| [[Fil:Huset.jpg|thumb|585px|right|Herover ses et [[foto]] af '''Huset''' fra [[Guldalder]]en, hvor både [[Saxo Grammaticus]], [[Oehlenschläger]], [[Holger Danske]] og [[Mata Hari]] havde deres daglige gang i Huset]]'''Huset''' er en bygning, der har stået i Aarhus siden 1800-tallet. Den er opført dér, hvor Vestergade møder Århus Å og Thorvaldsensgade, og fra begyndelsen var den et museum, hvor bl.a. Gravballemanden lå og hvilede sig. I slutningen af 1960'erne blev museet nedlagt, da bygningen var for lille, og samtidigt begyndte hippierne at sniffe græs i biblioteksparken lige overfor. Snart kom det til optøjer og sammenstød med ordensmagten, og kampene rasede i Pøllemarken og hele vejen op til Rådhuset, som blev besat af terrorister og narkomaner, som panserne efterfølgende trak ud af rådhuset i deres lange hippiehår. De usoignerede unge flygtede nu til et par forladte bygninger i Telefonsmøgen, hvor de - sammen med en flok tilstimlende sprittere - gjorde ejendommene så uegnede til menneskelig beboelse, at politiet ikke turde rykke ind og rydde bulen (det var før gasmaskerne blev opfundet). Da byrådet samtidig havde entreret med det militært-industrielle kompleks og præsident Nixon om at opføre et nyt kunstmuseum og en amerikansk inspireret busgade, så stod man og havde brug for de kondemnerede huse i Telefonsmøgen, og en kvik rådmand foreslog, at man gav de unge oprørere Huset henne ved åen i stedet for. Som sagt, så gjort. Man fik hippierne og bumserne til at gå hen til Huset og få kommunal støtte til keramik og batikfarvning, og således blev revolutionen i Aarhus afværget, og byen fik et nyt design via Marshallhjælpen. | | [[Fil:Huset.jpg|thumb|555px|right|Herover ses et [[foto]] af '''Huset''' fra [[Guldalder]]en, hvor både [[Saxo Grammaticus]], [[Oehlenschläger]], [[Holger Danske]] og [[Mata Hari]] havde deres daglige gang i Huset]]'''Huset''' er en bygning, der har stået i [[Aarhus]] siden 1800-tallet. Den er opført dér, hvor [[Vest]]ergade [[mø]]der [[Århus]] [[Å]] og [[Thor]]valdsensgade, og fra begyndelsen var den et [[museum]], hvor bl.a. [[Gravballemanden]] lå og hvilede sig. I slutningen af 1960'erne blev museet nedlagt, da bygningen var for [[lille]], og samtidigt begyndte [[hippie]]rne at sniffe [[græs]] i biblioteksparken lige overfor. Snart kom det til optøjer og sammenstød med [[orden]]s[[magt]]en, og kampene rasede i Pøllemarken og hele vejen op til Rådhuset, som blev besat af [[terrorist]]er og [[narko]]maner, som [[panser]]ne efterfølgende trak ud af rådhuset i deres [[lange]] [[hi]]p[[pi]]eh[[år]]. De usoignerede unge flygtede nu til et par forladte bygninger i [[Telefon]][[smøg]]en, hvor de - sammen med en flok tilstimlende [[sprit]]tere - gjorde ejendommene så uegnede til menneskelig beboelse, at [[politi]]et ikke turde rykke ind og rydde bulen (det var [[før]] [[gas]]maskerne blev opfundet). Da byrådet samtidig havde entreret med [[det]] [[militær]]t-[[Industrialiseringen|industri]]elle [[ko]]mpleks og [[præsident]] [[Nixon]] om at opføre et nyt [[kunst]]museum og en [[amerika]]nsk [[in]]s[[pi]]reret [[bus]][[gade]], så stod man og havde brug for de kondemnerede huse i [[Te]][[le]]fons[[mø]]gen, og en kvik rådmand foreslog, at man gav [[de]] [[unge]] [[op]]r[[øre]]re [[Hus]]et [[hen]]ne [[ved]] [[å]]en i stedet for. Som sagt, så gjort. Man fik [[hippie]]rne og [[bums]]erne til at gå hen til Huset og få kommunal støtte til [[Pot|keramik]] og [[Indholdsløst liv|batik]]farvning, og således blev [[revolution]]en i Aarhus afværget, og byen fik et nyt [[Koncept|design]] via Marshallhjælpen. |