|
|
Linje 9: |
Linje 9: |
| I [[dag]]lig brug er ''massen'' [[under]]tiden benævnt "[[væg]]t" (fx kan en [[person]]s [[vægt]] [[an]]gives som 75 kg). På ''[[videnskab]]eligt [[sprog]]'' vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når [[man]] giver det en knytnæve i [[ansigt]]et. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den [[mod]]stående [[person]] (fx en persons vægt på [[Jorden]] vs på [[Månen]]) - mens ''massen'' er en iboende [[eg]]enskab ved dette [[organ]], der [[aldrig]] ændrer sig. Med [[andre]] [[ord]] afhænger et objekts vægt af dets omgivelser, mens dets ''masse'' ikke gør. På [[overflade]]n af [[jorden]] [[vej]]er et objekt med en ''masse'' på 500 [[kg]] 4.910 Newton, på [[over]]fladen af [[Månen]] (stadig det samme objekt) har det en ''masse'' på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med [[Matematik|matematiske termer]], så er [[det]] [[alt]]så sådan, at på overfladen af jorden er vægten ''W'' af et objekt relateret til dets ''masse'' '''m''' af ''W'' = '''mg''', hvor ''g'' = 9,80665 m/s<sup><small>2</small></sup> er Jordens tyngdefelt ([[ud]]trykt [[so]]m acceleration af en [[fri]]t faldende [[menneske]]krop). | | I [[dag]]lig brug er ''massen'' [[under]]tiden benævnt "[[væg]]t" (fx kan en [[person]]s [[vægt]] [[an]]gives som 75 kg). På ''[[videnskab]]eligt [[sprog]]'' vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når [[man]] giver det en knytnæve i [[ansigt]]et. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den [[mod]]stående [[person]] (fx en persons vægt på [[Jorden]] vs på [[Månen]]) - mens ''massen'' er en iboende [[eg]]enskab ved dette [[organ]], der [[aldrig]] ændrer sig. Med [[andre]] [[ord]] afhænger et objekts vægt af dets omgivelser, mens dets ''masse'' ikke gør. På [[overflade]]n af [[jorden]] [[vej]]er et objekt med en ''masse'' på 500 [[kg]] 4.910 Newton, på [[over]]fladen af [[Månen]] (stadig det samme objekt) har det en ''masse'' på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med [[Matematik|matematiske termer]], så er [[det]] [[alt]]så sådan, at på overfladen af jorden er vægten ''W'' af et objekt relateret til dets ''masse'' '''m''' af ''W'' = '''mg''', hvor ''g'' = 9,80665 m/s<sup><small>2</small></sup> er Jordens tyngdefelt ([[ud]]trykt [[so]]m acceleration af en [[fri]]t faldende [[menneske]]krop). |
|
| |
|
| [[In]]ertimassen af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. Ifølge [[Numerologi|Newtons anden lov om bevægelse]] [[post]]uleres [[det]], at hvis et [[leg]]eme af fast ''masse'' '''m''' [[under]]kastes en enkelt kraft '''F''', en dets acceleration givet ved ''F/m''. Et [[organ]]s ''masse'' bestemmer også i hvilken grad det [[gener]]erer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med ''masse'' '''mA''' er placeret i en afstand ''r'' (''masse''midtpunkt til massemidtpunkt) fra en [[and]]en [[mand]]s [[krop]] med ''massen'' '''mB''', så vil hvert [[organ]] [[op]]leve en tiltrækkende kraft (også [[kendt]] som ''libido'') ''Fg'' = '''GmAmB'''/r<sup><small>2</small></sup>, hvor '''G''' = 6,67 × 10-11 ''N'' [[kg]]-2'''m'''<sup><small>2</small></sup> er den "[[Meningen med livet|universelle gravitations konstant]]". Dette er [[under]]tiden omtalt som [[grav]]itationel ''masse'' [læs note 2<sup><small>1</small></sup>], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har [[videnskab]]sfolkene og [[fysik]]erne [[vis]]t, at inerti og gravitationel ''masse'' er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet [[regn]]et for ''a priori'' i [[ækvivalensprincippet]], der vistnok er en del af [[Relativitetsteorien|den generelle Relativitetsteori<sup><small>42</small></sup>]]. | | [[In]]ertimassen af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. Ifølge [[Numerologi|Newtons anden lov om bevægelse]] [[post]]uleres [[det]], at hvis et [[leg]]eme af fast ''masse'' '''m''' [[under]]kastes en enkelt kraft '''F''', en dets acceleration givet ved ''F/m''. Et [[organ]]s ''masse'' bestemmer også i hvilken grad det [[gener]]erer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med ''masse'' '''mA''' er placeret i en afstand ''r'' (''masse''midtpunkt til massemidtpunkt) fra en [[and]]en [[mand]]s [[krop]] med ''massen'' '''mB''', så vil hvert [[organ]] [[op]]leve en tiltrækkende kraft (også [[kendt]] som ''libido'') ''Fg'' = '''GmAmB'''/r<sup><small>2</small></sup>, hvor '''G''' = 6,67 × 10-11 ''N'' [[kg]]-2'''m'''<sup><small>2</small></sup> er den "[[Meningen med livet|universelle gravitations konstant]]". Dette er [[under]]tiden omtalt som [[grav]]itationel ''masse'' [læs note 2<sup><small>1</small></sup>], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har [[videnskab]]sfolkene og [[fysik]]erne [[vis]]t, at inerti og gravitationel ''masse'' er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet [[regn]]et for ''a priori'' i [[ækvivalensprincippet]], der [[vis]]tnok er en del af [[Relativitetsteorien|den generelle Relativitetsteori<sup><small>42</small></sup>]]. |
|
| |
|
| [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Videnskab]] | | [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Videnskab]] |
Versionen fra 26. jun. 2013, 16:46
Sikke en masse masse!
Masse er det modsatte af ingenting. Det vil sige, at hvor der ikke er noget ingenting, må der - logisk set - være masse til stede.
I fysik refererer masse (græsk: μᾶζα kage) til mængden af stoffer i et objekt. Mere specifikt taler vi om inertimasse, som findes ved en kvantitativ måling af et objekts modstand mod acceleration. Ud over dette, er den gravitationelle masse en kvantitativ foranstaltning, der er proportional med størrelsen af den tyngdekraft, der udøves af et objekt (en aktiv gravitationel masse), eller opleves af et objekt (passiv tyngdekraft), når det interagerer med en anden genstand. SI-enheden for masse er kilogram (kg).
I daglig brug er massen undertiden benævnt "vægt" (fx kan en persons vægt angives som 75 kg). På videnskabeligt sprog vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når man giver det en knytnæve i ansigtet. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den modstående person (fx en persons vægt på Jorden vs på Månen) - mens massen er en iboende egenskab ved dette organ, der aldrig ændrer sig. Med andre ord afhænger et objekts vægt af dets omgivelser, mens dets masse ikke gør. På overfladen af jorden vejer et objekt med en masse på 500 kg 4.910 Newton, på overfladen af Månen (stadig det samme objekt) har det en masse på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med matematiske termer, så er det altså sådan, at på overfladen af jorden er vægten W af et objekt relateret til dets masse m af W = mg, hvor g = 9,80665 m/s2 er Jordens tyngdefelt (udtrykt som acceleration af en frit faldende menneskekrop).
Inertimassen af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. Ifølge Newtons anden lov om bevægelse postuleres det, at hvis et legeme af fast masse m underkastes en enkelt kraft F, en dets acceleration givet ved F/m. Et organs masse bestemmer også i hvilken grad det genererer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med masse mA er placeret i en afstand r (massemidtpunkt til massemidtpunkt) fra en anden mands krop med massen mB, så vil hvert organ opleve en tiltrækkende kraft (også kendt som libido) Fg = GmAmB/r2, hvor G = 6,67 × 10-11 N kg-2m2 er den "universelle gravitations konstant". Dette er undertiden omtalt som gravitationel masse [læs note 21], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har videnskabsfolkene og fysikerne vist, at inerti og gravitationel masse er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet regnet for a priori i ækvivalensprincippet, der vistnok er en del af den generelle Relativitetsteori42.
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.