|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Lyset''' kom da [[Gud]] sagde "Lad der blive lys" ... så når [[vi]] [[tænder]] for [[ko]]ntakten, tænder vi også for en eller [[and]]en [[gud]]. Desværre sagde Gud åbenbart aldrig "Lad der blive fred på Jord."<br /> | | {{citat|Lysets [[Engel]] går med glans|Frank Jensen|at [[hav]]e [[engle]][[vin]]ger og [[erektion]] - samtidig!}}<br /> |
| | |
| | |
| | '''Lyset''' kom [[da]] [[Gud]] sagde "Lad der blive lys" ... så når [[vi]] [[tænder]] for [[ko]]ntakten, tænder vi også for en eller [[and]]en [[gud]]. Desværre sagde [[Gud]] åbenbart [[aldrig]] "Lad der blive [[fred]] på [[Jord]]."<ref>Gud [[an]]vendte i [[det]] [[hel]]e [[tag]]et mest de såkaldte apostle og [[andre]] prædikanter såsom [[spindoktor]]er og [[reklame]]folk, når [[Gud]]s [[Ord]] skulle fortolkes og forkyndes til [[al]] [[folk]]et</ref><br /> |
|
| |
|
| ==Lysets [[eg]]enskaber== | | ==Lysets [[eg]]enskaber== |
|
| |
|
| Der er mindst fem grundlæggende [[radioaktiv]]e strålingsegenskaber som kendetegner '''lys''': [[Pære|lysforstærkning]] (amplitude), [[Sekund|sekventialisering]], [[Ild|brændvidde]], [[øjne|fokus]] og [[Nordpolen|polarisering]]. Lysets [[far]]ve [[Spejl|reflekteres]] som [[regel]] via en [[mod]]uleret frekvens, men dette skal gøres med yderste varsomhed, da lyskilder udsender lys med flere yderst [[farlig]]e [[Dødsstråle|dræberfrekvenser]].<br /> | | Der er mindst fem grundlæggende [[radioaktiv]]e strålingsegenskaber, som kendetegner ''lys'': [[Pære|lysforstærkning]] (amplitude), [[Sekund|sekventialisering]], [[Ild|brændvidde]], [[øjne|fokus]] og [[Nordpolen|polarisering]]. ''Lysets'' [[far]]ve [[Spejl|reflekteres]] som [[regel]] via en [[mod]]uleret frekvens, men [[dette]] [[skal]] gøres med yderste varsomhed, da ''lys''kilder udsender lys med flere yderst [[farlig]]e [[Dødsstråle|dræberfrekvenser]].<br /> |
|
| |
|
| ==Dræberlyset og dødsfrekvenserne== | | ==Dræberlyset og dødsfrekvenserne== |
|
| |
|
| [[Bølge]]længden af [[usynlig]]t '''lys''' gemmer sig i intervallet fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 [[ond]]ulerede [[bølge]]topsmarkører. Hvis lyset [[mos]]es op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil [[farveblind]]e [[menneske]]rs [[hjerne]]r blive dybstegt på mindre end 30 sekunder, hvis de er så [[uheld]]ige at kigge på den farlige frekvens.<br /><ref>Hvis [[man]] opholder sig for længe i skarpt og farligt lys, fx [[sol]]skin, bliver man til [[rød]] [[aske]]</ref> | | [[Bølge]]længden af [[usynlig]]t ''lys'' gemmer sig i [[in]]terv[[alle]]t fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 [[ond]]ulerede [[bølge]]tops[[mark]]ører. Hvis ''lyset'' [[mos]]es op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil [[farveblind]]e [[menneske]]rs [[hjerne]]r blive [[dyb]]stegt på mindre end 30 sekunder, hvis de er så [[uheld]]ige at kigge på den [[DR1|farlige frekvens]].<br /> |
| Den [[død]]sensfarlige [[kort]][[bølge]]de stråling kaldes for [[ultraviolet]] lys eller slet og [[ret]] [[radioaktiv]] stråling, og så findes der også [[infrarød]], koboltblå,<ref>Minder lidt om overlydsblå, bare [[tyk]]kere</ref> cinnober, magenta, [[gift]]iggrøn, [[perle]][[mor]] og [[disco]]lys. I [[hud]]en på flere ældre [[damer]] findes desuden et [[pi]]gment, som aktiveres når huden [[ud]]sættes for [[ko]]ncentre[[ret]] [[mørke]].<ref>Området [[nord]][[øst]] for [[Aarhus]] er velegnet til formålet</ref> Nogle [[dyr]], fx [[bi]]er, kan se ind i [[fremtiden]], mens [[andre]] [[dyr]], fx klapperslanger, kan se, hvad [[du]] lavede i går aftes med [[hende den lækre fra parallelklassen]]. | | <ref>Hvis [[man]] opholder sig for længe i skarpt og [[far]]ligt ''lys'', fx [[sol]]skin, bliver man til [[rød]] [[aske]]</ref> |
| | Den [[død]]sensfarlige [[kort]][[bølge]]de stråling kaldes for [[ultraviolet]] lys eller slet og [[ret]] [[radioaktiv]] stråling, og så findes der også [[infrarød]], [[ko]]bolt[[blå]],<ref>Minder lidt om [[over]][[lyd]]sblå, bare [[tyk]]kere</ref> cinnober, magenta, [[gift]]iggrøn, [[perle]][[mor]] og [[disco]]''lys''. I [[hud]]en på flere ældre [[damer]] findes desuden et [[pi]]gment, som aktiveres, når [[hu]]den [[ud]]sættes for [[ko]]ncentre[[ret]] [[mørke]].<ref>Et mindre byområde [[nord]][[øst]] for [[Aarhus]], som er velegnet til formålet</ref> Nogle [[dyr]], fx [[bi]]er, kan se ind i [[fremtiden]], mens [[andre]] [[dyr]], fx klapperslanger, kan se, hvad [[du]] [[lav]]ede i går aftes med [[hende den lækre fra parallelklassen]].<ref>Og de omstændigheder ser [[vi]] gerne nærmere be''lyst'' (gerne på [[DVD]])</ref> |
