|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Christian den fjerde''' var kun 11 år da hans [[far]], ''[[Fred]]erik [[den]] [[and]]en'', døde i en [[våd]]eskudsulykke på [[Damhuskroen]]. Indtil kroningen i 1596 blev [[land]]et derfor styret af et [[Pamper|rigsråd]]. ''Christians'' [[an]][[sæt]]telse i stillingen som [[konge]] fandt sted i [[juli]] 1596 hos [[Ombudsmand]]en. [[Tirsdag]] den 17. [[august]] [[under]]skrev han sin [[hånd]]fæstning, og få dage senere satte [[Sjælland]]s [[bi]]skop, [[A]]rne [[M]]ugge, den pragtfulde, vidunderlige, glitrende, glinsende [[konge]]krone, som i dag kan ses på [[Ros]]enborg, på [[ko]]ngens [[ho]][[ved]]. ''Kong Chr. IV'' fik gennem sin opvækst, hvoraf en del forløb hos hans bedsteforældre i [[Ausfahrt|Mecklenburg]], en sund, proper og ikke spor unaturlig eller seksuelt afsporet [[op]]dragelse, men de [[helt]] store kundskaber fik han ''ikke'' annammet, men ganske tidligt udvikledes hans lidenskab for [[sø]]slag og [[arkitekt]]ur. Af ydre var han [[smuk]] og lidt [[Fed|kraftig]]. Han havde en stærk og sanselig [[natur]], og ligesom faderen var han hengiven til umådeholden [[druk]]. | | '''Christian den fjerde''' var kun 11 år da hans [[far]], ''[[Fred]]erik [[den]] [[and]]en'', døde i en [[våd]]eskudsulykke på [[Damhuskroen]]. Indtil kroningen i 1596 blev [[land]]et derfor styret af et [[Pamper|rigsråd]]. ''[[Christian 4.|Christians]]'' [[an]][[sæt]]telse i stillingen som [[konge]] fandt sted i [[juli]] 1596 hos [[Ombudsmand]]en. [[Tirsdag]] den 17. [[august]] [[under]]skrev han sin [[hånd]]fæstning, og få dage senere satte [[Sjælland]]s [[bi]]skop, [[A]]rne [[M]]ugge, den pragtfulde, vidunderlige, glitrende, glinsende [[konge]]krone, som i dag kan ses på [[Ros]]enborg, på [[ko]]ngens [[ho]][[ved]]. ''Kong Chr. IV'' fik gennem sin opvækst, hvoraf en del forløb hos hans bedsteforældre i [[Ausfahrt|Mecklenburg]], en sund, proper og ikke spor unaturlig eller seksuelt afsporet [[op]]dragelse, men de [[helt]] store kundskaber fik han ''ikke'' annammet, men ganske tidligt udvikledes hans lidenskab for [[sø]]slag og [[arkitekt]]ur. Af ydre var han [[smuk]] og lidt [[Fed|kraftig]]. Han havde en stærk og sanselig [[natur]], og ligesom faderen var han hengiven til umådeholden [[druk]]. |
| ==Det voksne liv== | | ==Det voksne liv== |
| Da ''Kong Chr. IV'' blev voksen fik han [[rig]]srådet dræbt og smidt i [[k]][[anal]]en, hvorefter han selv [[tog]] styret. Han udviste snart de [[eg]]enskaber, som siden gjorde ham til [[Danmark]]s og [[Norge]]s [[alle]]r[[folk]]ek[[ære]]ste og [[alle]]r[[dyr]]este [[konge]]. Til daglig var han sparsommelig og nøjeregnende, men når det gjaldt <s>at tage på casino, købe [[dyr]]e [[luder]]e og røgelse ...</s>om at kaste glans over [[konge]]riget, var han rundhåndet, gavmild, manipulerende, [[bag]]stræberisk, hengiven og ofte direkte ''ødsel''. | | Da ''Kong Chr. IV'' blev voksen fik han [[rig]]srådet dræbt og smidt i [[k]][[anal]]en, hvorefter han selv [[tog]] styret. Han udviste snart de [[eg]]enskaber, som siden gjorde ham til [[Danmark]]s og [[Norge]]s [[alle]]r[[folk]]ek[[ære]]ste og [[alle]]r[[dyr]]este [[konge]]. Til daglig var ''[[Christian 4.|Christian]]'' sparsommelig og nøjeregnende, men når det gjaldt <s>at tage på casino, købe [[dyr]]e [[luder]]e og røgelse ...</s>om at kaste glans over [[konge]]riget, var han rundhåndet, gavmild, manipulerende, [[bag]]stræberisk, hengiven og ofte direkte ''ødsel''. |
