|
|
Linje 52: |
Linje 52: |
| '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. | | '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. |
|
| |
|
| == Egenskaber ==
| | '''ALAA ELSKER BARE GUZ I NUMSEN''' |
| [[Billede:SilverUSGOV.jpg|thumb|left|120px|Naturligt, frit sølv.]]
| |
| Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra [[guld]], men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med [[lys]] (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på strøget.
| |
| | |
| Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket.
| |
| Stine fatter ikke en meter
| |
| alaa er en klam kat== Anvendelser ==
| |
| Ud af verdensproduktionen af sølv i [[2001]] gik 40 [[procent]] til [[industri]]elle formål, 33 procent til fremstilling af [[smykke]]r, 24 procent til [[fotografi]]ske artikler, og blot 3 procent til [[mønt]]er og [[medalje]]r.
| |
| | |
| === Sølv som ædelmetal ===
| |
| Sølv har længe været anvendt som [[ædelmetal]] til fremstilling af kostbare genstande der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og [[sølvtøj]] fremstilles traditionelt af [[sterlingsølv]], som består af 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, almindeligvis kobber: Denne [[legering]] er hårdere end det rene sølv, og smelter ved en lavere temperatur end både sølv og kobber "for sig". En anden tilsvarende sølvlegering er [[britanniasølv]], som indeholder 95.84% sølv mens de resterende 4,16% igen typisk udgøres af kobber. En tredje, [[patent]]eret sølvlegering, [[argentium-sterlingsølv]], indeholder [[germanium]] og er modstandsdygtig overfor misfarvning når det udsættes for ild og/eller høje [[temperatur]]er.
| |
| | |
| <ref>Indsæt fodnote her</ref>
| |
| | |
| '''ALAA ELSKER GUZ''' | |
| | |
| === Sølv som betalingsmiddel ===
| |
| [[Billede:Johnson Matthey 500 grammes silver bullion.jpg|thumb|left|110px|Sølvbarre på et halvt [[kilogram]].]]
| |
| I [[Lydien]] brugte man omkring [[700 f.Kr.]] mønter lavet af [[elektrum]], en naturligt forekommende legering af sølv, guld og små mængder kobber og andre metaller – først senere raffinerede man "rent" sølv og brugte dette til mønter. I dag bruger mange lande en [[sølvstandard]] som "målestok" for penge-værdier, og på mindst 14 [[sprog]] bruger man samme ord for "sølv" og "[[penge]]", og "pundet" i [[Engelsk pund (møntenhed)|engelske pund]] refererer til at denne mønthenhed oprindeligt svarede til ét "troy [[Pund (masseenhed)|pound]]" sølv. [[ISO 4217]]-standarden, der fastlægger standardiserede [[forkortelse]]r for verdens forskellige [[valuta]]er, omfatter også en forkortelse for sølvbarrer: XAG.
| |
| | |
| === Tekniske anvendelser ===
| |
| I legeringer til brug ved [[slaglodning]] og [[lodning]] indenfor [[elektronik]]ken indgår sølv, i sidstnævnte tilfælde blandt andet på grund af dets gode elektriske ledeevne.
| |
| | |
| Mens almindelige [[spejl]]e normalt anvender et lag af aluminium til at danne den spejlende flade, bruger man i stedet sølv i spejle til krævende opgaver: Sølv (eller undertiden [[guld]]) bringes til at [[Fordampning|fordampe]], hvorefter det deponeres som et tyndt lag på den ene side af en glasplade. Ved at anvende et særlig tyndt metallag får man "tonede" ruder der lader en del af lyset gå igennem, mens resten reflekteres som i et "normalt" spejl.
| |
| | |
| Sølv fungerer også som [[Katalysator (kemi)|katalysator]] for [[iltning]]sprocesser, for eksempel fremstillingen af [[formaldehyd]] ud fra [[metanol]] og luft ved brug af [[krystaller]] eller "ark" af 99,95 procent rent sølv. Dertil er sølv formodentlig den eneste katalysator der kan ilte [[etylen]] til [[etylenoxid]]; en vigtig reaktion i fremstillingen af [[polyester]].
| |
| | |
| === Film og fotografering ===
| |
| Visse sølvforbindelser, herunder [[sølvnitrat]] og forbindelser mellem sølv og [[halogen]]er, er lysfølsomme og kan fastholde et "aftryk" af lys og anden stråling der falder på dem: Denne egenskab udnyttes i [[film]], [[fotopapir]] og tilsvarende artikler.
