|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Nyhed|19. december 2011 kl. 01:45 (UTC)|, [[Nordkorea]]}} | | {{Nyhed|19. december 2011 kl. 01:45 (UTC)|, [[Nordkorea]]}} |
| [[Billede:Kim-lildil.jpg|thumb|I to timer sad Kim Li'l-Dil og fremviste sit hestepas, inden nogen opdagede at han var død. Nordkoreanerne er så vant til deres kære leders lange kunstpauser at ingen turde bryde ind.]] | | [[Billede:Kim-lildil.jpg|thumb|300px|I to timer sad Kim Li'l-Dil og fremviste sit hestepas, inden nogen opdagede at han var død. Nordkoreanerne er så vant til deres kære leders lange kunstpauser at ingen turde bryde ind.]] |
| '''Hele nationen er i sorg''' efter melding om den store leder, Kim Li'l-Dils alt for tidlige bortgang, udtaler en bevæget statslakaj direkte fra den nordkoreanske ambassade i Gørlev. | | [[Billede:Dybsorg.jpg|thumb|300px|De stakkels nordkoreanere kunne dårligt stå på benene af bare <s>sult</s> sorg ved meddelelsen om <s>Vaclav Havels</s> Kim Li'l-Dils død.]] |
| | '''Hele nationen er i sorg''' efter meldingen om den store leder, Kim Li'l-Dils alt for tidlige bortgang, udtaler en bevæget statslakaj direkte fra den nordkoreanske ambassade i Gørlev. |
|
| |
|
| Grædende tv-reportere, hulkende kæledyr, bøgetræer der bøjer sine grene mod jorden og løgpillere, der græder som [[pisk]]et, ses overalt i det sorgramte [[Nordkorea]]. | | Grædende tv-reportere, hulkende kæledyr, bøgetræer der bøjer sine grene mod jorden og løgpillere, der græder som [[pisk]]et, ses overalt i det sorgramte [[Nordkorea]]. |
|
| |
|
| "Som om hungersnøden ikke var nok" udtaler en døende bonde til Risavisen, mens han sutter på reporterens snørebånd, "så kommer denne katastrofe oveni". "Hvad har denne mand, denne [[konge]], denne profet, dette [[lys]] i mørket, dog [[ikke]] gjort for vort land? Hvor ville vi være uden ham? Og nu må I have [[mig]] undskyldt, jeg vil kravle ind til min kone og mine børn inde ved spisebordet, vi plejer altid at sulte sammen til [[Samtalekøkken|spisetid]]. Tak for snørebånd..." | | "Som om hungersnøden ikke var nok" udtaler en døende bonde til Risavisen, mens han sutter på reporterens snørebånd, "så kommer denne katastrofe oveni". "Hvad har denne mand, denne [[konge]], denne profet, dette [[lys]] i mørket, dog [[ikke]] gjort for vort land? Hvor ville vi være uden ham? Og nu må I have [[mig]] undskyldt, jeg vil kravle ind til min kone og mine børn ved spisebordet, vi plejer altid at sulte sammen til [[Samtalekøkken|spisetid]]. Tak for snørebånd." |
|
| |
|
| Det nordkoreanske styre har besluttet, at det vil slå hårdt ned på [[Sydkorea]] for denne den værste af alle provokationer. Atomvåbnene peger allerede mod den 38. breddegrad og kun et mirakel kan nu standse den betimelige gengældelse, som det stolte nordkoreanske folk vil bringe over nakken på Sydkoreas [[Helge|hudløse]] køtere. | | Det nordkoreanske styre har besluttet, at det vil slå hårdt ned på [[Sydkorea]] for denne den værste af alle provokationer. Atomvåbnene peger allerede mod den 38. breddegrad og kun et [[George Bush|mirakel]] kan nu standse den betimelige gengældelse, som det stolte nordkoreanske folk vil bringe over nakken på Sydkoreas [[Helge|hudløse]] køtere. |
|
| |
|
| [[Ondskabens akse]], der ellers omfattede [[Irak]], [[Iran]] og Nordkorea, er nu barberet helt ned til ét land, i hvert fald indtil Li'l-Dils søn, Kim, har indtaget sin naturlig plads som sit lands elskede leder. | | [[Ondskabens akse]], der ellers omfattede [[Irak]], [[Iran]] og Nordkorea, er nu barberet helt ned til ét land, i hvert fald indtil Li'l-Dils søn, Kim, har indtaget sin naturlig plads som sit lands elskede leder. |
19. december 2011 kl. 01:45 (UTC), , Nordkorea
Hele nationen er i sorg efter meldingen om den store leder, Kim Li'l-Dils alt for tidlige bortgang, udtaler en bevæget statslakaj direkte fra den nordkoreanske ambassade i Gørlev.
Grædende tv-reportere, hulkende kæledyr, bøgetræer der bøjer sine grene mod jorden og løgpillere, der græder som pisket, ses overalt i det sorgramte Nordkorea.
"Som om hungersnøden ikke var nok" udtaler en døende bonde til Risavisen, mens han sutter på reporterens snørebånd, "så kommer denne katastrofe oveni". "Hvad har denne mand, denne konge, denne profet, dette lys i mørket, dog ikke gjort for vort land? Hvor ville vi være uden ham? Og nu må I have mig undskyldt, jeg vil kravle ind til min kone og mine børn ved spisebordet, vi plejer altid at sulte sammen til spisetid. Tak for snørebånd."
Det nordkoreanske styre har besluttet, at det vil slå hårdt ned på Sydkorea for denne den værste af alle provokationer. Atomvåbnene peger allerede mod den 38. breddegrad og kun et mirakel kan nu standse den betimelige gengældelse, som det stolte nordkoreanske folk vil bringe over nakken på Sydkoreas hudløse køtere.
Ondskabens akse, der ellers omfattede Irak, Iran og Nordkorea, er nu barberet helt ned til ét land, i hvert fald indtil Li'l-Dils søn, Kim, har indtaget sin naturlig plads som sit lands elskede leder.
"Der er ikke meget akse tilbage over det, desværre" udtaler Irans præsident Abanamiabanamehadjad i en uofficiel beklagelse af Kim Li'l-Dils død. "Selv har vi ikke atomvåben endnu, men mon ikke vore venner i Nordkorea kan bombe de imperialistiske korsriddere tilbage til oldtiden? Så ses vi der!"
Åh, ja, mens vi husker det. Vaclac Havel er også død.