I LIKE IKE!
Dwight David Eisenhower eller Ike blev født den 14. oktober 1890 og døde den 28. marts 1969 uden at være kommet til bevidsthed.
Han var øverstbefalende for de allierede under anden verdenskrig, General of the Army og øverstbefalende for NATO 1950-52. Han var præsident i otte år fra 1953 til 1961.
Familielivet
Som de fleste andre præsidenter, var Eisenhower født i Texas. Hans far hed David og moren hed Ida. Selv var Ike nr. 3 ud af en søskendeflok på syv.
Egentlig stammer slægten fra Lothringen i Frankrig, men det forhindrede dem ikke i at flytte fra Texas til Kansas omkring år 1900 for at komme væk fra de ubetalte regninger.
I 1916 blev Ike gift med Mamie Doud. Sammen fik de to børn, hvoraf nr. 2 stadig lever. Nr. 1 døde som lille bitte i 1922.
Militær karriere
Fra 1911 til 1915 gik Ike på militærakademiet, hvor han blev officer og gentleman. Så gik USA med i første verdenskrig og Ike tjenestegjorde i tankkorpset og blev oberstløjtnant. Så sluttede krigen og han blev major i Maryland til 1922. Så er der et lille hul her, måske fordi den lille søn Doud døde i dette år. Men i 1925 var Ike tilbage og avancerede som sædvanlig med uhørt fart. I 1927 havde han rang af bataljonschef. I midten af 30'erne rejste Ike med general Douglas MacArthur til Fillipinerne, hvor han fik rang af oberstløjtnant og fladlus.
I 1939 var han tilbage i USA som skrivebordsgeneral. I 1941 angreb japanerne Pearl Harbor og USA gik med i krigen. Snart blev Ike øverstkommanderende over de allierede styrker og tæskede ene mand Hitler og kejser Hirohito.
Som tak for sin store ansats blev Ike udnævnt til det, der i Amerika svarer til feltmarskal, nemlig General of the Army. Han blev tilbudt medaljen Medal of Honor, men han takkede nej. Der var for mange skeletter i skabet.
Ved krigens slutning fik Ike kommandoen over USA's del af det okkuperede Tyskland. I 1950 blev han øverstbefalende for NATO og i 1952 blev han præsidentkandidat for republikanerne, der siden har fostret så store statsmænd som George Bush og George W. Bush,
Valget i '52
Var der noget, som Eisenhower var træt af, så var det Harry Truman. Han kunne bare ikke snuppe den lille stangtøjsforhandler og nu ville han selv have embedet. Ike kunne frit vælge, om han ville være præsidentkandidat for Demokraterne eller Republikanerne. De var ellevilde med ham, hele koret. Han valgte Republikanerne. Demokraterne indså straks, at slaget var tabt, så de satte Adlai Stevenson på uriasposten som præsidentkandidat. Ham var der alligevel ingen, der regnede for noget.
Ike gik til valg på at ville afslutte krigen i Korea, kommunismen og korruptionen. Derfor valgte han Dick Nixon til sin vicepræsidentkandidat. fnis!
Selv ikke Ike's enorme popularitet kunne afholde Nixon fra at blive rodet ind i en skandale - svindel med valgmidler og ulovlige valgbidrag. Ike var parat til at skippe den unge senator og kommunisthader, men Nixon gik på tv og snakkede til den laveste fællesnævner om en hundehvalp, som hans børn havde fået. Så blev Nixon tilgivet og Ike var nødt til at beholde ham.
Eisenhower vandt så stort over Stevenson, at sejren var en kendsgerning 10 minutter før valgstederne åbnede.
Præsident
Det første den nyvalgte præsident gjorde, var at opgive sin titel som femstjernet general. Man kunne ikke både være præsident og general, når man skulle være Commander in Chief, som en flok fulde jurister så rigtigt sagde over et par bajere, inden de brækkede sig på hinandens slips.
På indsættelsesdagen valgte Ike og konen at fornærme den afgående præsident, da de nægtede at stikke næsen indenfor i Det Hvide Hus til den traditionelle kop kaffe og et stykke bagværk. Så det var en totalt afpisset Harry Truman, der fulgtes med generalen til Capitol.
Men Ike fik aflagt eden og holdt en lang og kedelig tale, hvor han roste den amerikanske kogekunst og lovede en kylling i hver en gryde og en bil i hver en carport. Og en ordentlig stivert i hver en husmor, men det blev klippet ud.