| [[Alle]] de mange orlogsskibe og slotte, ''Kong Chr. IV'' lod bygge, tegnede han selv, ned til de allermindste enkeltheder såsom gevind på skruerne og [[knort]]er på [[vams]]en. Også i [[politik]] var han drevet [[mani]]sk frem af en utæmmelig virkelyst. Han ville selv udføre [[alt]], og han havde imperialistiske [[plan]]er om at udvide sit rige og gøre det så [[stærk]]t og [[rig]]t at det kunne ''over''[[tag]]e [[verdensherredømmet]]. Men i de afgørende [[øje]]blikke tog ''Kong Chr. IV'' [[helt]] [[fejl]] af sin egen formåen og sine [[mod]]standeres styrke. ''Kong Chr. IV'' startede Kalmarkrigen 1611-13, hvor [[Sverige]] tabte ''big time'' og måtte betale en kæmpemæssig bunke [[penge]] til [[os]]. Da [[krig]]en sluttede, blev det [[start]]en på 600 års strid og kævl mellem [[Danmark]] og [[Sverige]]. (Men der er ikke [[noget]] at komme efter, ''Sverige''. Ikke før vi får [[Syd]]sverige tilbage og [[Sanskrit|skånsk]] bliver ''forbjudat''!). Derefter deltog [[Danmark]] i 30 års-krigen (1618-1648½), der også blev kaldt [[Vladimir Putin|Kejserkrigen]]. [[Under]] denne [[krig]] erklærede ''Sverige'' [[Danmark]] krig i 1643, og hele [[Jylland]] var som besat. Ved slaget på [[Øresund|Kolberger Heide]] [[mandag]] 1. [[juli]] 1644 blev ''Kong Chr. IV'' såret og [[mis]]tede sit [[venstre]] [[øje]] og sin [[høj]]re [[testikel]]. Det er her den [[nat]][[ion]]ale [[konge]]sang ”''Kong Christian stod ved højen mast''” kommer fra. | | [[Alle]] de mange orlogsskibe og slotte, ''Kong Chr. IV'' lod bygge, tegnede han selv, ned til de allermindste enkeltheder såsom gevind på skruerne og [[knort]]er på [[vams]]en. Også i [[politik]] var han drevet [[mani]]sk frem af en utæmmelig virkelyst. Han ville selv udføre [[alt]], og han havde imperialistiske [[plan]]er om at udvide sit rige og gøre det så [[stærk]]t og [[rig]]t at det kunne ''over''[[tag]]e [[verdensherredømmet]]. Men i de afgørende [[øje]]blikke tog ''[[Christian 4.|kong Christian]]'' [[helt]] [[fejl]] af sin egen formåen og sine [[mod]]standeres styrke. ''Kong Chr. IV'' startede Kalmarkrigen 1611-13, hvor [[Sverige]] tabte ''big time'' og måtte betale en kæmpemæssig bunke [[penge]] til [[os]]. Da [[krig]]en sluttede, blev det [[start]]en på 600 års strid og kævl mellem [[Danmark]] og [[Sverige]]. (Men der er ikke [[noget]] at komme efter, ''Sverige''. Ikke før vi får [[Syd]]sverige tilbage og [[Sanskrit|skånsk]] bliver ''forbjudat''!). Derefter deltog [[Danmark]] i 30 års-krigen (1618-1648½), der også blev kaldt [[Vladimir Putin|Kejserkrigen]]. [[Under]] denne [[krig]] erklærede ''Sverige'' [[Danmark]] krig i 1643, og hele [[Jylland]] var som besat. Ved slaget på [[Øresund|Kolberger Heide]] [[mandag]] 1. [[juli]] 1644 blev ''Kong Chr. IV'' såret og [[mis]]tede sit [[venstre]] [[øje]] og sin [[høj]]re [[Testikler|testikel]]. Det er her den [[nat]][[ion]]ale [[konge]]sang ”''Kong Christian stod ved højen mast''” kommer fra. |
| ==Imperiebyggeren== | | ==Imperiebyggeren== |
