|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Surface tension is a property of the surface of a liquid that allows it to resist an external force. It is revealed, for example, in floating of some objects on the surface of water, even though they are denser than water, and in the ability of some insects (e.g. water striders) and even reptiles (basilisk) to run on the water surface. This property is caused by cohesion of like molecules, and is responsible for many of the behaviors of liquids|Albert Einstein|elementarprtikler på det fiktive site [[Wikipedia}}<br /> | | {{citat|Surface tension is a property of the surface of a liquid that allows it to resist an external force. It is revealed, for example, in floating of some objects on the surface of water, even though they are denser than water, and in the ability of some insects (e.g. water striders) and even reptiles (basilisk) to run on the water surface. This property is caused by cohesion of like molecules, and is responsible for many of the behaviors of liquids|Albert Einstein|elementarprtikler på det fiktive site [[Wikipedia]]}}<br /> |
| Det er en kendt sag, at vand besidder en egenskab kaldet overfladespænding. Det kan ses, når insekter skøjter over vand i små mosehuller. Du kan også hælde 45 % [[Rød Aalborg]] op i et [[snaps]]eglas (hik), så det buer op over glassets kant. Det er også overfladespænding. Hvorfor det er sådan, aner jeg ikke, men jeg tror, det har noget med væskens viskositet at gøre. <br />Ude i Øresund, og især mellem Helsingør og Hälsingborg (Svenskjävlar), er skibstrafikken meget intens og bryder denne overfladespænding konstant, hvorfor den nedbrydes.<br /> Dette medfører, at alle fartøjer i dette område ligger 7,4 pct. (gennemsnitligt) lavere i vandet, da overfladespændingen ikke bærer dem oppe i samme grad.<ref>Årets gang i Øresund, [[Gyldendal]] 2008</ref><br /> Derfor må kaptajner på alverdens skibe regne med et øget brændstofforbrug, når de passerer det nordlige Øresund. | | Det er en kendt sag, at vand besidder en egenskab kaldet overfladespænding. Det kan ses, når insekter skøjter over vand i små mosehuller. Du kan også hælde 45 % [[Rød Aalborg]] op i et [[snaps]]eglas (hik), så det buer op over glassets kant. Det er også overfladespænding. Hvorfor det er sådan, aner jeg ikke, men jeg tror, det har noget med væskens viskositet at gøre. <br />Ude i Øresund, og især mellem Helsingør og Hälsingborg (Svenskjävlar), er skibstrafikken meget intens og bryder denne overfladespænding konstant, hvorfor den nedbrydes.<br /> Dette medfører, at alle fartøjer i dette område ligger 7,4 pct. (gennemsnitligt) lavere i vandet, da overfladespændingen ikke bærer dem oppe i samme grad.<ref>Årets gang i Øresund, [[Gyldendal]] 2008</ref><br /> Derfor må kaptajner på alverdens skibe regne med et øget brændstofforbrug, når de passerer det nordlige Øresund. |
| <references> | | <references> |
| [[Kategori:Vand]][[Kategori:Universet]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Vand]][[Kategori:Universet]][[Kategori:Alting]] |
Versionen fra 2. jul. 2011, 01:14
Surface tension is a property of the surface of a liquid that allows it to resist an external force. It is revealed, for example, in floating of some objects on the surface of water, even though they are denser than water, and in the ability of some insects (e.g. water striders) and even reptiles (basilisk) to run on the water surface. This property is caused by cohesion of like molecules, and is responsible for many of the behaviors of liquids
Det er en kendt sag, at vand besidder en egenskab kaldet overfladespænding. Det kan ses, når insekter skøjter over vand i små mosehuller. Du kan også hælde 45 % Rød Aalborg op i et snapseglas (hik), så det buer op over glassets kant. Det er også overfladespænding. Hvorfor det er sådan, aner jeg ikke, men jeg tror, det har noget med væskens viskositet at gøre.
Ude i Øresund, og især mellem Helsingør og Hälsingborg (Svenskjävlar), er skibstrafikken meget intens og bryder denne overfladespænding konstant, hvorfor den nedbrydes.
Dette medfører, at alle fartøjer i dette område ligger 7,4 pct. (gennemsnitligt) lavere i vandet, da overfladespændingen ikke bærer dem oppe i samme grad.[1]
Derfor må kaptajner på alverdens skibe regne med et øget brændstofforbrug, når de passerer det nordlige Øresund.
<references>
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.