|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Historie''' kan være mange [[ting]], men til fælles for dem [[alle]] er, at historier indeholder [[ord]]. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i [[De gode gamle dage|fortiden]]. I [[alt]] fald er de fabrikeret eller opstået i fortiden.<br /> | | [[Fil:Stauning historie.jpg|thumb|400px|[[Thorvald Stauning]] igang med at læse historie.]] |
| | '''Historie''' kan være mange [[ting]], men til fælles for dem [[alle]] er, at historier indeholder [[ord]]. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i [[De gode gamle dage|fortiden]]. I [[alt]] fald er de [[fabrik]]eret eller [[op]]stået i fortiden. |
| | |
| ==Forskellige eksempler på historie== | | ==Forskellige eksempler på historie== |
| *Historie (fag)<ref>Godt så, historie er et såkaldt fag man bliver pint med i skolen. I historie skal man trækkes igennem al mulig kedeligt stads, som [[vi]] ikke rigtig gider komme ind på her. Der fandtes engang en mand som hed Bób. Skinke er noget der smager godt.
| | ===Historie (fag)=== |
| Vi vil komme lidt nærmere ind på, hvad faget historie rummer UNDER bagsiden, nemlig tom [[luft]]. Mange gange forsøger læreren, hvis han er der, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis [[holocaust]] (en begivenhed som tog navn efter ''Claus Holocaust'') Er læreren ikke til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne vikarer, en person, som ikke har [[nogen]] forbindelse til hverken faget, som vikaren er vikar for, eller læreren, som vikaren er vikar for. | | Godt så, historie er et såkaldt fag man bliver pint med i [[skole]]n. I historietimerne skal man trækkes igennem al mulig kedeligt stads, som [[vi]] ikke rigtig gider [[komme]] ind på her. Vi vil istedet komme lidt nærmere [[ind]] på, hvad faget historie rummer [[under|UNDER]] bagsiden, nemlig tom [[luft]]. Mange gange forsøger [[Folkeskolelærer|læreren]], hvis han er der, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis [[holocaust]] eller [[den kolde krig]]. Er læreren [[ikke]] til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne [[vikar]]er, en person, som ikke har [[nogen]] forbindelse til hverken faget (eller som ved hvad han/hun taler om). |
| | |
| | Hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at [[man]] prøver på at forbedre fortiden, hvilket efter gentagne forsøg fra [[Bill Gates]] side er påvist umuligt med [[Windows Vista]] og [[Windows 98]]. Heller ikke da service pack 1 og 2 kom til blev de to styresystemer særlig meget bedre. |
| | |
| | Af [[alt]] [[dette]] kan [[man]] uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score [[12]]. Eller historielæreren (hvis han [[nu]] er meget lækker). |
| | {{faktaboks|Vidste du forreste at...|... Historielærere ofte er gamle mænd der lugter af [[gammel]] [[ost]]?}} |
| | |
| | ===Nutidshistorie=== |
| | Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen. |
| | |
| | ===Løgnehistorie=== |
| | Fortælles til ægtefællen, når man har fået [[noget]] [[fremmed]]. |
| | |
| | ===Godnathistorie=== |
| | Fortælles til [[børn]]. |
|
| |
|
| hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere, eksempelvis Andreas her, snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at [[man]] prøver på at forbedre fortiden, hvilket efter gentagne forsøg fra [[Bill Gates]] side er påvist umuligt med Windows xp og Windows 98. Heller ikke da service pack 1 og 2 kom til blev de to styresystemer særlig meget bedre.
