|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Kom så, bøjsere. [[Her]] er der en kanutchuk, som [[skal]] botches!|George Orwell|at tæve hjemløse på sin [[charterferie]] til [[London]]}}<br /> | | {{citat|Kom så, bøjsere. [[Her]] er der en kanutchuk, som [[skal]] botches!|George Orwell|at tæve hjemløse på sin [[charterferie]] til [[London]]}}<br /> |
|
| |
|
| '''A Clockwork Orange''' er den [[film]], som både skabte<ref>Han skabte sig ihvertfald</ref> og destruerede [[John Donne|Malcolm McDowell]],<ref>''[[Brian Dan Christensen|Malcolm John Brian Taylor]]'' blev født [[torsdag]] 3. [[juni]] [[1943]] i [[kul]]byen [[Gram|Leeds i Yorkshire]]</ref> som spiller den transseksuelle ultravoldspunker ''[[Søren Pind|Alexandre du Pouff]]''. Alle var [[vild]]e med [[karakter]]ens ''make up'' (især [[Masochisme|mascaraen]]<ref>[[Noget]] [[sort]] [[Slim|snask]]</ref>), men efter en [[kort]] [[bølge]] med [[vold]]som [[pop]]ularitet hos det [[mod]]satte [[køn]], blev MM fortrængt fra de bedre kredse, [[da]] [[det]] [[Rygsæk|rygtedes]], at der kun var [[meget]] lidt at gemme i den ellers så ''[[Erektion|ebulliente]]'' og ''[[Pik|priapismale skridtbeskytter]]'', han [[bar]] så virkningsfuldt i filmen.<ref>Ikke et [[sæd]]e var [[tør]]t</ref> Filmen er [[gammel]] i dag ([[1971|2023]]), men [[vis]]es stadig for aficionados<ref>Et [[spansk]] [[ord]] for det gode gamle ''[[Fe]]inschmecker''</ref> på VHS-bånd i [[Fløde|skum]]le [[Pædofili|kælder]]lokaler. Den nu afdøde [[Geni|Stanley Kubrick]] havde [[hu]]gget [[idé]]en til filmen fra [[forfatter]]en [[Jean-Paul Sartre|Anthony Burgess']] [[bog]] med titlen "''[[Æble]]r [[er]] [[rød]]e, [[banan]]er [[er]] [[blå]], og kun jeg ved [[Determinisme|hvad klokken vil slå]]''",<ref>Han skrev sine titler [[selv]] og nægtede at tage imod [[god]]e [[rå]]d. Af samme grund [[død]]e [[han]], helt fortjent, af [[sult]], ukendt og uelsket</ref> der først blev offentliggjort i [[Det]] [[Bedsted|Bedst]]es<ref>Fra [[det]] [[amerika]]nske "''Reader's Disgust''"</ref> [[fyn]]ske [[jul]]ehæfte i [[1962]]. Handlingen<ref>Der er et par [[god]]e [[mord]], men det er [[Scripts|scenerne]] med [[Vold|ultravold]], der holder længst</ref> i filmen er sådan a la "''sex'n'drugs'n'rock'n'roll''" [[mø]]der [[Wernher von Braun|Dr. Strangelove]] og [[Ond]]skabens [[Hotel]]<ref>''The Shining of the Axe''</ref> til [[musik]] af Beethoven, Purcell, Rossini og [[Elvis Presley|Gene Kelly]].<ref>''Singin' in The Rain''</ref> Men [[hel]][[dig]][[vis]] [[ende]]r [[film]]en [[god]]t for vor [[unge]] [[helt]].<ref>Malcolms seneste "[[succes]]" på de skrå brædder var en [[reklame]] for [[hæmorroide]]-[[Creepy cat|creme]] til små børn, ''Kids vs Monsters'' ([[2014]])</ref> | | '''A Clockwork Orange''' er den [[film]], som både skabte<ref>Han skabte sig ihvertfald</ref> og destruerede [[John Donne|Malcolm McDowell]],<ref>''[[Brian Dan Christensen|Malcolm John Brian Taylor]]'' blev født [[torsdag]] 3. [[juni]] [[1943]] i [[kul]]byen [[Gram|Leeds i Yorkshire]]</ref> som spiller den transseksuelle ultravoldspunker ''[[Søren Pind|Alexandre du Pouff]]''. Alle var [[vild]]e med [[karakter]]ens ''make up'' (især [[Masochisme|mascaraen]]<ref>[[Noget]] [[sort]] [[Slim|snask]]</ref>), men efter en [[kort]] [[bølge]] med [[vold]]som [[pop]]ularitet hos det [[mod]]satte [[køn]], blev MM [[Hotdog|dog]] fortrængt fra [[Hellerup|de bedre kredse]], [[da]] [[det]] [[Rygsæk|rygtedes]], at der kun var [[meget]] lidt at gemme i den ellers så ''[[Erektion|ebulliente]]'' og ''[[Pik|priapismale skridtbeskytter]]'', han [[bar]] så virkningsfuldt i filmen.<ref>Ikke et [[sæd]]e var [[tør]]t</ref> |
