|
Dagens Mae West guldkornDagens Mae West guldkorn
|
|
God sex er lige som bridge. Hvis du ikke har en god partner, er det godt at sidde med en god hånd.
|
|
|
Mae West, hvis virkelige navn var Mae West blev født den 17. august 1893 og døde den 22. november 1980. Skuespiller, forfatter, sexsymbol, strid igle.
Barndom og de første usædelige optrædener
Mae blev født i Brooklyn under det borgerlige navn Mary. Men det var fattige tider, så hun blev blot kaldt Mae for at spare på bogstaverne.
Hendes far var "Battlin' Jack West", der en tid lang levede af væddemål og aftalte gadeslagsmål. Senere blev han privatdetektiv, altså sådan en herre, der sidder oppe i et træ og stirrer ind af badeværelsesvinduet til letpåklædte kvinder, der er igang med en etagevask.
Moderen, Matilda, var en tidligere undertøjsmodel, der dog gik lidt ud af facon under sine graviditeter og endte sin karriere som cirkusteltsmodel.
Mae havde to yngre søskende, der dog ikke levede af deres sexualitet, så dem springer vi let på henover.
Maes første optræden for et større publikum skete da hun var 5 år. I en kirke. Ja, en kirke af alle steder: Her smed hun tøjet, sutten og lille Dukkelise, mens præsten og de andre sexuelt frustrerede publikummere vaskede kirkegulvet med deres eget savl.
Som syvårig vandt hun sin første talentkonkurrence med en karrikatur af præsident McKinley's øjenbryn iført bodystocking, et nummer der indirekte var årsag til mordet på samme præsident i 1901.
Broadway og Hollywood
I 1911, da Mae var en gammel tøs på 18 år, debuterede hun på Broadway i en danseforestilling, der blev taget af plakaten efter otte aftener, fordi hun beholdt tøjet på. Men det lærte hun da noget af, pigebarnet, så hun skrev og instruerede sit eget show med den storsælgende titel "Sex". Forestillingen blev gennempulethaglet af kritikerne, men elsket af publikum, der alle blev arresteret af politiet for "ankelblotning og andre perversioner" og måtte tilbringe hele natten i kasjotten.
Stakkels Mae blev idømt 10 dages fængsel, hvilket gav en del medieomtale, især da hun fortalte de liderlige tilstedeværende reportere, at hun havde silkeundertøj på under den stribede fængselsdragt.[1].
Ja, "Sex" kan føre til alt, hvis bare man gør det forkert, og Mae endte i Hollywood, hvor talefilmen så småt var ved at slå igennem. Hun var nu en gammel hejre på 38 år, men hun løj om sin alder og dækkede leverpletterne med make-up og tapetklister.
I en af hendes første filmscener udbryder garderobedamen, da hun ser Mae Wests diamantring:
- Du gode, sikke nogle smukke diamanter!
hvortil søde lille Mae svarer:
- Godhed har intet med sagen at gøre, lille skat...
Mae var dog ikke helt tilfreds med scenerne, så hun fik lov at skrive dem om, hvilket gav en dejlig underforstået lummerhed, som det mandlige publikum værdsatte næsten lige så meget som de frivole kvinder.
|
|
|
|
Er det en agurk du har gylpen eller er du bare glad for at se min puddelhund?
|
|
|
|
|
Frække Mae
|
Mae Wests kombination af underforstået liderlighed og bare knæer gjorde hende efterhånden til amerikanernes foretrukne moviestar og en af de personer, der tjente flest penge på hele kontinentet, kun overgået af Joachim von And og Søren-Bent Rockefeller.
Selv i radioen gjorde hun lummerhed til den store slagvare. Efter en usædelig sketch om |Adam og Eva modtag radiostationen dette brev fra en højtstående politiker, der gerne ville være anonym:
- Jeg finder Frk. West's optræden helt igennem umoralsk og skandaløs!
- Frøkenen nærmest harcellerer i underforstået liderlighed.
- Det var en pine og en plage at holde sig
ædru vågen under hele seancen her ved kaminen.
- Kan vi forvente en genudsendelse? Helst ikke på torsdag, da skal jeg tale til nationen, de røvhuller.
- Rose-drengen
Det blev da også til nogle få ægteskaber med nogle bodybuildere og dørvagter, men efterhånden var underetagen slidt så meget ned, at hun giftede sig med en mand, der ikke var på hormoner.
I tresserne var fruentimmeret efterhånden blevet midaldrende, men det forhindrede hende ikke i at udgive to rock'n'roll-albums(!) betitlet Way out West og Wild Christmas. Det lykkedes hende dog ikke at vippe The Beatles af hitlistens førsteplads, selv om det var en lummer vinter.
Gammel, dement og halvblind
I 1978 udkom hendes sidste film, Sextette, der var så dårlig, at instruktøren Ken Hughes måtte skifte navn til Peter Lundin for at forbedre sit image. Den halvdemente Mae kunne hverken huske sine replikker eller hvem hun havde bollet med og det var en gru for publikum at se en halv toiletrulle trille ud af underkjolen, når fruen forsøgte at rejse sig fra divaneseren. Samtidig var hendes syn blevet så dårligt, at hun tog fejl af en lommedildo og et sammenrullet eksemplar af Kristelig Dagblad, hvilke ødelagde hele filmens pointe.
Mae blev ramt af en hjerneblødning i august 1980, da hun forsøgte at stige ud af sengen, idet hun var bedre vant til at stige op.
Efter hjerneblødning nr. 2 blev hun indlagt på hospitalet, hvor hun fik fjernet noget vand i hovedet og indlagt implantater strategisk vigtige steder. Men det hjalp ikke noget. Hun døde, gjorde hun. Og blev begravet sammen med sin far, mor og alle sine søskende i en lyserød krypt med silketapet på de våde mure og en rød lampe, der aldrig slukkes.
Æret være hendes trusser.
Lumre noter
- ↑ Dette gav nogle pletter på straffeattesten. Hvide, ulækre pletter.