|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Help! help! I'm being repressed|Mette Frederiksen|uretfærdighederne i det danske skolesystem}}<br /> | | {{citat|Help! help! I'm being repressed|Mette Frederiksen|uretfærdighederne i det danske skolesystem}}<br /> |
|
| |
|
| '''Ligebehandlingsnævnet''' er et [[organ]], der skal sørge for, at [[alle]] behandles [[lige]], uanset [[hvad som helst]] [[and]]et. Dette ''aksiom''<ref>Eller ''raison d'être'', hvis man er frankofil</ref> har ført til en række [[dyb]]t [[ret]][[fæ]]r''dig''e [[af]]g[[øre]]lser, som har gjort ''det danske samfund'' til et langt, langt bedre [[sted]] at leve for ''alle'',<ref>I nogle tilfælde endda ''også'' [[mænd]]</ref> der sætter [[pris]] på [[politisk korrekthed]] og [[køn]]s[[politi]]ske [[tv]][[is]]ter. Før ''Ligebehandlingsnævnet'' blev oprettet i [[2009]], var der to administrative klagenævn: ''[[Lig]]e[[sti]]ll[[in]]gsnævnet'', som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og ''[[Klaphat|Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling]]'', som behandlede sager om hvorvidt [[nogen]] havde kaldt [[nogen]] [[andre]] for "[[neger]]" eller "[[perle]]"<ref>Eller "''spasser''" eller ''[[Gamle kællinger|"kælling"]]''</ref>. Etnisk ligebehandling er [[natur]]lig[[vis]] en ensrettet gade, hvor klager over [[racisme]] mod indfødte [[dansker]]e <s>blankt afvises</s> selvfølgelig også får en ligeværdig behandling. | | '''Ligebehandlingsnævnet''' er et [[organ]], der skal sørge for, at [[alle]] behandles [[lige]], uanset [[hvad som helst]] [[and]]et. Dette ''aksiom''<ref>Eller ''raison d'être'', hvis man er frankofil</ref> har ført til en række dybt [[ret]][[fæ]]r[[dig]]e [[af]]g[[øre]]lser, som har gjort ''det danske samfund'' til et langt, langt bedre [[sted]] at leve for ''alle'',<ref>I nogle tilfælde endda ''også'' [[mænd]]</ref> der sætter [[pris]] på [[politisk korrekthed]] og [[køn]]s[[politi]]ske [[tv]][[is]]ter. Før ''Ligebehandlingsnævnet'' blev oprettet i [[2009]], var der to administrative klagenævn: ''[[Lig]]e[[sti]]ll[[in]]gsnævnet'', som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og ''[[Klaphat|Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling]]'', som behandlede sager om hvorvidt [[nogen]] havde kaldt [[nogen]] [[andre]] for "[[neger]]" eller "[[perle]]"<ref>Eller "''spasser''" eller ''[[Gamle kællinger|"kælling"]]''</ref>. Etnisk ligebehandling er [[natur]]lig[[vis]] en ensrettet gade, hvor klager over [[racisme]] mod indfødte [[dansker]]e <s>blankt afvises</s> selvfølgelig også får en ligeværdig behandling. |
|
| |
|
| ==Det økonomiske fundament== | | ==Det økonomiske fundament== |
Versionen fra 15. nov. 2014, 22:58
Help! help! I'm being repressed
Ligebehandlingsnævnet er et organ, der skal sørge for, at alle behandles lige, uanset hvad som helst andet. Dette aksiom[1] har ført til en række dybt retfærdige afgørelser, som har gjort det danske samfund til et langt, langt bedre sted at leve for alle,[2] der sætter pris på politisk korrekthed og kønspolitiske tvister. Før Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009, var der to administrative klagenævn: Ligestillingsnævnet, som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, som behandlede sager om hvorvidt nogen havde kaldt nogen andre for "neger" eller "perle"[3]. Etnisk ligebehandling er naturligvis en ensrettet gade, hvor klager over racisme mod indfødte danskere blankt afvises selvfølgelig også får en ligeværdig behandling.
Det økonomiske fundament
Ligebehandlingsnævnet koster staten 83 millioner kroner om året i honorarer til bestyrelsen samt andre 42 millioner til leje af Eiffel Bar Hotel d'Angleterre, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Nævnet består af 12 medlemmer; lige mange af hvert køn.[4] Herunder er en liste med samtlige af nævnets medlemmer og deres kvalifikationer:[5]
Menige medlemmer[6]
- Professor Ruth Nielsen, lesbisk katolik
- Advokat Morten Ulrich, arbejdsløs bøsse og børnelokker
- Professor Hanne Petersen, grevinde og dyslektiker
- Professor Linda Nielsen, tonedøv sanger og fotomodel
- Professor, dr. jur. Claus Gulmann, sygeplejerske og skizofreniker[7]
- Advokat Gunnar Homann, narkoselæge og autoriseret kvaksalver
- Tidligere arbejdsretschef Einar Edelberg, bjergbestiger og skindød
- Advokat Anne Kathrine Schøn, dilettantskuespiller og chauvinist
- Advokat Birgit Gylling Andersen, hundejer og kattemor
Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet som har gjort Danmark til et bedre sted at være
Her finder du klageblanketten, så brug den! [[1]][8]
Fodnoter, der nok er små, men lige gode af den grund
- ↑ Eller raison d'être, hvis man er frankofil
- ↑ I nogle tilfælde endda også mænd
- ↑ Eller "spasser" eller "kælling"
- ↑ Ligesom halvdelen af mændene og kvinderne (6 af hver) er halvt negre, bøsser, lesbiske, åndssvage, spastikere, arbejdsløse, katolikker, muslimer, fibromyalgikere, masochister og allergikere
- ↑ De får alle det samme honorar (bortset fra enkelte, hemmelige funktionstillæg)
- ↑ Men de bestemmer alle lige meget
- ↑ Hvilket giver dobbelt honorar
- ↑ Ja, du klikker bare på det blå ettal. Hvor svært kan det være?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.