|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Guldhornene''' er et [[nat]][[ion]][[al]][[rom]][[an]][[tis]]k [[digt]], skrevet af [[Ødipus|Adam <s>Ølenslager</s> Oehlenschläger]] i 1800-tallet. | | |
| ==Brug af digtet==
| | {{citat|Vidunderligt!|N.F.S. Grundtvig|sin egen digterkunst}} |
| [[Alle]] [[gymnasie]]elever [[skal]] slæves igennem, og [[alle]] kigger skeptisk på hinanden. [[Vi]] har, imod sædvane, [[ikke]] tænkt os at [[de]]montere dette prægtige digt, men vi vil [[her]] forsøge at fremstille et parallelt [[rap]]perbattle, som kan forstås af [[alle]]. | | |
| | '''Guldhornene''' er et [[nat]][[ion]][[al]][[rom]][[an]][[tis]]k [[digt]], skrevet af [[Ødipus|Adam <s>Ølenslager</s> Oehlenschläger]] i 1800-tallet. Digtet blev til ved at Oehlenschläger travede [[København]]strup tynd i 16-17 timer sammen med en bekendt der nægtede at anerkende, at Oehlenschläger [[vi]]tterligt var en digter. |
| | [[Alle]] [[gymnasie]]elever [[skal]] slæves igennem, og [[alle]] kigger skeptisk på hinanden. [[Vi]] har, imod sædvane, [[ikke]] tænkt os at [[de]]montere dette prægtige digt, men vi vil [[her]] forsøge at fremstille det mesterværk <s>Den Grimme Ælling</s> "''Guldhornene''" er. |
| | |
| ==Digtet== | | ==Digtet== |
| ''[[De]] higer og [[sø]]ger''<br /> | | ''[[De]] higer og [[sø]]ger''<br /> |
Linje 9: |
Linje 12: |
|
| |
|
| [[Det]] var så [[dig]]tet i sin [[fuld]]e [[hel]]hed, og hvis [[nogen]] forsøger at [[bil]]de [[dig]] [[and]]et [[ind]], så fortæl dem, at de er nogle [[ordblind]]e [[næbdyr]], som burde tæves med en [[knort]]ekæp! | | [[Det]] var så [[dig]]tet i sin [[fuld]]e [[hel]]hed, og hvis [[nogen]] forsøger at [[bil]]de [[dig]] [[and]]et [[ind]], så fortæl dem, at de er nogle [[ordblind]]e [[næbdyr]], som burde tæves med en [[knort]]ekæp! |
| | Alle senere versioner - ja, selv den på 68 [[Strofe|vers]] der minder i mistænkelig grad om anden halvdel af "''[[William Shakespeare|Romeo & Julie]]''"! |
| | |
| | ==Betydning for Nutiden== |
| | Det er de færreste der [[op]]rigtigt har læst digtet i sin helhed, selvom det kun fylder fire linjer, men [[ikke]] desto mindre har det haft en kolossal [[ind]]virkning på centrale dele af [[Danmark]]s kultur: |
| | |
| | ;Nationalmuseet |
| | :Kan den [[dag]] idag ikke fremvise et eneste ægte [[guld]]horn, uden at græde over digtet vis' sande betydning Oehlenschläger [[aldrig]] har afsløret. Museets direktør [[ud]]nævnes efter den der bedst kan beherske sin begyndende gråd. |
| | |
| | ;Mændenes Hjem |
| | :Har [[intet]] med det at gøre, men beboerne har det skidt alligevel. |
| | |
| | ;Rigsarkivet |
| | :Hvert [[år]] på den dag de ægte [[guld]]horn blev stjålet, stiller vagterne sig op ved selve vinduet hvor misdæderen [[brød]] ind og holder en mindehøjtidlighed for at fejre deres største nederlag. |
| | |
|
| |
|
| {{stub}}
| | [[Kategori:Ting en dansklærer ville tale om]] |
| | [[Kategori:Ting på papir]] |
| | [[Kategori:Kunst og kultur]] |
Vidunderligt!
Guldhornene er et nationalromantisk digt, skrevet af Adam Ølenslager Oehlenschläger i 1800-tallet. Digtet blev til ved at Oehlenschläger travede Københavnstrup tynd i 16-17 timer sammen med en bekendt der nægtede at anerkende, at Oehlenschläger vitterligt var en digter.
Alle gymnasieelever skal slæves igennem, og alle kigger skeptisk på hinanden. Vi har, imod sædvane, ikke tænkt os at demontere dette prægtige digt, men vi vil her forsøge at fremstille det mesterværk Den Grimme Ælling "Guldhornene" er.
Digtet
De higer og søger
I gamle bøger
De finder guld
I den sorte muld
Det var så digtet i sin fulde helhed, og hvis nogen forsøger at bilde dig andet ind, så fortæl dem, at de er nogle ordblinde næbdyr, som burde tæves med en knortekæp!
Alle senere versioner - ja, selv den på 68 vers der minder i mistænkelig grad om anden halvdel af "Romeo & Julie"!
Betydning for Nutiden
Det er de færreste der oprigtigt har læst digtet i sin helhed, selvom det kun fylder fire linjer, men ikke desto mindre har det haft en kolossal indvirkning på centrale dele af Danmarks kultur:
- Nationalmuseet
- Kan den dag idag ikke fremvise et eneste ægte guldhorn, uden at græde over digtet vis' sande betydning Oehlenschläger aldrig har afsløret. Museets direktør udnævnes efter den der bedst kan beherske sin begyndende gråd.
- Mændenes Hjem
- Har intet med det at gøre, men beboerne har det skidt alligevel.
- Rigsarkivet
- Hvert år på den dag de ægte guldhorn blev stjålet, stiller vagterne sig op ved selve vinduet hvor misdæderen brød ind og holder en mindehøjtidlighed for at fejre deres største nederlag.