| | |
| | ==Et blandet [[mis]]kmask af en film== |
| | |
| | Filmen er [[gammel]] i dag ([[1971|2023]]), men [[vis]]es stadig for aficionados<ref>Et [[spansk]] [[ord]] for det gode gamle ''[[Fe]]inschmecker''</ref> på VHS-bånd i [[Fløde|skum]]le [[Pædofili|kælder]]lokaler. Den nu afdøde [[Geni|Stanley Kubrick]] havde [[hu]]gget [[idé]]en til filmen fra [[forfatter]]en [[Jean-Paul Sartre|Anthony Burgess']] [[bog]] med titlen "''[[Æble]]r [[er]] [[rød]]e, [[banan]]er [[er]] [[blå]], og kun jeg ved [[Determinisme|hvad klokken vil slå]]''",<ref>Han skrev sine titler [[selv]] og nægtede at tage imod [[god]]e [[rå]]d. Af samme grund [[død]]e [[han]], helt fortjent, af [[sult]], ukendt og uelsket</ref> der først blev offentliggjort i [[Det]] [[Bedsted|Bedst]]es<ref>Fra [[det]] [[amerika]]nske "''Reader's Disgust''"</ref> [[fyn]]ske [[jul]]ehæfte i [[1962]]. Handlingen<ref>Der er et par [[god]]e [[mord]], men det er [[Scripts|scenerne]] med [[Vold|ultravold]], der holder længst</ref> i filmen er sådan a la "''sex'n'drugs'n'rock'n'roll''" [[mø]]der [[Wernher von Braun|Dr. Strangelove]] og [[Ond]]skabens [[Hotel]]<ref>''The Shining of the Axe''</ref> til [[musik]] af Beethoven, Purcell, Rossini og [[Elvis Presley|Gene Kelly]].<ref>''Singin' in The Rain''</ref> Men [[hel]][[dig]][[vis]] [[ende]]r [[film]]en [[god]]t for vor [[unge]] [[helt]].<ref>Malcolms seneste "[[succes]]" på de skrå brædder var en [[reklame]] for [[hæmorroide]]-[[Creepy cat|creme]] til små børn, ''Kids vs Monsters'' ([[2014]])</ref> |
|
| |
|
| ==Dinglende klokkenoter== | | ==Dinglende klokkenoter== |
Kom så, bøjsere. Her er der en kanutchuk, som skal botches!
A Clockwork Orange er den film, som både skabte[1] og destruerede Malcolm McDowell,[2] som spiller den transseksuelle ultravoldspunker Alexandre du Pouff. Alle var vilde med karakterens make up (især mascaraen[3]), men efter en kort bølge med voldsom popularitet hos det modsatte køn, blev MM dog fortrængt fra de bedre kredse, da det rygtedes, at der kun var meget lidt at gemme i den ellers så ebulliente og priapismale skridtbeskytter, han bar så virkningsfuldt i filmen.[4]
Et blandet miskmask af en film
Filmen er gammel i dag (2023), men vises stadig for aficionados[5] på VHS-bånd i skumle kælderlokaler. Den nu afdøde Stanley Kubrick havde hugget idéen til filmen fra forfatteren Anthony Burgess' bog med titlen "Æbler er røde, bananer er blå, og kun jeg ved hvad klokken vil slå",[6] der først blev offentliggjort i Det Bedstes[7] fynske julehæfte i 1962. Handlingen[8] i filmen er sådan a la "sex'n'drugs'n'rock'n'roll" møder Dr. Strangelove og Ondskabens Hotel[9] til musik af Beethoven, Purcell, Rossini og Gene Kelly.[10] Men heldigvis ender filmen godt for vor unge helt.[11]
Dinglende klokkenoter
<references>