| | ==Sådan arbejder en historiker== |
| Af [[alt]] [[dette]] kan [[man]] uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt.</ref>
| | En historikers vigtigste opgave er, at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hendelser der rent faktisk har fundet [[sted]], næ nej, hvis bare andre personer i gamle bøger har snakket om det, så er det godt nok historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere derfor ikke afkræfte, at [[Atlantis]], [[månelanding]]en, [[Thorvald Stauning]], [[Atlantis 2]] eller [[påskeøen]] rent faktisk har fundet sted. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, for folk uden kritisk sans. |
| *Nutidshistorie<ref>Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen.</ref>
| |
| *Løgnehistorie<ref>Fortælles til ægtefællen, når man har fået [[noget]] [[fremmed]].</ref>
| |
| *Godnathistorie<ref>Fortælles til børn.</ref>
| |
| ==Historiske fodnoter==
| |
| <references/>
| |
| [[Kategori:Ting på papir]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]]
| |
|
| |
|
| | ===Historiske værker=== |
| | * '''Res Gestae''', nedskrevet af den gudommelige kejser Augustus (eller var det kejser [[bavian|Octavian]]?) omkring alle de kællinger og husmænd han havde knaldet. Teoretikere mener dog ikke, at der var nok papir i datidens [[Rom (by)|Rom]] til at kunne rumme [[navn]]ene på samtlige knaldeobjekter. |
| | * '''Biblen''', nedskrevet af en flok [[munk]]e ved [[Munkholmbroen]] engang i 200-tallet. [[Biblen]] handler om en masse fortællinger om at være kristen. For dem som ikke vil være kristen, kan biblen udnyttes fint til at se stor ud på en bogreol i din kælder. |
| | * '''Danmarks Historie 1-3''', nedskrevet af en faderlig figur i [[1900-tallet]], [[Erik Arup]], og som handler om hvordan vi [[dansker]]e er blevet til [[svenskere|danskere]]. Fortællingen tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger fra [[Legoland]] samt romantiske salmer fra [[Ludvig Holberg]]. |
| | * '''Wikipedia''', nedskrevet af [[dig]] og [[mig]] er nutidens mest troværdige historiske kilde. Værket indeholder således tonsvis af information om datiden, og kan bruges i mange år fremover. |
| | [[Fil:Biblen historie.jpg|thumb|center|400px|Overleveringen af biblen skete ofte til samfundets svageste.]] |
|
| |
|
| {{Sortsnak}}
| | [[Kategori:Historie]][[Kategori:Roden til alt ondt]][[Kategori:Ting på papir]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Historie kan være mange ting, men til fælles for dem alle er, at historier indeholder ord. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i fortiden. I alt fald er de fabrikeret eller opstået i fortiden.
Forskellige eksempler på historie
Historie (fag)
Godt så, historie er et såkaldt fag man bliver pint med i skolen. I historietimerne skal man trækkes igennem al mulig kedeligt stads, som vi ikke rigtig gider komme ind på her. Vi vil istedet komme lidt nærmere ind på, hvad faget historie rummer UNDER bagsiden, nemlig tom luft. Mange gange forsøger læreren, hvis han er der, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis holocaust eller den kolde krig. Er læreren ikke til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne vikarer, en person, som ikke har nogen forbindelse til hverken faget (eller som ved hvad han/hun taler om).
Hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at man prøver på at forbedre fortiden, hvilket efter gentagne forsøg fra Bill Gates side er påvist umuligt med Windows Vista og Windows 98. Heller ikke da service pack 1 og 2 kom til blev de to styresystemer særlig meget bedre.
Af alt dette kan man uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score 12. Eller historielæreren (hvis han nu er meget lækker).
Nutidshistorie
Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen.
Løgnehistorie
Fortælles til ægtefællen, når man har fået noget fremmed.
Godnathistorie
Fortælles til børn.
Sådan arbejder en historiker
En historikers vigtigste opgave er, at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hendelser der rent faktisk har fundet sted, næ nej, hvis bare andre personer i gamle bøger har snakket om det, så er det godt nok historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere derfor ikke afkræfte, at Atlantis, månelandingen, Thorvald Stauning, Atlantis 2 eller påskeøen rent faktisk har fundet sted. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, for folk uden kritisk sans.
Historiske værker
- Res Gestae, nedskrevet af den gudommelige kejser Augustus (eller var det kejser Octavian?) omkring alle de kællinger og husmænd han havde knaldet. Teoretikere mener dog ikke, at der var nok papir i datidens Rom til at kunne rumme navnene på samtlige knaldeobjekter.
- Biblen, nedskrevet af en flok munke ved Munkholmbroen engang i 200-tallet. Biblen handler om en masse fortællinger om at være kristen. For dem som ikke vil være kristen, kan biblen udnyttes fint til at se stor ud på en bogreol i din kælder.
- Danmarks Historie 1-3, nedskrevet af en faderlig figur i 20. århundrede, Erik Arup, og som handler om hvordan vi danskere er blevet til danskere. Fortællingen tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger fra Legoland samt romantiske salmer fra Ludvig Holberg.
- Wikipedia, nedskrevet af dig og mig er nutidens mest troværdige historiske kilde. Værket indeholder således tonsvis af information om datiden, og kan bruges i mange år fremover.