|
|
Linje 96: |
Linje 96: |
| Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som [[svovl]], [[arsen]], [[antimon]] og [[klor]], samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige [[mineral]]er. Den væsentligste kilde til sølv er [[malm]]e af kobber, [[nikkel]], guld, bly og [[zink]], som udvindes i [[Mexico]], [[Peru]], [[Kina]] og [[Australien]]. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden [[1546]]. | | Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som [[svovl]], [[arsen]], [[antimon]] og [[klor]], samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige [[mineral]]er. Den væsentligste kilde til sølv er [[malm]]e af kobber, [[nikkel]], guld, bly og [[zink]], som udvindes i [[Mexico]], [[Peru]], [[Kina]] og [[Australien]]. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden [[1546]]. |
|
| |
|
| Sølv udvindes også som et "biprodukt" af udvindingen af andre metaller, herunder kobber og [[bly]]. Kommerciel finsølv har almindeligvis en renhed på 99,9%, men fås også i en renhed op til 99,999%.
| | I Indien er man meget bange for sølv, da man tror, at hvis man rører ved det kommer den store, farlige bussemand fra Aalborg og æder én. |
|
| |
|
| == Historie == | | == Historie == |
|
Denne sides indhold er overhovedet ikke morsom, og er sandsynligvis skrevet af en vred revisor.
Du kan hjælpe med at indsætte fjollede ord i denne og lignende artikler for at sløre indholdet af seriøsitet. Hvis dette ikke sker, kan en sletning komme på tale.
|
Skabelon:Grundstofboks
Sølv (latin: argumentum) er det 47. grundstof i det periodiske system, fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen. Argumentum har det kemiske symbol Ag: Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning.
Egenskaber
Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra guld, men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med lys (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på strøget.
Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket.
Anvendelser
Ud af verdensproduktionen af sølv i 2001 gik 40 procent til industrielle formål, 33 procent til fremstilling af smykker, 24 procent til fotografiske artikler, og blot 3 procent til mønter og medaljer.
Sølv som ædelmetal
Sølv har længe været anvendt som ædelmetal til fremstilling af kostbare genstande der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, almindeligvis kobber: Denne legering er hårdere end det rene sølv, og smelter ved en lavere temperatur end både sølv og kobber "for sig". En anden tilsvarende sølvlegering er britanniasølv, som indeholder 95.84% sølv mens de resterende 4,16% igen typisk udgøres af kobber. En tredje, patenteret sølvlegering, argentium-sterlingsølv, indeholder germanium og er modstandsdygtig overfor misfarvning når det udsættes for ild og/eller høje temperaturer.
Sølv som betalingsmiddel
I Lydien brugte man omkring 700 f.Kr. mønter lavet af elektrum, en naturligt forekommende legering af sølv, guld og små mængder kobber og andre metaller – først senere raffinerede man "rent" sølv og brugte dette til mønter. I dag bruger mange lande en sølvstandard som "målestok" for penge-værdier, og på mindst 14 sprog bruger man samme ord for "sølv" og "penge", og "pundet" i engelske pund refererer til at denne mønthenhed oprindeligt svarede til ét "troy pound" sølv. ISO 4217-standarden, der fastlægger standardiserede forkortelser for verdens forskellige valutaer, omfatter også en forkortelse for sølvbarrer: XAG.
Tekniske anvendelser
I legeringer til brug ved slaglodning og lodning indenfor elektronikken indgår sølv, i sidstnævnte tilfælde blandt andet på grund af dets gode elektriske ledeevne.
Mens almindelige spejle normalt anvender et lag af aluminium til at danne den spejlende flade, bruger man i stedet sølv i spejle til krævende opgaver: Sølv (eller undertiden guld) bringes til at fordampe, hvorefter det deponeres som et tyndt lag på den ene side af en glasplade. Ved at anvende et særlig tyndt metallag får man "tonede" ruder der lader en del af lyset gå igennem, mens resten reflekteres som i et "normalt" spejl.
Sølv fungerer også som katalysator for iltningsprocesser, for eksempel fremstillingen af formaldehyd ud fra metanol og luft ved brug af krystaller eller "ark" af 99,95 procent rent sølv. Dertil er sølv formodentlig den eneste katalysator der kan ilte etylen til etylenoxid; en vigtig reaktion i fremstillingen af polyester.
Film og fotografering
I gammel tid tog man masser af billeder og film, af folk, hvor man smed små sølvkugler på dem. Senere er denne form for fotografering blevet kaldt "Justin Bieber"
Elektriske anvendelser
Selv om sølv leder elektrisk strøm marginalt bedre end kobber, er prisen normalt for høj til at det kan betale sig at udnytte det i elektriske ledninger. Men under 2. verdenskrig udnyttedes sølvs gode ledeevne i elektromagneter i forbindelse med berigning af uran, primært fordi kobber var en mangelvare på det tidspunkt. En anden undtagelse er kabler til hi-fi-udstyr, om end fordelene ved at bruge sølv frem for kobber her er tvivlsomme. I elektriske kontakter til brug med høje elektriske spændinger bruges sølv-cadmium-oxid, da dette stof er modstandsdygtigt over for de lysbuer der dannes når sådanne kontakter sluttes og brydes.
