Det er svært at spå, så for fremtiden gør du dig umage
— Troldmanden til sin lærling
Det er fuldstændigt umuligt at spå om fortiden
— Historielærer om lidt
Fremtiden er i dag en fuldt anerkendt sandhed og bruges især, når nutiden er for kedelig (fx i agurketiden om sommeren)
På Spademanns Leksikon anerkendes sandheden om fremtiden som troværdig, og her findes der derfor også en fremtids-orienteret nyhedsdækning.
Historie
Det var på baggrund af Michel de Notredame's (Nostradamus) forudsigelser om, at butikkerne ville holde åbent om søndagen, at disciplinen om sandheden skabte interesse. Unge mennesker blev tiltrukket af dette orakel, som kunne forudsige fremtiden.
Indtagelse af cannabis, mixet med oplæsning af Nostradamus, var bedre end kokain og vodka tilsammen, var der nogle eksperter der udtalte. Senere, efter alle armageddonisterne havde fundet jordforbindelsen, forsøgte nogle lærde at definere nogle fælles grundantagelser, men måtte opgive, da de ikke kunne blive enige om, hvorvidt Burger King eller McDonald's var bedst. Senere er andre nået til den samme, korrekte grundantagelse, der siger: "Det er der ingen af dem der er, de er præcist lige elendige"
Teorigrundlag
Fremtiden bygger på følgende aksiomer (grundantagelser):
- Har man set én, har man set dem alle.
- Én ulykke kommer sjældent alene
- Der går aldrig røg, uden der er en brand
- Én fjer kan let blive til fem høns
- Brøndby taber altid på udebane
og
- Det er ikke slut før den fede dame synger
Man er i dag stadig usikker på hvorvidt historien gentager sig, da man altid har ment, at det var krigsherrernes lod at formulere historien.[1] Det er sandsynligvis derfor, at det stadig er nødvendigt for selv et lille land som Danmark at gå i krig, for at historien ikke skal gentage sig.[2]
Hvis derimod regeringsmagten støttede sig til Fjällrävs-partiet og de venstre-intellektuelle er man nødt til at acceptere historiens gentagelse, da der ingen er i de nævnte partier som længere tror på verdensrevolutionen som historiens motor.
Det har som konsekvens at vi bliver bombarderet med genoplivninger som The Police, Alrune Rod, Gnags, The Clifters, Burnin' Red Ivanhoe og Rugsted og Kreutzfeldt, som kan supplere deres kapitalpension med lidt fløde og blødt brød til kaffen.
Instituttet for fremtidsforskning
Her kigger man ikke i krystalkugler, men kigger på nutiden og tendenser, og man kan så, via avancerede matematiske modeller,[3] skrive rapporter om fremtiden.[4]
Eksempler:
Meteorologi
Meteorologi er i stand til at forudsige fremtiden i ca. 5 dage med ret stor sikkerhed. Meteorologi er anerkendt som videnskabelig selvom den ikke er fuldstændig.
Meningsmålinger
"Hvad ville du stemme, hvis der var valg i morgen?". Meningsmålinger forudsiger et samfund, hvor der er valg hver uge med skiftende flertal via Facebook. Desværre bliver dette ikke tilfældet. I visse situationer siger man dog, at gunstige meningsmålinger kan udløse et hurtigt valg.[6]
DSB's køreplan
En glimrende manual til, hvad der absolut ikke kommer til at ske. Mange er derfor begyndt at bruge en brugt lottokupon til at angive togtiderne.[7]
Lene Siel
Når Lene Siel udgiver en plade er det fordi, det snart er jul.
Bent Mejding
Bent Mejding spiller altid personer, som får et slagtilfælde. Han dør formentlig i virkeligheden, fordi Susse er for Woldelig.
Ole Wedel
Ole Wedel fortsætter stadigvæk med at sige sit berømte Wahæhæ som hvert andet ord.
Fodnoter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.