| ''Kong Chr. IV'' stiftede [[Dansk]] [[Vest]][[Ost]]indisk [[Ko]]mpagni, og med erobringen af [[New Zealand|Trankebar]] i [[Indien]], blev Danmark en [[verden]]somspændende [[ko]]loni[[magt]]. Herefter koloniserede ''Kong Chr. IV'' [[Frankrig]], [[Tyskland]], [[Gram]], Guam, [[Italien]], [[New Zealand]], [[Tilst]] og [[England]]. Storstilede [[by]]gningsværker blev [[op]]ført: Rosenborg Slot, Københavns Rådhus, [[Kronborg]], [[Tuborg]], [[pyramide]]rne, [[Syd]]ney [[Opera]]en, [[To]]wer, [[Eiffeltårnet]], [[by]]delen [[Christiania]], Børsen og [[Ho]]lmens [[Kirke]]. Trinitatis Kirke og [[Rundetårn]] var færdige i 1642. Så overtog ''Kong Chr. IV'' [[Rusland]] som en [[gave]] fra [[zar]] Peter. | | ''Kong Chr. IV'' stiftede [[Dansk]] [[Vest]][[Ost]]indisk [[Ko]]mpagni, og med erobringen af [[New Zealand|Trankebar]] i [[Indien]], blev Danmark en [[verden]]somspændende [[ko]]loni[[magt]]. Herefter koloniserede ''[[Christian 4.|kong Christian]]'' [[Frankrig]], [[Tyskland]], [[Gram]], Guam, [[Italien]], [[New Zealand]], [[Tilst]] og [[England]]. Storstilede [[by]]gningsværker blev [[op]]ført: Rosenborg Slot, Københavns Rådhus, [[Kronborg]], [[Tuborg]], [[pyramide]]rne, [[Syd]]ney [[Opera]]en, [[To]]wer, [[Eiffeltårnet]], [[by]]delen [[Christiania]], Børsen og [[Ho]]lmens [[Kirke]]. Trinitatis Kirke og [[Rundetårn]] var færdige i 1642. Så overtog ''Kong Chr. IV'' [[Rusland]] som en [[gave]] fra [[zar]] Peter. |
| ==Kvinderne== | | ==Kvinderne== |
| [[År]]et efter kroningen blev ''Kong Chr. IV'' [[gift]] med den [[tysk]]e [[prinsesse]] [[Anna Castberg|Anna Louise Cathrine]] (1475-1612). Hun var datter af kurfyrst [[Eric Schon|Joachim Frederik Brian af Brandenburg]] og grevinde [[Mata Hari|Christina af Küstrin und Vorwechseln]]. Dronningen [[før]]te en ''så'' stilfærdig tilværelse at [[alle]] de historiske kilder om hendes liv er gået i [[glemmebogen]]. Hun fødte 26 [[børn]] hvoraf fire overlevede. Så kom [[Milena|Kirsten Munk]] [[ind]] i [[bil]]ledet. Hun blev i 1615 ''Kong Chr. IVs'' [[and]]en [[hu]]stru. Hun var [[datter]] af [[ad]]elsmand [[Orla Währ|Ludvig Munk]] og [[Mette Frederiksen|Ellen Marsvin]]. Der fandt [[ingen]] vielse sted, men [[ægteskab]]et [[regn]]edes for gyldigt på grund af [[hemmelig]]e skriftlige aftaler mellem kongen, [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] og [[Celine Dion|Kirsten Munk]]. Hun beskrives som en intelligent og selvstændig [[person]], men også som en [[gris]]k, [[mord]]erisk og [[ond]]skabsfuld [[kvinde]]. Hun fødte 19 børn hvoraf ni overlevede. Det sidste barn fødte hun efter at hun blev forvist fra ''Rosenborg'' på grund af sit forhold til den [[tysk]] greve [[Albert Einstein|Otto von Ludvig af Ulm]]. Hun [[hu]]tlede [[si]]g derefter igennem på de [[jysk]]e [[god]]ser [[Boller]] og [[Udkantsdanmark|Rosenvold]]. I [[vis]]se perioder, hvor hun menstruerede, havde hun [[hus]]arrest og kom i [[fængsel]]. ''Kong Chr. IV'' beskyldte hende for [[æg]]teskabsbrud. Faderskabet til hendes 12. og 18. barn var aldrig blevet fastslået, så kongen forlangte en [[DNA]]-[[an]]alyse. Hendes datter, [[Marilyn Monroe|Leonora Christina]] blev [[gift]] med [[hof]]junker [[Adolf Hitler|Corfitz Ulfeldt]]. Han blev senere [[rig]]shovmester, og stjal en formue fra [[stat]]skassen, der oversteg statens årlige indtægter. Sine sidste år levede ''Kong Chr. IV'' sammen med [[Dronning Ingrid|Vibeke Kruse]]. Hun havde været selskabsdame og amme hos [[Celine Dion|Kirsten Munk]] på Rosenborg, og senere hos [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] på et af hendes utallige godser. Forholdet blev arrangeret af [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] som gerne ville være ''[[pi]]mp'' for kongen. ''Kong