| |
| | |
| === Elektriske anvendelser ===
| |
| Selv om sølv leder [[elektrisk strøm]] marginalt bedre end kobber, er prisen normalt for høj til at det kan betale sig at udnytte det i [[Elektrisk ledning|elektriske ledninger]]. Men under [[2. verdenskrig]] udnyttedes sølvs gode ledeevne i [[elektromagnet]]er i forbindelse med [[berigning]] af [[uran]], primært fordi kobber var en mangelvare på det tidspunkt. En anden undtagelse er [[Elektrisk kabel|kabler]] til [[hi-fi]]-udstyr, om end fordelene ved at bruge sølv frem for kobber her er tvivlsomme. I [[Elektrisk kontakt|elektriske kontakter]] til brug med høje [[Elektrisk spænding|elektriske spændinger]] bruges sølv-cadmium-oxid, da dette stof er modstandsdygtigt over for de [[lysbue]]r der dannes når sådanne kontakter sluttes og brydes.
| |
| | |
| === Medicinske anvendelser ===
| |
| [[Billede:Athena-Schale Hildesheimer Silberfund.jpg|thumb|right|400px|[[Minerva]] fra den [[Romersk mytologi|romerske mytologi]]; gud for blandt andet lægekunsten. Her gengivet på et romersk sølvfad fra [[1. århundrede f.Kr.]]]]
| |
| Sølv udviser den samme giftighed overfor en lang række [[bakterie]]r, [[Virus (biologi)|vira]], [[alge]]r og [[svampe]] som andre [[tungmetal]]ler som [[bly]] og [[kviksølv]], men er modsat disse metaller ikke giftig for [[menneske]]r, og kan derfor slå mange af disse mikroorganismer ihjel [[in vitro]]. Dertil er det, modsat [[antibiotika]], meget få mikroorganismer der kan udvikle [[Antibiotikaresistens|resistens]] overfor sølv. Præcis hvordan sølvet "bærer sig ad" med dette er endnu ikke helt klarlagt, men der findes visse [[teori]]er der søger at forklare årsagen.
| |
| | |
| [[Lægevidenskab]]ens grundlægger [[Hippokrates]] beskrev sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber, og at [[fønikerne]] brugte beholdere af sølv til [[vand]], [[vin]] og [[eddike]] for at forlænge indholdets holdbarhed. Tilsvarende puttede sømænd på lange togter til søs sølvmønter i [[tønder]] med vand og vin, og i begyndelsen af det [[20. århundrede]] puttede folk ofte en sølvmønt i [[flaske]]rne med [[mælk]], i begge tilfælde med det formål at forlænge holdbarheden. Sølvets mikrobedræbende virkning er naturligvis også en oplagt fordel i forbindelse med bestik og smykker af sølv.
| |
| | |
| Under [[1. verdenskrig]] havde man held med at bekæmpe og behandle [[infektion]]er med sølvnitrat; dette var før [[antibiotika]] blev opfundet, om end dette stof siden hen blev afløst af [[sølvsulfadiazin]]; et stof der desuden blev brugt som "standard-behandling" af alvorlige [[brandsår]] helt til slutningen af det 20. århundrede. I dag suppleres behandlingen med sølvholdige [[forbinding]]er.
| |
| | |
| Antibiotika "overtog" hurtigt behandlingen mange af de infektioner man tidligere havde brugt sølvholdige forbindelser imod, men på det seneste har der været fornyet interesse for sølv som bredspektret anti-mikrobielt middel, for eksempel i sølvholdige biologiske [[polymer]]er til behandlingen af sår, og glas med sølvoverflade til bakteriedræbende [[hospitalsudstyr]].
| |
| | |
| Sølvholdige opløsninger og andre produkter lanceres også som [[alternativ medicin]] mod en lang række dårligdomme: Selv om de fleste er uskadelige, er der tilfælde af at overdreven brug af disse midler har ført til [[argyria]]; "sølvforgiftning".
| |
| | |
| === Beklædning ===
| |
| Sølvs antimikrobielle virkning udnyttes også i antibakterielt [[tøj]], hvor man dels kan indlejre sølv-[[ion]]er i de polymerer klædet er lavet af, og dels forsyne "almindelige" tøjfibre med et overfladelag af sølv. I begge tilfælde bekæmpes væksten af en lang række bakterier og svampe, samtidig med at sølv ikke generer bærerens hud.
| |
| | |
| === Fødevarer ===
| |
| I [[Indien]] kan man finde fødevarer, specielt slik, som er dekoreret med et tyndt lag sølv på overfladen, kaldet ''[[vark]]'': Denne anvendelse klassificeres som et farvestof i [[E-nummer]]-systemet, hvor sølv har nummer E-174. I [[Australien]] er brug af sølv i fødevarer forbudt.
| |
|
| |
|
| == Forekomst og udvinding == | | == Forekomst og udvinding == |
|
Denne sides indhold er overhovedet ikke morsom, og er sandsynligvis skrevet af en vred revisor.
