2016 - alletiders år. Ikke set bedre siden 2015, der jo nærmest foregik i en lykkerus.
Tak, Valium, tak!
Ellers er der ikke sket det helt store indtil nu, ikke på sofaen i hvert fald.
Januar
- 1. januar - Den 33-årige Gisela Morta indsættes som ny borgmester i den mexicanske by, Temixco, valgt på løftet om at bekæmpe stofmisbruget.
- 1. januar - Iran lover guddommelig hævn over Saudi-Arabien, bare fordi de har taget livet af en imam, der ville løsrive Saudi fra Arabien.
Årr, hvad!
Februar
- 9. februar - Først den gode nyhed: Du skal ikke længere have en P-billet for at parkere i København. Og så den dårlige: Du skal kunne huske din nummerplade og kunne anvende en parkeringsapp. 1-0 til Apple.
- 20. februar - Verden siger farvel til forfatterne Harper Lee og Umberto Eco. Det skider vi danskere på, for der er børneMGP i tossekassen. Det bar' for vildt!
- 21. februar - Danmark mister Ole Erling og Ove Verner Hansen i ét hug. Så vidt vides mødtes de aldrig. De var for forskellige. Ole var til suppe, sted og is, mens Ove Verner mere var til bøf.
- 21. februar - skibsinspektør Flemming Thue Jensen indrømmer, at han hele tiden har vidst, hvem der futtede Scandinavian Star af. Lidt forsikringssvindel, måske? Nej, det kan ikke passe, det lyder jo nærmest som en konspirationsteori!
- 25. februar - 900 grise dør i en gårdbrand, der heldigvis ikke spolerer stuehuset.
- 28. februar - Svend Asmussen, violinist mv. (debut: 1928) fejrer sin 100 års fødselsdag med et særprogram på P8 Jazz, som han desværre ikke selv kan deltage i, da han ikke er blevet inviteret.
Marts
- 5. marts - Lukas Graham er for fjerde uge i gennemtræk nr. 1 på den engelske hitliste med sangen 7 years. Ikke set stærkere af danske musikere, siden Whigfield debuterede på førstepladsen med Saturday Night tilbage i 1994. Nå ja, og Aqua nogle år senere. Blop-blop.
- 6. marts - Nancy Reagan dør, kun 94 år gammel. Breaking news på alle medier!
- 6. marts - chokerede århusianske politikere vil stoppe opførelsen af en ny moské efter afsløring af, at eksisterende moskeer praktiserer islam.
- 9. marts - George Martin, The Beatles' pladeproducer og manden bag soundtrack'et til Min lever skal dø går i seng for sidste gang, kun 90 år gammel.
Årets døde
Muligvis er det ikke alle årets døde, der er portrætteret herunder. Vi undskylder på forhånd.
-
Gisela Morta var borgmester i næsten 2 dage
-
David Bowie i sin glamperiode
-
Harper Lee gad kun skrive 2 bøger i sit liv
-
Umberto Eco nåede at sige noget klogt inden han døde
-
Ole Erling, vores lille dansetrold
-
Ove Verner Hansen - En operasanger i dårligt selskab
-
USA's præsident Nancy Reagan, her sammen med sin mand Ronnie
-
George Martin kunne ikke presse en tilståelse ud af nogen af dem, men vi hælder mest til, at Paul McCartney har slået en.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.