I det virvar af information og kugler i storbyen, som vi oplever i disse dage, er der ikke noget at sige til, at mange mennesker føler sig lakket ind i et hjørne. Det gælder sikkert også dig. Derfor skal du lære noget stresshåndtering og have noget terapi.
Men - det skal ikke være for personligt vel? Vi gider da ikke rippe op i din fortid som spritbilist og din nuværende skodtilværelse, vel?
Så vi finder på noget andet. Onkel Spademanns inviterer dig hermed til at overvære et helt almindeligt stresshåndteringsmøde hos en helt almindelig psykiatrikker. Så lapper du bare alle de gode råd i dig og går det galt, kan du ikke lægge sag an.
Nå? Du har ikke stress, du vil bare hjælpe dine stressede venner på karaoke-baren. Intet problem, vi tager det publikum, vi kan få!
Here goes... Amanda Andersen, der gerne vil være anonym[1], møder op hos psykopatrikker Mogensen i Klassengade.
Velkomsten
Hej med dig! Hvis du liiige vil løsne grebet om min hals et øjeblik... Sådan ja.
Og så retter du benene ud igen. Ja. Rul så lige af mig, ikke, søde du. Tak skal du have.
Så sætter du dig over i sofaen dér, ikke. Rigtig fint. Hvis du så slapper lidt af i ryggen, så din rumpe sætter sig blødt på sædet... Hvor er det bare flot!
Jeg løsner lige mit slips ikke. Det skal jo helst ikke sidde så stramt, at det går 3 cm ind i kødet, vel. Det er noget med blodtilførslen. Neeeej, du skal ikke undskylde, jeg har prøvet det, der var værre.
Terapien
Allerede da du trådte ind af døren til min lille klinik kunne jeg fornemme det: Stressen. Ja, det oser ud af dig. Du havde ingen sko på, ingen sokker, og gik på tåspidserne. Nej, nej, det er meget mere almindeligt end du tror.
Diagnosen stilles
Og dine røde øjne? Jo, du kan tro jeg bemærkede dem. Så du slet ikke, at jeg stoppede op, da du kom ind? Jeg følte mig ærligt talt hensat til den røde mand i fodgængerovergangen. Eller den røde dame, selvfølgelig, hvis Klaus Bondam får sin vilje... Det er dit blodtryk, du. Nu skal jeg nok lade være med at tage din puls, jeg har et polititilhold fra en tidligere kunde, men jeg vil skyde den til at være dobbelt-op. Det er meget, min ven. Rigtig meget.
Vil du sige, at du føler dig stresset? Sådan lidt? Nej? Det er mere sådan generelt, at dit liv er faldet fra hinanden, din chef er krop-umulig og alle kunderne er notoriske idioter? Okææææh...
Nu skal du høre om en spændende ting, der hedder projicering, ikke. Det er sådan noget med, at man overfører sin egen utilstrækkelighed til andre for bedre at kunne klare sig.
Få patienten til at slappe af
Okay. Nu tager du helt stille og roligt din negl væk fra mit øjenæble og slipper mine kronjuveler, Amanda. . Sådan ja. Ku' du li' at røre? Det var bedre. Og turen over i sofaen, den kan du godt huske ikke... Vil du lige gå derhen igen?
Normalt plejer jeg ikke at gøre det her, men... Læg du dig bare ned på sofaen, skat kære du. Såååådan, ja. Den er kort, din kjole, det må jeg nok sige. Nej, nej, den klæder dig helt fantastisk! Helt fantastisk! Flotte nylonstrømper, i øvrigt.
Nej, skidt, jeg trænger til en whisky! Vil du ha' en med? Bare en tynd ind en, ikke. Det fikser jeg! Du får lige lidt afslappende i din drink, ikke, mere sådan for terapiens skyld.. Sååååådan, ja.
Barndommen
Fortæl mig nu lidt om din barndom. Har du en kæreste? Ikke mere? Jubiiiiiii! Okay så. Men du har da sexuel erfaring, ikke? Det tænkte jeg nok. Din fætter? Da du var 14? Nådadada! Og så en pittbull-terrier? Og en hest? Det må have gjort ondt. Nå, på hesten? Ja, ja... Og din far? Og din mor? Og FCK? På udebane? Og græsset var vådt? Javel så.
Smag nu på din drink, den står og bliver kold. Sådan ja. Nej, du behøver da ikke glatte kjolen, det gør jeg bagefter, det betyder ikke noget, du er i sikre hænder.
Brylluppet
Og du skulle giftes i dag? Med din fætter? Ham dér, der... Nå, en anden fætter, ja, ja, det er nok en stor babse familie du har. Og hvad skete der så?
Ja, bryllupsforberedelser kan bringe det værste op i folk. Monster brides, haha! Nå? Du gik lidt for meget op i det? Ja, det.... Du insisterede på, at brudepigerne skulle have ild i håret? Njaaah, det kan da være flot med sådan nogle stearinlys, lidt som sankta Lucia, der... Nå? Ingen stearinlys? Bare ild i håret? Nå, nå.[2]
Og farmand ville ikke tage lån i huset, så du kunne få det store bryllup, du altid har ønsket dig? Et bryllup kan selvfølgelig løbe op, men mon ikke... Tre millioner kroner? Ja, det er selvfølgelig osse en slags penge. Nej, se nu ikke sådan på mig! Selv om jeg er professionel, kan jeg da godt blive lidt bange, når... Nej, tag du dig hellere en tår mere af din drink, Amanda! Se bare, hvor jeg tyller i mig. Ja, haha, en halv flaske allerede og det er stadig formiddag! Haha!
Og hvordan havde du så tænkt dig at sikre dig, at din fætter var jomfru på bryllupsnatten, siger du? Du låste ham simpelthen inde i din fars kølerum i slagteriet? Ja, så var han da nok godt kold, da du... Sidste mandag? Og nu er han død? Hvorfor sagde jeg nej til at få en overfaldsalarm? Ja, det er jo hvad der kan ske. Og nu står du uden brudgom og brylluppet er om et kvarter?
Lige om lidt
Iiih, Amanda, det kommer så pludseligt.. Altså giftes, sådan rigtig, med dig? 200 gæster? Dyreryg? Levende musik? Ja, det... Nej, Amanda, den pistol dér, den bringer ikke noget godt med sig, nu må du virkelig... Kun to skud i bøssen? Et til mig og et til dig, hvis jeg ikke...? Og du vil ikke have en valium whisky mere? Piller bider ikke på dig?
Nå. Jamen så må den moderne psykiatri give fortabt. Kan jeg nå at skifte tøj inden kirken, jeg tror jeg har pisset i dem her...
Morale 1
|
|
Man når længere med lidt venlighed og en pistol, end med venlig alene
|
|
|
Al Capone
|
Morale 2
|
|
Selv som dreng følte jeg mig bestandig afvist... Min yo-yo - den kom aldrig tilbage
|
|
|
Rodney Dangerfield
|
Dobbeltmorale
Stress forårsages af, at du forlanger det urimelige af dine omgivelser. Og nej, jeg orker ikke gå ud med skraldespanden!
Psykiatrisk fodnote
- ↑ Og hvem vil ikke det?
- ↑ "Nå, nå" er et udtryk der ofte bruges hos pyskiatrikere, da det hverken afspejler accept eller afstandtagen.