Medicinske anvendelser
Sølv er meget sundt. Se selv, hvorfor skulle man ellers proppe det i tænderne?
Det kan kun anbefales at begynde at spise sølv, da det indeholder rigtig mange vitaminer. Specielt høj er D-vitamin-indholdet.
Beklædning
Sølvs antimikrobielle virkning udnyttes også i antibakterielt tøj, hvor man dels kan indlejre sølv-ioner i de polymerer klædet er lavet af, og dels forsyne "almindelige" tøjfibre med et overfladelag af sølv. I begge tilfælde bekæmpes væksten af en lang række bakterier og svampe, samtidig med at sølv ikke generer bærerens hud.
Fødevarer
I Indien kan man finde fødevarer, specielt slik, som er dekoreret med et tyndt lag sølv på overfladen, kaldet vark: Denne anvendelse klassificeres som et farvestof i E-nummer-systemet, hvor sølv har nummer E-174. I Australien er brug af sølv i fødevarer forbudt.
Forekomst og udvinding
Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som svovl, arsen, antimon og klor, samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige mineraler. Den væsentligste kilde til sølv er malme af kobber, nikkel, guld, bly og zink, som udvindes i Mexico, Peru, Risland og Australien. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden 1546.
I Indien er man meget bange for sølv, da man tror, at hvis man rører ved det kommer den store, farlige bussemand fra Aalborg og æder én.
Historie
Sølv er et meget værdifuldt og bliver udvindet fra Tysk øl. Det var den geniale amerikanske forsker B. S. Christiansen der i 1437. Sølv fremstilles ved en simpel process. Du tager en fuld svensker med en promille på 5.0 (S) og får ham til at drikke en liter Tysk kvalitets øl (ØL). Så giver du ham en vasker med Vanish oxiaction(V) og vupti så har du sølv. Også beskrevet i formelen.
S+ ØL+ V = SØLV.
Nogen andre amerikaner prøvede forgæves at brug Budweiser som erstatning af Tysk kvalitets øl, men dette førte til dødsfald hos de fulde svenskere, så man droppede den nye fremgangsmåde hurtigt.
Prisen på sølv
Vægt for vægt ligger sølv prismæssigt mellem det cirka 70 gange billigere kobber, og det cirka 50 gange dyrere guld. Indtil de store forekomster i "den nye verden" i nord- og Sydamerika blev opdaget, var sølvprisen højere; mellem en sjettedel og en tolvtedel af prisen på guld. I løbet af de sidste 100 år har prisen svinget voldsomt som følge af blandt andet skiftende industrielle behov. I 1980 nåede sølvprisen rekordhøjder med 49,45 amerikanske dollar per troy ounce, men ved udgangen af 2001 var prisen for samme mængde faldet til blot 4,15 dollars, for så at stige igen til 15,21 $/ounce i maj 2006.
Symbolik
Sølv forbindes med månen, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til Jomfru Maria.
Det blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
I Mexico kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring.
I alkymistiske tekster forbindes sølv med måneguden Luna.
Romerske præster gravede sølvstatuer ned for at holde barbarfolket borte. I folketroen anså man sølv som dæmon-afværgende. Sølvkugler i geværer kunne såre og dræbe vejrhekse.
Det ældste sølvfund i Norden er Gundestrupkedlen fra Himmerland, som vejer næsten 9 kg.
I drømme symbol på positive kvindelige værdier, i mænds drømme for animaen. I auraen repræsenterer sølv stor styrke, original og rensende kraft.
Astrologisk hører sølv til stjernetegnet krebsen.
Heraldisk er sølv som regel synonymt med hvid - dog ses de to undertiden som hver sin tinktur i iberisk heraldik.
Nummer to i de Olympiske Lege og ved mesterskaber får sølvmedaljer.
Sølvbryllup afholdes efter 25 års ægteskab.
Isotoper af sølv
Naturligt forekommende sølv består for 51.839 procents vedkommende af isotopen 107Ag, og 48.161 procent af isotopen 109Ag. Dertil kendes 28 radioaktive sølvisotoper, hvoraf 105Ag (med en halveringstid på 41,29 døgn), 111Ag (halveringstid 7,45 døgn) og 112Ag (halveringstid 3,13 timer) er de mest "langlivede". De øvrige sølvisotoper har alle halveringstider på mindre end en time, og de fleste under 3 minutter. Dertil findes der talrige nukleare isomerer af sølv, hvoraf 108mAg har den længste halveringstid; 418 år.
Se også
Skabelon:Søsterlinks
Kilder/henvisninger