|
|
Linje 2: |
Linje 2: |
| ''Entropi'' er [[græsk]] og betyder [[rod]] (=uorden), hvilket fint beskriver [[fysik]]ernes brug af [[ord]]et. | | ''Entropi'' er [[græsk]] og betyder [[rod]] (=uorden), hvilket fint beskriver [[fysik]]ernes brug af [[ord]]et. |
|
| |
|
| '''Entropi''' er et [[mål]] for ustabiliteten i et system, der indeholder [[energi]] eller [[avis|information]].<ref>Eller begge dele</ref> Hvis et system ved den absolutte [[temperatur]] 25 grader Celsius (25C) igennem en ''reversibel'' proces får tilført en [[lille]], [[græsk]] [[varme]]mængde (δQ), så er den modsvarende ændring i ''entropi'' givet ved δQ/25C. Forskellen mellem [[disse]] to forskellige tilstande er derfor uafhængig af de enkelte [[bi]]drag, som δQ/T hører til i den reversible proces, der [[før]]er din [[hjerne]] fra den ene til den [[and]]en tilstand. For en [[tropisme]] kan en''tropi''en [[aldrig]] aftage, og ved spontane, irreversible processer vil ''entropien'' [[altid]] vokse. | | '''Entropi''' er et [[mål]] for ustabiliteten i et system, der indeholder [[energi]] eller [[avis|information]].<ref>Eller begge dele</ref> Hvis et system ved den absolutte [[temperatur]] 25 grader Celsius (25C) igennem en ''reversibel'' proces får tilført en [[lille]], [[græsk]] [[varme]]mængde ('''δQ'''), så er den modsvarende ændring i ''entropi'' givet ved '''δQ'''/25C. Forskellen mellem [[disse]] to forskellige tilstande er derfor uafhængig af de enkelte [[bi]]drag, som '''δQ'''/T hører til i den reversible proces, der [[før]]er din [[hjerne]] fra den ene til den [[and]]en tilstand. For en [[tropisme]] kan en''tropi''en [[aldrig]] aftage, og ved spontane, irreversible processer vil ''entropien'' [[altid]] vokse. |
|
| |
|
| Et system med [[nul]] ''entropi'' siges at være i [[perfekt]] orden. Et fysisk system, som kommer tæt på dette, er [[Bose-Einstein kondensat]]et, hvor [[alle]] partikler befinder sig i selvsamme tilstand.<ref>Rent "teknisk" er der kun én partikel</ref> Et andet system med ''entropi'' = 0 kan også være en [[computer]], som kun indeholder blanke [[nul]]ler,<ref>[[Dette]] er tilfældet for mange [[computer]]e</ref> eller [[det]] kunne være en [[skov|biotop]], som er kørt gennem en ''foodprocessor'',<ref>Som [[vi]] kender den fra The [[Jul]]ekalender</ref> så både [[dyr]] og [[plante]]r er blevet til en lind, ensartet [[grød]]. Så snart et system opgiver [[denne]] tilstand af [[total]] ligegyldighed, så stiger ''entropien'' til en diminutiv [[stør]]relse, som er en [[lille]][[bi]]tte smule [[over]] nul. ''Entropien'' kan dog ikke overstige et maksimum, der bestemmes af fx [[mig]] eller [[Gud]]. [[Almindelig]][[vis]] kalder [[man]] denne maksimale ''entropi''faktor for ''termisk ligevægt''.<ref>Ja, [[det]] rager [[dig]] en bønne, og hvad så?</ref> | | Et system med [[nul]] ''entropi'' siges at være i [[perfekt]] orden. Et fysisk system, som kommer tæt på dette, er [[Bose-Einstein kondensat]]et, hvor [[alle]] partikler befinder sig i selvsamme tilstand.<ref>Rent "teknisk" er der kun én partikel</ref> Et andet system med ''entropi'' = 0 kan også være en [[computer]], som kun indeholder blanke [[nul]]ler,<ref>[[Dette]] er tilfældet for mange [[computer]]e</ref> eller [[det]] kunne være en [[skov|biotop]], som er kørt gennem en ''foodprocessor'',<ref>Som [[vi]] kender den fra The [[Jul]]ekalender</ref> så både [[dyr]] og [[plante]]r er blevet til en lind, ensartet [[Slim|grød]]. Så snart et system opgiver [[denne]] tilstand af [[total]] ligegyldighed, så stiger ''entropien'' til en diminutiv [[stør]]relse, som er en [[lille]][[bi]]tte smule [[over]] nul. ''Entropien'' kan dog ikke overstige et maksimum, der bestemmes af fx [[mig]] eller [[Gud]]. [[Almindelig]][[vis]] kalder [[man]] denne maksimale ''entropi''faktor for ''termisk ligevægt''.<ref>Ja, [[det]] rager [[dig]] en bønne, og hvad så?</ref> |
| | |
| | [[Fil:Entropy.jpg|thumb|860px|center|[[Her]] ses et fraktaliseret [[rum]], fyldt med ''tesseracter'', som fører til [[parallelle universer]]. Den lokale '''entropi''' er et pænt stykke [[over]] [[nul]] her]] |
|
| |
|
| ==Forskellige former for entropi== | | ==Forskellige former for entropi== |
Entropi er et ord, der bruges en del af uligevægtige fysikere og andre nørder. Dette er termodynamikkens anden og tredje hovedsætning.[1]
Entropi er græsk og betyder rod (=uorden), hvilket fint beskriver fysikernes brug af ordet.
