|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Help! help! I'm being repressed|Mette Frederiksen|uretfærdighederne i det danske skolesystem}}<br /> | | {{citat|Help! help! I'm being repressed|Mette Frederiksen|uretfærdighederne i det danske skolesystem}}<br /> |
| | |
| | [[Fil:Lbnfemi.png|thumb|776px|right|'''Ligebehandlingsnævnet''' har med [[dyr]] [[ko]]nsulent[[hjælp]] fået et [[reklame]]bureau til at lave [[denne]] [[Slogan|plakat]], som er beregnet til brug ved undervisningen i "[[Feminisme|femi]][[nazi]]sme" i [[samfund]]stimerne i [[Folkeskolen]], samt til studiet af [[sociolog]]i og [[Antropologer|antropologi]] på de højere læreanstalter]] |
|
| |
|
| '''Ligebehandlingsnævnet''' er et [[organ]], der skal sørge for, at [[alle]] behandles [[lige]], uanset [[hvad som helst]] [[and]]et. Dette ''aksiom''<ref>Eller ''raison d'être'', hvis man er frankofil</ref> har ført til en række dybt [[ret]][[fæ]]r[[dig]]e [[af]]g[[øre]]lser, som har gjort ''det danske samfund'' til et langt, langt bedre [[sted]] at leve for ''alle'',<ref>I nogle tilfælde endda ''også'' [[mænd]]</ref> der sætter [[pris]] på [[politisk korrekthed]] og [[køn]]s[[politi]]ske [[tv]][[is]]ter. Før ''Ligebehandlingsnævnet'' blev oprettet i [[2009]], var der to administrative klagenævn: ''[[Lig]]e[[sti]]ll[[in]]gsnævnet'', som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og ''[[Klaphat|Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling]]'', som behandlede sager om hvorvidt [[nogen]] havde kaldt [[nogen]] [[andre]] for "[[neger]]" eller "[[perle]]"<ref>Eller "''spasser''" eller ''[[Gamle kællinger|"kælling"]]''</ref>. Etnisk ligebehandling er [[natur]]lig[[vis]] en ensrettet gade, hvor klager over [[racisme]] mod indfødte [[dansker]]e <s>blankt afvises</s> selvfølgelig også får en ligeværdig behandling.<ref>Så længe [[beg]]ge [[Paragraf|parter]] er ''etniske danskere'', selvfølgelig</ref> | | '''Ligebehandlingsnævnet''' er et [[organ]], der skal sørge for, at [[alle]] behandles [[lige]], uanset [[hvad som helst]] [[and]]et. Dette ''aksiom''<ref>Eller ''raison d'être'', hvis man er frankofil</ref> har ført til en række dybt [[ret]][[fæ]]r[[dig]]e [[af]]g[[øre]]lser, som har gjort ''det danske samfund'' til et langt, langt bedre [[sted]] at leve for ''alle'',<ref>I nogle tilfælde endda ''også'' [[mænd]]</ref> der sætter [[pris]] på [[politisk korrekthed]] og [[køn]]s[[politi]]ske [[tv]][[is]]ter. Før ''Ligebehandlingsnævnet'' blev oprettet i [[2009]], var der to administrative klagenævn: ''[[Lig]]e[[sti]]ll[[in]]gsnævnet'', som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og ''[[Klaphat|Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling]]'', som behandlede sager om hvorvidt [[nogen]] havde kaldt [[nogen]] [[andre]] for "[[neger]]" eller "[[perle]]"<ref>Eller "''spasser''" eller ''[[Gamle kællinger|"kælling"]]''</ref>. Etnisk ligebehandling er [[natur]]lig[[vis]] en ensrettet gade, hvor klager over [[racisme]] mod indfødte [[dansker]]e <s>blankt afvises</s> selvfølgelig også får en ligeværdig behandling.<ref>Så længe [[beg]]ge [[Paragraf|parter]] er ''etniske danskere'', selvfølgelig</ref> |
Versionen fra 1. okt. 2015, 05:51
Help! help! I'm being repressed
Ligebehandlingsnævnet er et organ, der skal sørge for, at alle behandles lige, uanset hvad som helst andet. Dette aksiom[1] har ført til en række dybt retfærdige afgørelser, som har gjort det danske samfund til et langt, langt bedre sted at leve for alle,[2] der sætter pris på politisk korrekthed og kønspolitiske tvister. Før Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009, var der to administrative klagenævn: Ligestillingsnævnet, som behandlede klager om forskelsbehandling på grund af køn, og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, som behandlede sager om hvorvidt nogen havde kaldt nogen andre for "neger" eller "perle"[3]. Etnisk ligebehandling er naturligvis en ensrettet gade, hvor klager over racisme mod indfødte danskere blankt afvises selvfølgelig også får en ligeværdig behandling.[4]
Det økonomiske fundament
Ligebehandlingsnævnet koster staten 83 millioner kroner om året i honorarer til bestyrelsen samt andre 42 millioner til leje af Eiffel Bar Hotel d'Angleterre, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Nævnet består af 12 medlemmer; lige mange af hvert køn.[5] Herunder er listen over samtlige af nævnets medlemmer og deres kvalifikationer:[6]
Menige medlemmer[8]
- Professor Ruth Nielsen, lesbisk katolik
- Advokat Morten Ulrich, arbejdsløs bøsse og børnelokker
- Professor Hanne Petersen, grevinde og dyslektiker
- Professor Linda Nielsen, tonedøv sanger og fotomodel[9]
- Professor, dr. jur. Claus Gulmann, sygeplejerske og skizofreniker[10]
- Advokat Gunnar Homann, narkoselæge og autoriseret kvaksalver
- Tidligere arbejdsretschef Einar Edelberg, bjergbestiger og skindød
- Advokat Anne Kathrine Schøn, dilettantskuespiller og chauvinist
- Advokat Birgit Gylling Andersen, hundejer og kattemor
Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet som har gjort Danmark til et bedre sted at være
Her finder du klageblanketten, så brug den![12] [[1]][13]
Fodnoter, der nok er små, men absolut lige så gode af den grund
- ↑ Eller raison d'être, hvis man er frankofil
- ↑ I nogle tilfælde endda også mænd
- ↑ Eller "spasser" eller "kælling"
- ↑ Så længe begge parter er etniske danskere, selvfølgelig
- ↑ Ligesom halvdelen af mændene og kvinderne (6 af hver) er halvt negre, bøsser, lesbiske, åndssvage, spastikere, arbejdsløse, katolikker, muslimer, fibromyalgikere, masochister og allergikere
- ↑ De får alle det samme honorar (bortset fra enkelte, hemmelige funktionstillæg)
- ↑ Hun er dog i lommen på svenskerne
- ↑ Men de bestemmer alle lige meget
- ↑ Fhv. model, engang i vikingetiden
- ↑ Hvilket giver dobbelt honorar
- ↑ Dem med tynd mave får menstruationsbind
- ↑ Det koster jo ikke dig noget
- ↑ Ja, du klikker bare på det blå ettal. Hvor svært kan det være?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.