|
| |
|
| Elektromagnetisk stråling indsamles med en uendelig hastighed, hvis [[man]] er i et totalt [[vakuum]]. [[Alle]] iagttagere, der befinder sig i en jævn [[ind]]byrdes bevægelse, vil, ifølge [[Relativitetsteorien|den specielle relativitetsteori]], måle lysets hastighed i et [[rum]][[skib]], som er 297.793.851 [[meter]] per [[amerika]]nsk [[sekund]].<ref>Et [[amerika]]nsk [[sekund]] varer næsten lige så længe som et europæisk, men det har en højere fedtprocent</ref> | | Elektromagnetisk stråling indsamles med en [[uendelig]] [[Hash|has]]tighed, hvis [[man]] er i et [[total]]t [[vakuum]]. [[Alle]] iagttagere, der befinder sig i en jævn [[ind]]byrdes bevægelse, vil, ifølge [[Relativitetsteorien|den specielle relativitetsteori]], måle [[lysets hastighed]] i et [[rum]][[skib]], som er 297.793.851 [[meter]] per [[amerika]]nsk [[sekund]].<ref>Et [[amerika]]nsk [[sekund]] varer ''næsten'' lige så længe som et europæisk,<ref>Men [[det]] ''amerikanske sekund'' når [[aldrig]] det europæiske sekund til [[sok]]keholderne, når vi taler [[Kvalitetstid|kvalitet]]. Så kan de ''køre'' så [[hu]]rtigt ''[[lig]]e [[ud]]'' som de vil</ref> men [[det]] har en [[høj]]ere [[fedt]]procent</ref> |
|
| |
|
| Studiet af lysets opførsel kaldes [[optik]]. Når lys fx passerer gennem [[si]]gtede medier såsom [[luft]], [[øl]] eller [[mel]], vil [[lysets hastighed]] være større end i vakuum. Som konsekvens heraf vil lyset nedbrydes, dvs. gå i opløsning. Brydningsindeks er en betegnelse for [[stoffer]]s evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighed i [[teori]] og lysets hastighed i praksis. | | Studiet af ''lysets opførsel'' kaldes [[optik]]. Når ''lys'' fx passerer gennem [[si]]gtede medier såsom [[luft]], [[øl]] eller [[mel]],<ref>Eller [[dig]], din [[lille]] [[nok]]sagt!</ref> vil [[lysets hastighed]] være ''stør''re end i [[vakuum]]. Som konsekvens [[her]]af vil ''lyset'' nedbrydes, dvs. gå i [[op]]løsning. ''Brydningsindekset'' er et begreb for [[stoffer]]s evne til at bryde ''lyset''. Per definition er ''brydningsindekset'' forholdet mellem [[lysets hastighed]] i [[teori]] og ''lysets hastighed'' i praksis.<ref>I ''praksis'' var [[det]] [[teori]]en, der [[vand]]t</ref> |
|
| |
|
| ==Lysende fodnoter== | | ==Selvlysende fodnoter== |
| <references/> | | <references/> |
|
| |
|
Lysets Engel går med glans
Lyset kom da Gud sagde "Lad der blive lys" ... så når vi tænder for kontakten, tænder vi også for en eller anden gud. Desværre sagde Gud åbenbart aldrig "Lad der blive fred på Jord."[1]
Der er mindst fem grundlæggende radioaktive strålingsegenskaber, som kendetegner lys: lysforstærkning (amplitude), sekventialisering, brændvidde, fokus og polarisering. Lysets farve reflekteres som regel via en moduleret frekvens, men dette skal gøres med yderste varsomhed, da lyskilder udsender lys med flere yderst farlige dræberfrekvenser.
Dræberlyset og dødsfrekvenserne
Bølgelængden af usynligt lys gemmer sig i intervallet fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 ondulerede bølgetopsmarkører. Hvis lyset moses op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil farveblinde menneskers hjerner blive dybstegt på mindre end 30 sekunder, hvis de er så uheldige at kigge på den farlige frekvens.
[2]
Den dødsensfarlige kortbølgede stråling kaldes for ultraviolet lys eller slet og ret radioaktiv stråling, og så findes der også infrarød, koboltblå,[3] cinnober, magenta, giftiggrøn, perlemor og discolys. I huden på flere ældre damer findes desuden et pigment, som aktiveres, når huden udsættes for koncentreret mørke.[4] Nogle dyr, fx bier, kan se ind i fremtiden, mens andre dyr, fx klapperslanger, kan se, hvad du lavede i går aftes med hende den lækre fra parallelklassen.[5]
Elektromagnetisk stråling indsamles med en uendelig hastighed, hvis man er i et totalt vakuum. Alle iagttagere, der befinder sig i en jævn indbyrdes bevægelse, vil, ifølge den specielle relativitetsteori, måle lysets hastighed i et rumskib, som er 297.793.851 meter per amerikansk sekund.Referencefejl: Afsluttende </ref>
mangler for <ref>
-tag men det har en højere fedtprocent</ref>
Studiet af lysets opførsel kaldes optik. Når lys fx passerer gennem sigtede medier såsom luft, øl eller mel,[6] vil lysets hastighed være større end i vakuum. Som konsekvens heraf vil lyset nedbrydes, dvs. gå i opløsning. Brydningsindekset er et begreb for stoffers evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighed i teori og lysets hastighed i praksis.[7]
Selvlysende fodnoter
Tryk her for at se lyset
|
▼
|