Entropi er et mål for ustabiliteten i et system, der indeholder energi eller information.[2] Hvis et system ved den absolutte temperatur 25 grader Celsius (25C) igennem en reversibel proces får tilført en lille, græsk varmemængde (δQ), så er den modsvarende ændring i entropi givet ved δQ/25C. Forskellen mellem disse to forskellige tilstande er derfor uafhængig af de enkelte bidrag, som δQ/T hører til i den reversible proces, der fører din hjerne fra den ene til den anden tilstand. For en tropisme kan entropien aldrig aftage, og ved spontane, irreversible processer vil entropien altid vokse.
Et system med nul entropi siges at være i perfekt orden. Et fysisk system, som kommer tæt på dette, er Bose-Einstein kondensatet, hvor alle partikler befinder sig i selvsamme tilstand.[3] Et andet system med entropi = 0 kan også være en computer, som kun indeholder blanke nuller,[4] eller det kunne være en biotop, som er kørt gennem en foodprocessor,[5] så både dyr og planter er blevet til en lind, ensartet grød. Så snart et system opgiver denne tilstand af total ligegyldighed, så stiger entropien til en diminutiv størrelse, som er en lillebitte smule over nul. Entropien kan dog ikke overstige et maksimum, der bestemmes af fx mig eller Gud. Kedeligvis kalder man denne maksimale entropifaktor for termisk ligevægt.[6]
Forskellige former for entropi
- Energi, som er nedbrudt til lunken varme.[7]
- Boltzmanns konstant multipliceret med logaritmen for et konvekst kondolym , hvor flerfoldigheden i en makrotilstand er det antal af singulariteter, der svarer til den inverterede effekt af et uendeligt antal aber, der knuser skrivemaskiner.[8]
- Antallet af måder, ting i statsadministrationen kan være sorteret på (ganget med Boltzmanns konstant).[9]
- En ustabil tilstandsfunktion, målt i antallet af mikrotilstande, som en ung mand kan optræde i, hvilket svarer til nedbrydningen af hans selvtillid.[10]
- Et mål for energispredningen ved lave temperaturer.[11]
- Et mål for et samtalekøkkens gradvise tab af evne til at udføre arbejde på grund af metaltræthed.[12]
- Et mål for, hvor lidt af en persons energi, der kan formås til at udføre et ærligt stykke arbejde, hvilket også er et mål for graden af uorden; jo voldsommere entropi, desto større ballade.[13]
- Et parameter, der står for mængden af anarki i et system på såvel atomart, kunstnerisk og humanitært plan.[14]
- Ingen af de ovenstående, med undtagelse af dem med dansk tekst
Noter til Universets varmedød
<references>
- ↑ Den første hovedsætning er hemmelig
- ↑ Eller begge dele
- ↑ Rent "teknisk" er der kun én partikel
- ↑ Dette er tilfældet for mange computere
- ↑ Som vi kender den fra The Julekalender
- ↑ Ja, det rager dig en bønne, og hvad så?
- ↑ Jakob von Bosnay: The Mycroscope – a Dilapidated World View
- ↑ Ralf Ingvar Nielsen: Thermal Physics or maybe Not, 2003
- ↑ Daniel Rufus Sørensen: Thermal Physics - your place or mine?, 2011
- ↑ Spademanns Uncyclopedia of Lethal Chemistry, 2004
- ↑ Helge Sander og Milena Penkowa: Physical Encounters with Money Involved, 6. udg., 2009
- ↑ Orla Währ og Eric Schon: Fun Physics in your Kitchen, 1998
- ↑ Uxford Dictionary of Home Disturbance, 2005
- ↑ Alfred E. Neumann: The Essential Bollocks of Science, 2004