Indenrigsk
Rent finansmæssigt var Ike tilhænger af, at økonomien bare skulle passe sig selv. Og da den havde det udmærket, var der ingen der var uenige med ham på det tidspunkt. Bruttonationalproduktet steg med 2,5% i de år, hvor Ike var præsident. Ikke så imponerende, men det var sgudda et plus, ikke et minus, åndssvage investeringsforeninger!
I 1954 var der midtvejsvalg og demokraterne fik flertal i kongressen. Det kunne have været en rigtig skidt ting, hvis ikke Ike havde sådan et fortræffeligt samarbejde med senatets leder, den noble Lyndon Johnson. Sammen fik de gennemført al nødvendig lovgivning, der kunne sikre den amerikanske drøm. Alle var glade.
Det var også i de år, at de første niggere fik lov til at gå i skole med pæne, hvide mennesker og begyndte at ville sidde ned i bussen og alt muligt, så præsidenten måtte sende hæren ud og skyde beskytte dem.
I de glade 50'ere huserede Joe McCarthy og jagtede kommunister i regeringen, i Hollywood, i tegneserierne og i sin sekretærs trusser. Eisenhower hadede McCarthy, og hjalp i hemmelighed med at underminere ham, bl.a. ved at tale grimt om ham bag hans ryg.
Ellers satte han såmænd ikke rigtig gang i noget. Nå, jo, han fik bygget 66.000 km highways, inspireret af de tyske Autobahns. Og så tog han Hawaii og Alaska med i unionen, så vi senere kunne få glæde af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat.
I 1956 var der ingen tvivl om, at Eisenhower ville blive genvalgt med akklamation. For at spare valgte man derfor at genudsende valgkampen fra 1952, og hele nationen lo af skadefryd, da Stevenson fik røvfuld igen.
Udenrigsk
Koreakrigen blev brat afsluttet, da Eisenhower lod Formand Mao forstå, at der ville blive brugt atomvåben, hvis ikke han trak sine små kinesere ud af Korea, hvor de pissede rundt og lod som om de var nordkoreanere. Slut, prut, finale. Næste levende billede...
I 1953 døde Stalin, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen blev lidt varmere, måske fordi Krustjov var lige så skaldet som Eisenhower og bange for hans atombomber. Helt varm overfor kommunisterne var Ike dog ikke, og han dannede SEATO, et netværk, der skulle holde kommunisterne ude af Asie. Ike brugte gerne CIA til lidt statskup i Guatamala og Congo og til at vælte Irans demokratisk valgte premierminister.
The Central Intelligence Agency states:
|
|
"Ja, det var sgu tider! Otte gode år med Ike! Hvis han bare ikke var blevet afløst af den kommunistforskrækkede Kennedy, så havde vi ikke behøvet at... Æhæmmmm..."
|
"And ye shall know the truth and the truth shall set you free SO HELP YOU ZOD"
|
Fidel Castro fik en kold skulder, da han efter kuppet på Cuba forsøgte at tilnærme sig USA. Eisenhower tog ud og spillede golf og lod en afmålt Nixon holde et kort møde med kupmageren. Krisen mellem USA og Cuba skulle eskalere til et plan, hvor jorden stod til udslettelse. Men først under Kennedy.
Farvel, Tut
Da Eisenhowers præsidenttid lakkede mod enden stod det klart, at Richard Nixon ville rykke fra vicepræsident til præsidentkandidat. Pressen spurgte derfor helt naturligt, på sin sædvanlige luskede og bagstræberiske måde, om hvad Nixon havde udrettet som vicepræsident.
|
|
Giv mig en uge, så skal jeg se om jeg kan komme på noget.
|
|
|
Ike
|
Det var jo ikke pænt sagt, nej det var endda løgn, for Nixon var i gang med at planlægge en invasion af Cuba. I Svinebugten. Men det skulle først ske under den nye præsident, som jo helt sikkert ville blive Nixon. Eller det...
I sin afskedstale til nationen advarede Ike om, at det militært-industrielle kompleks ville tage initiativet lige ud af hånden på den næste præsident, hvis han ikke var på vagt. Krige er god business, men det sagde han nu ikke højt.
Sammen med Mamie flyttede ekspræsidenten til Gettysburg og fik sine fem stjerner tilbage og døde i 1969. Han blev begravet for fuld udblæsning og menes fortsat at være død.