Versionen fra 9. jan. 2015, 12:30
Advarsel: Artiklen er oversat fra fransk!
Denne er artikel er oprindeligt udarbejdet af satiretegnerne Charb, Cabu, Honoré, Tignous og Wolinski, og er derefter oversat fra fransk af en spademand der bryster sig af kun at kunne dansk, og det kun til husbehov. Vi advarer derfor om at indholdet er grammatisk, indholdsmæssigt og politisk korrekt, og skabt udelukkende for at støde læseren.
|
Har jeg forstået det korrekt; 12 mennesker skulle skydes som hævn for en ugentlig folder, på 16 sider, fuld af grimme tegninger af folk der gør fjollede ting?
Knold og Tot er et dansk-sproget, venstreorienteret, satirisk magasin der udkommer hver onsdag i et oplag på lige over en promille af befolkningens antal. Bladet er almindeligvis på under 20 sider, og sætter i reglen fokus på de fjollerier mere eller mindre kendte personer går og udfører.
Kontroverser
I løbet af bladets mere end 100 år lange historie, har der været en række kontroverser hvor bladet er blevet truet, sagsøgt og udsat for adskillige brandattentater, tilsyneladende pga. den kritiske tilgang til alle der har gjort et-eller-andet åndssvagt, og som sådan fortjener at se sig selv udstillet på komisk vis.
- Påskekrisen, anno 1920
- Da kong Christian 10.. opløste regeringen i et forsøg på at få annekteret Flensborg, svarede Knold og Tot igen ved at lave en historie hvor Inspektøren opløste elevrådet, med henblik på at annektere den nærliggende systue, således at børnene kunne bruges som tvangsarbejdere. Knold og Tot blev sagssøgt, men man indgik forlig.
- Schalburgkorpset, Besættelsen
- Under besættelsen, hvor Tyskland søgte at redde Danmark fra englænderne, kørte Schalburgkorpset rundt i Københavns gader og skød på befolkningen. Knold og Tot bragte en historie hvor Tot - den lyshårede af drengene - bygger en sæbekassebil og kører hen og skyder Knold i numsen med et propgevær. Tegneren blev henrettet på Københavns Volde 5 dage efter udgivelsen.
- Søfartsstrejken, anno 1994
- Efter en længere periode med relativ ro efter Den Kolde Krigs
foreløbige ende, bragte Knold og Tot en række historier hvor der lægges vægt på Kaptajn Voms podagra. En række trusler fra Danmarks rederier lyder, da man mener at måden bladet udstiller søfolk på er krænkende. Chefredaktøren på Knold og Tot svarede igen ved at sige, at "Søfolk er mig bekendt en fordrukken samling voldsforbrydere - se bare på Skipper Skræk!". Sagen endte i Højesteret, hvor Knold og Tot fik medhold.
- Mormonerne, 2005
- Samtidig med Muhammedkrisen, blev Knold og Tot angrebet af Mormonerne i USA der anklagede Knold og Tots redaktion for bevidst at føre hetz mod kristne. Man argumenterede for, at måden bladets hovedpersoner opdrages af en voldelig drukmås der lever på polsk med deres mor, er fremstillet specifikt for at krænke kristne. Man fortsatte endvidere med at sige, at man talte på vegne af verdens mere end 2 milliader kristne når man sagde, at man følte sig særligt krænket over at Kaptajn Vom aldrig har giftet sig med drengenes mor, og set til at drengene blev døbt og fik en god kristen opdragelse. Sagen endte grimt: man brændte Dannebrog af, samtidig med det der foregik i mellemøsten, men da der også findes kristne på dé kanter, ved ingen om det var pga. Muhammedtegningerne eller Knold og Tot-sagen at flagene blev brændt.
Se også
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.