Chr. IV'' døde i 1648 og dermed er denne [[artikel]] [[slut]]. | | [[År]]et efter kroningen blev ''Kong Chr. IV'' [[gift]] med den [[tysk]]e [[prinsesse]] [[Anna Castberg|Anna Louise Cathrine]] (1475-1612). Hun var datter af kurfyrst [[Eric Schon|Joachim Frederik Brian af Brandenburg]] og grevinde [[Mata Hari|Christina af Küstrin und Vorwechseln]]. Dronningen [[før]]te en ''så'' stilfærdig tilværelse at [[alle]] de historiske kilder om hendes liv er gået i [[glemmebogen]]. Hun fødte 26 [[børn]] hvoraf fire overlevede. Så kom [[Milena|Kirsten Munk]] [[ind]] i [[bil]]ledet. Hun blev i 1615 ''Kong Chr. IVs'' [[and]]en [[hu]]stru. Hun var [[datter]] af [[ad]]elsmand [[Orla Währ|Ludvig Munk]] og [[Mette Frederiksen|Ellen Marsvin]]. Der fandt [[ingen]] vielse sted, men [[ægteskab]]et [[regn]]edes for gyldigt på grund af [[hemmelig]]e skriftlige aftaler mellem kongen, [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] og [[Celine Dion|Kirsten Munk]]. Hun beskrives som en intelligent og selvstændig [[person]], men også som en [[gris]]k, [[mord]]erisk og [[ond]]skabsfuld [[kvinde]]. Hun fødte 19 børn hvoraf ni overlevede. Det sidste barn fødte hun efter at hun blev forvist fra ''Rosenborg'' på grund af sit forhold til den [[tysk]] greve [[Albert Einstein|Otto von Ludvig af Ulm]]. Hun [[hu]]tlede [[si]]g derefter igennem på de [[jysk]]e [[god]]ser [[Boller]] og [[Udkantsdanmark|Rosenvold]]. I [[vis]]se perioder, hvor hun menstruerede, havde hun [[hus]]arrest og kom i [[fængsel]]. ''Kong Chr. IV'' beskyldte hende for [[æg]]teskabsbrud. Faderskabet til hendes 12. og 18. barn var aldrig blevet fastslået, så kongen forlangte en [[DNA]]-[[an]]alyse. Hendes datter, [[Marilyn Monroe|Leonora Christina]] blev [[gift]] med [[hof]]junker [[Adolf Hitler|Corfitz Ulfeldt]]. Han blev senere [[rig]]shovmester, og stjal en formue fra [[stat]]skassen, der oversteg statens årlige indtægter. Sine sidste år levede ''Kong Chr. IV'' sammen med [[Dronning Ingrid|Vibeke Kruse]]. Hun havde været selskabsdame og amme hos [[Celine Dion|Kirsten Munk]] på Rosenborg, og senere hos [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] på et af hendes utallige godser. Forholdet blev arrangeret af [[Lene Siel|Ellen Marsvin]] som gerne ville være ''[[pi]]mp'' for kongen. ''[[Christian 4.|Kong Christian den fjerde]]'' døde i 1648 og dermed er denne [[artikel]] [[slut]]. |
| [[Kategori:Danske historiepersoner]] | | [[Kategori:Danske historiepersoner]] |
Christian den fjerde var kun 11 år da hans far, Frederik den anden, døde i en vådeskudsulykke på Damhuskroen. Indtil kroningen i 1596 blev landet derfor styret af et rigsråd. Christians ansættelse i stillingen som konge fandt sted i juli 1596 hos Ombudsmanden. Tirsdag den 17. august underskrev han sin håndfæstning, og få dage senere satte Sjællands biskop, Arne Mugge, den pragtfulde, vidunderlige, glitrende, glinsende kongekrone, som i dag kan ses på Rosenborg, på kongens hoved. Kong Chr. IV fik gennem sin opvækst, hvoraf en del forløb hos hans bedsteforældre i Mecklenburg, en sund, proper og ikke spor unaturlig eller seksuelt afsporet opdragelse, men de helt store kundskaber fik han ikke annammet, men ganske tidligt udvikledes hans lidenskab for søslag og arkitektur. Af ydre var han smuk og lidt kraftig. Han havde en stærk og sanselig natur, og ligesom faderen var han hengiven til umådeholden druk.