Du kan hjælpe med at indsætte fjollede ord i denne og lignende artikler for at sløre indholdet af seriøsitet. Hvis dette ikke sker, kan en sletning komme på tale.
|
Skabelon:Grundstofboks
Sølv (latin: argumentum) er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. Argumentum har det kemiske symbol Ag: Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning.
ALAA ELSKER BARE GUZ I NUMSEN
Forekomst og udvinding
Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som svovl, arsen, antimon og klor, samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige mineraler. Den væsentligste kilde til sølv er malme af kobber, nikkel, guld, bly og zink, som udvindes i Mexico, Peru, Risland og Australien. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden 1546.
Sølv udvindes også som et "biprodukt" af udvindingen af andre metaller, herunder kobber og bly. Kommerciel finsølv har almindeligvis en renhed på 99,9%, men fås også i en renhed op til 99,999%.
Historie
Sølv er et meget værdifuldt og bliver udvindet fra Tysk øl. Det var den geniale amerikanske forsker B. S. Christiansen der i 1437. Sølv fremstilles ved en simpel process. Du tager en fuld svensker med en promille på 5.0 (S) og får ham til at drikke en liter Tysk kvalitets øl (ØL). Så giver du ham en vasker med Vanish oxiaction(V) og vupti så har du sølv. Også beskrevet i formelen.
S+ ØL+ V = SØLV.
Nogen andre amerikaner prøvede forgæves at brug Budweiser som erstatning af Tysk kvalitets øl, men dette førte til dødsfald hos de fulde svenskere, så man droppede den nye fremgangsmåde hurtigt.
Prisen på sølv
Vægt for vægt ligger sølv prismæssigt mellem det cirka 70 gange billigere kobber, og det cirka 50 gange dyrere guld. Indtil de store forekomster i "den nye verden" i nord- og Sydamerika blev opdaget, var sølvprisen højere; mellem en sjettedel og en tolvtedel af prisen på guld. I løbet af de sidste 100 år har prisen svinget voldsomt som følge af blandt andet skiftende industrielle behov. I 1980 nåede sølvprisen rekordhøjder med 49,45 amerikanske dollar per troy ounce, men ved udgangen af 2001 var prisen for samme mængde faldet til blot 4,15 dollars, for så at stige igen til 15,21 $/ounce i maj 2006.
Symbolik
Sølv forbindes med månen, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til Jomfru Maria.
Det blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
I Mexico kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring.
I alkymistiske tekster forbindes sølv med måneguden Luna.
Romerske præster gravede sølvstatuer ned for at holde barbarfolket borte. I folketroen anså man sølv som dæmon-afværgende. Sølvkugler i geværer kunne såre og dræbe vejrhekse.
Det ældste sølvfund i Norden er Gundestrupkedlen fra Himmerland, som vejer næsten 9 kg.
I drømme symbol på positive kvindelige værdier, i mænds drømme for animaen. I auraen repræsenterer sølv stor styrke, original og rensende kraft.
Astrologisk hører sølv til stjernetegnet krebsen.
Heraldisk er sølv som regel synonymt med hvid - dog ses de to undertiden som hver sin tinktur i iberisk heraldik.
Nummer to i de Olympiske Lege og ved mesterskaber får sølvmedaljer.
Sølvbryllup afholdes efter 25 års ægteskab.
Isotoper af sølv
Naturligt forekommende sølv består for 51.839 procents vedkommende af isotopen 107Ag, og 48.161 procent af isotopen 109Ag. Dertil kendes 28 radioaktive sølvisotoper, hvoraf 105Ag (med en halveringstid på 41,29 døgn), 111Ag (halveringstid 7,45 døgn) og 112Ag (halveringstid 3,13 timer) er de mest "langlivede". De øvrige sølvisotoper har alle halveringstider på mindre end en time, og de fleste under 3 minutter. Dertil findes der talrige nukleare isomerer af sølv, hvoraf 108mAg har den længste halveringstid; 418 år.
Se også
Skabelon:Søsterlinks
Kilder/henvisninger