Versionen fra 4. mar. 2011, 20:16
Bornholms Værn er fællesbetegnelsen for alle som forsvarer bornholmske ungmøers ære og dyd. Enheden er de facto nedlagt i dag, så alene det forhold efterlader Bornholm i en sørgelig forfatning.
Historie
Da svensken i 1672 for guderne må vide hvilken gang, gik i land på Bornholm for at hyppe nogle bornholmske ungmøer, blev det alt sammen lidt for meget for de lokale. Sverige var - da som nu - præget af udpræget indavl, og samtidig var der temmelig lang tid til at både Systembolaget og spritbutikkerne i Helsingør blev opfundet, så derfor var svenskerne ret trængende efter noget at drikke.
Denne utålelige krænkelse medførte at bornholmerne samledes på en gård lidt nord for Rønne, men de var dengang ikke til megen nytte, for de havde været på "Sølvknappen" [1] aftenen før, så var alle ramt af massiv hovedpine. De lod nåde gå for ret, og nøjedes med at æde ca. 100 svenskere.
Kombinationen af fordøjede svenskere, og tanken om "Fælles-Helle" fra dagen før på Sølvknappen er for meget for en almindelig mand. Bornholmer eller ej - op kommer svensker, minder og øl igen. Faktisk ud over hele gården, som de var på. De næste 3-4 år blev gården kaldt "Kvalmegård".
På bornholmsk bliver bogstavet "K" i starten af et ord ofte til "Tj-". At sige "Tjv-" i stedet for "Kv-" er nærmest umuligt, specielt når man har tømmermænd. "Valmegård" var heller ikke tiltalende for de lokale. Gården endte med at hedde "Almegård" og her byggede de lokale fulderikker deres huse. De lokale skålede og Almegårds Kaserne var kommet til verden i en gigantisk 2. dags brandert.
Almegårds Kaserne
Almegårds Kaserne blev i årene derefter mest anvendt til at sove brandert ud, men der var jo også et opgør med svensken der skulle klares, og langt de fleste slag i datiden udgik herfra. Både rettet mod forsamlinger af ungmøer i Rønne og nordpå mod de invaderende svenskere. Det var en munter tid, da krigere ved Bornholms Værn kunne dræbe svenskere om dagen og feste på "Sølvknappen" eller "Palæcaféen" til aftenstide.
Da der var et farligt rend ud og ind, introduceredes Hovedvagten i omkring 1680. Her har den ligget lige siden, uden dog nogen sinde at have gjort særlig gavn.
Samtidig skød der en række bygninger op i områderne bag hovedvagten. Omkring selve Almegård skød en række bygninger op, først en kiosk[2], et Cafeteria med ringe mad til ublu priser og en officersmesse. Sidstnævnte ligger meget tæt på selve Almegård, og hvis man lugter godt efter i krogene, kan man stadig dufte den autentiske duft fra stedets oprindelige navngivning.
Siden kom der flere bygninger til, hvor man kunne stable soldater i stabler af 10 ad gangen, og diverse aktiviteter til fysisk udfoldelse.
I slutningen af 1600-tallet var bygningen af Almegård færdiggjort. Rygter vil vide, at der ikke er vedligeholdt væsentligt på stedet siden da, men der er trods alt indført kloakering.
Som alle andre steder af samme karakter, er Almegårds Kaserne bygget med henblik på at straffe tilbyde de bedste faciliteter for de indkvarterede - værnepligtige som frivillige, høj som lav. Her var munter musik og høj moral gennem århundreder, mens man stadig tævede løs på det svenske afskum.
Tjeneste ved Bornholms Værn
Som en integreret del af optagelsen til værnet, har der altid været følgende kriterier:
- Du skal helst ikke være bornholmer.
- Du må meget gerne være tidligere straffet.
- Officerer og befalingsmænd er normalt forvist til Bornholm som følge af grove tjenesteforseelser eller bundkarakterer ved Officersskolen.
- Man skulle være villig til at bestige den værste skøge på "Sølvknappen".
Bare se mere hernede
- ↑ Kendt beværtning for noble borgere på Store Torv
- ↑ Som hed "Tutten" lige som alle andre af den slags.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.