Det voksne liv
Da Kong Chr. IV blev voksen fik han rigsrådet dræbt og smidt i kanalen, hvorefter han selv tog styret. Han udviste snart de egenskaber, som siden gjorde ham til Danmarks og Norges allerfolkekæreste og allerdyreste konge. Til daglig var Christian sparsommelig og nøjeregnende, men når det gjaldt at tage på casino, købe dyre ludere og røgelse ...om at kaste glans over kongeriget, var han rundhåndet, gavmild, manipulerende, bagstræberisk, hengiven og ofte direkte ødsel.
Alle de mange orlogsskibe og slotte, Kong Chr. IV lod bygge, tegnede han selv, ned til de allermindste enkeltheder såsom gevind på skruerne og knorter på vamsen. Også i politik var han drevet manisk frem af en utæmmelig virkelyst. Han ville selv udføre alt, og han havde imperialistiske planer om at udvide sit rige og gøre det så stærkt og rigt at det kunne overtage verdensherredømmet. Men i de afgørende øjeblikke tog kong Christian helt fejl af sin egen formåen og sine modstanderes styrke. Kong Chr. IV startede Kalmarkrigen 1611-13, hvor Sverige tabte big time og måtte betale en kæmpemæssig bunke penge til os. Da krigen sluttede, blev det starten på 600 års strid og kævl mellem Danmark og Sverige. (Men der er ikke noget at komme efter, Sverige. Ikke før vi får Sydsverige tilbage og skånsk bliver forbjudat!). Derefter deltog Danmark i 30 års-krigen (1618-1648½), der også blev kaldt Kejserkrigen. Under denne krig erklærede Sverige Danmark krig i 1643, og hele Jylland var som besat. Ved slaget på Kolberger Heide mandag 1. juli 1644 blev Kong Chr. IV såret og mistede sit venstre øje og sin højre testikel. Det er her den nationale kongesang ”Kong Christian stod ved højen mast” kommer fra.
Imperiebyggeren
Kong Chr. IV stiftede Dansk VestOstindisk Kompagni, og med erobringen af Trankebar i Indien, blev Danmark en verdensomspændende kolonimagt. Herefter koloniserede kong Christian Frankrig, Tyskland, Gram, Guam, Italien, New Zealand, Tilst og England. Storstilede bygningsværker blev opført: Rosenborg Slot, Københavns Rådhus, Kronborg, Tuborg, pyramiderne, Sydney Operaen, Tower, Eiffeltårnet, bydelen Christiania, Børsen og Holmens Kirke. Trinitatis Kirke og Rundetårn var færdige i 1642. Så overtog Kong Chr. IV Rusland som en gave fra zar Peter.
Kvinderne
Året efter kroningen blev Kong Chr. IV gift med den tyske prinsesse Anna Louise Cathrine (1475-1612). Hun var datter af kurfyrst Joachim Frederik Brian af Brandenburg og grevinde Christina af Küstrin und Vorwechseln. Dronningen førte en så stilfærdig tilværelse at alle de historiske kilder om hendes liv er gået i glemmebogen. Hun fødte 26 børn hvoraf fire overlevede. Så kom Kirsten Munk ind i billedet. Hun blev i 1615 Kong Chr. IVs anden hustru. Hun var datter af adelsmand Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Der fandt ingen vielse sted, men ægteskabet regnedes for gyldigt på grund af hemmelige skriftlige aftaler mellem kongen, Ellen Marsvin og Kirsten Munk. Hun beskrives som en intelligent og selvstændig person, men også som en grisk, morderisk og ondskabsfuld kvinde. Hun fødte 19 børn hvoraf ni overlevede. Det sidste barn fødte hun efter at hun blev forvist fra Rosenborg på grund af sit forhold til den tysk greve Otto von Ludvig af Ulm. Hun hutlede sig derefter igennem på de jyske godser Boller og Rosenvold. I visse perioder, hvor hun menstruerede, havde hun husarrest og kom i fængsel. Kong Chr. IV beskyldte hende for ægteskabsbrud. Faderskabet til hendes 12. og 18. barn var aldrig blevet fastslået, så kongen forlangte en DNA-analyse. Hendes datter, Leonora Christina blev gift med hofjunker Corfitz Ulfeldt. Han blev senere rigshovmester, og stjal en formue fra statskassen, der oversteg statens årlige indtægter. Sine sidste år levede Kong Chr. IV sammen med Vibeke Kruse. Hun havde været selskabsdame og amme hos Kirsten Munk på Rosenborg, og senere hos Ellen Marsvin på et af hendes utallige godser. Forholdet blev arrangeret af Ellen Marsvin som gerne ville være pimp for kongen. Kong Christian den fjerde døde i 1648 og dermed er denne artikel slut.