor [[en eller anden]] [[akademiker]] kan forklare ''dit og dat'' om enten ''[[Den strukturelle saldo|makro-økonomiske tendenser, set i forhold til]] [[subsidiaritetsprincippet]]'', eller ''[[Indholdsløst liv|det manifeste individs aktuelle rolle i et diffunderende makrokosmos]]''. På det lidt mere praktiske plan anvendes [[begreb]]er såsom ''makro-optik'' til [[kamera]]er, ''makroner'' til [[æble]][[kage]] og [[Makrel|''makroscombiske pelamider'']] til [[fisk]]e[[mel]]sindustrien. Sidst, men ikke mindst, så har opdagelsen af ''[[Mikroskop|makroskop]]iske [[molekyle]]r'' været den nyere tids [[stør]]ste [[økonomi]]ske [[land]][[vin]][[ding]], så der følger et særligt afsnit om [[disse]] [[super]]-[[Grundstof|materialer]] herunder. | | [[Det]] [[græsk]]e [[ord]] '''μακρός''' (''makrós'') betød oprindeligt ''[[lang]]'', men på [[latin]] blev det til ordet [[Tynd|''macer'']], der på [[gammel|old]][[engelsk]] blev til [[Mær|''mæger'']], for på [[dansk]] at ende som det [[modsat]]te [[af]] [[Fed|<big>''makro''</big>]], nemlig ''[[mindst|mager og]] [[mindre|mikro]]''. ''Makro'' [[lever]] i dagens Danmark mest som en suffiks, når der skal skrives [[bøg]]er eller [[kro]]nikker, hvor [[en eller anden]] [[akademiker]] kan forklare ''dit og dat'' om enten ''[[Den strukturelle saldo|makro-økonomiske tendenser, set i forhold til]] [[subsidiaritetsprincippet]]'', eller ''[[Indholdsløst liv|det manifeste individs aktuelle rolle i et diffunderende makrokosmos]]''. På det lidt mere praktiske plan anvendes [[begreb]]er såsom ''makro-optik'' til [[kamera]]er, ''makroner'' til [[æble]][[kage]] og [[Makrel|''makroscombiske pelamider'']] til [[fisk]]e[[mel]]sindustrien. Sidst, men ikke mindst, så har opdagelsen af ''[[Mikroskop|makroskop]]iske [[molekyle]]r'' været den nyere tids [[stør]]ste [[økonomi]]ske [[land]][[vin]][[ding]], så der følger et særligt afsnit om [[disse]] [[super]]-[[Grundstof|materialer]] herunder. |
| ==Et særligt afsnit om de nye kæmpe-atomer== | | ==Et særligt afsnit om de nye kæmpe-atomer== |
Nuværende version fra 20. aug. 2016, 06:16
To see a World in a grain of sand, and a Heaven in a wild flower.
To hold Eternity
in the palm of your hand,
and Infinity in an Hour
- — John Donne om at gå til makronerne sammen med Thomas Dewey
Det græske ord μακρός (makrós) betød oprindeligt lang, men på latin blev det til ordet macer, der på oldengelsk blev til mæger, for på dansk at ende som det modsatte af makro, nemlig mager og mikro. Makro lever i dagens Danmark mest som en suffiks, når der skal skrives bøger eller kronikker, hvor en eller anden akademiker kan forklare dit og dat om enten makro-økonomiske tendenser, set i forhold til subsidiaritetsprincippet, eller det manifeste individs aktuelle rolle i et diffunderende makrokosmos. På det lidt mere praktiske plan anvendes begreber såsom makro-optik til kameraer, makroner til æblekage og makroscombiske pelamider til fiskemelsindustrien. Sidst, men ikke mindst, så har opdagelsen af makroskopiske molekyler været den nyere tids største økonomiske landvinding, så der følger et særligt afsnit om disse super-materialer herunder.
Et særligt afsnit om de nye kæmpe-atomer
Makroatomer blev opdaget af fysikerne Heiner Saßmannshausen og Johannes Deiglmayr fra det Schweiziske Føderale Institut for Teknologi (ETH) i Zürich, Schweiz.
For mere end trehundrede år siden forudsagde de gamle fysikere på netop dette institut, at molekyler med interatomare afstande så store som en centimeter kunne skabes ved hjælp af et par atomer i såkaldte Rydberg-tilstande. Disse atomers yderste elektron er blevet bragt i en høj-energi kvantetilstand, hvilket får den til at søge udad i et kredsløb, langt fra kernen. Men selvom Rydbergs atomer er ustabile, så kan de alligevel leve længe, hvis man undgår at ødelægge dem og afsløre deres specifikke spektroskopiske strukturer til byggemyndighederne.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.