|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| Oprettet: 120 f.kr. <br>Forkortelse:''KT'' <br>Stationer 110 F.Kr. : Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Hvalpsund, Randers, Langaa, Hjortshøj, Århus <br>Stationer 10 F. Kr. : Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Randers, Langaa, Århus.
| | {| border="1" align="right" cellpadding="2" cellspacing="0" width="300" |
| | |align="center" colspan="2"| |
| | |- |
| | !style="color: white; height: 30px; background: navy no-repeat scroll top left;"|Kimbrertoget |
| | !style="color: white; height: 30px; background: navy no-repeat scroll top left;"|Data |
| | |- |
| | |Forkortelse: |
| | |''KT'' |
| | |- |
| | |Bygherre: |
| | |DSB <br> Kong Ermanaric af Cimbria |
| | |- |
| | |Konstruktion påbegyndt: |
| | |Sommersolhverv, 115 F.Kr. |
| | |- |
| | |Indviet: |
| | |Kyndelmisse, 120 F.Kr. |
| | |- |
| | |Lukket: |
| | |108 E.Kr. |
| | |- |
| | |Eftermæle: |
| | |Resterne af banen indgik senere i de jyske kongeveje. Spor af skinnetracé ses stadig hist og her. DSB genoptog i 1800-tallet trafik på dele af tracéet. |
| | |- |
| | !colspan="2" align="center" style="color: white; height: 30px; background: navy no-repeat scroll top left;"|Almene Fakta |
| | |Sporvidde: |
| | |1040 mm |
| | |- |
| | |Udstrækning af rutenet: |
| | |7100 Km |
| | |- |
| | |Stationer 110 F.Kr.: |
| | |Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Hvalpsund, Randers, Langaa, Hjortshøj, Århus |
| | |- |
| | |Stationer 10 F.Kr.: |
| | |Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Randers, Langaa, Århus |
| | |- |
| | |Materiel: |
| | |Oksedrevne godstogsæt kaldet ''"Jotunheim"'' <br> Hestedrevne passagertog kaldet ''"Rimfaxe"'' <br> eksprestog kaldet ''"Sleipner"'' |
| | |- |
| | |Max. Hastighed: |
| | |40 Km/t |
| | |- |
| | |Akseltryk: |
| | |560 Kg/M |
| | |} |
| | |
| | |
|
| |
|
|
| |
|
Versionen fra 6. feb. 2007, 11:53
|
Kimbrertoget
|
Data
|
Forkortelse:
|
KT
|
Bygherre:
|
DSB Kong Ermanaric af Cimbria
|
Konstruktion påbegyndt:
|
Sommersolhverv, 115 F.Kr.
|
Indviet:
|
Kyndelmisse, 120 F.Kr.
|
Lukket:
|
108 E.Kr.
|
Eftermæle:
|
Resterne af banen indgik senere i de jyske kongeveje. Spor af skinnetracé ses stadig hist og her. DSB genoptog i 1800-tallet trafik på dele af tracéet.
|
Almene Fakta
|
Sporvidde:
|
1040 mm
|
Udstrækning af rutenet:
|
7100 Km
|
Stationer 110 F.Kr.:
|
Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Hvalpsund, Randers, Langaa, Hjortshøj, Århus
|
Stationer 10 F.Kr.:
|
Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Randers, Langaa, Århus
|
Materiel:
|
Oksedrevne godstogsæt kaldet "Jotunheim" Hestedrevne passagertog kaldet "Rimfaxe" eksprestog kaldet "Sleipner"
|
Max. Hastighed:
|
40 Km/t
|
Akseltryk:
|
560 Kg/M
|
Kimbrertoget var DSB's første forsøg på en indførsel af kollektiv trafik i datidens Danmark, og blev markedsført som "Banen for den travle Kimbrerkonge!"
Da de ingeniørmæssige landvindinger i jernalder-Danmark var ret begrænsede, var etaten nødsaget til at begrænse rutenettet til Jylland. De første ruter åbnedes ved Kyndelmisse år 120 f.kr. bestod af følgende ruter:'
-Hornum-Aars
-Hornum-Nibe
-Hornum-Aalborg-Aarhus
Og som udenlandsruter:
Hornum-Års-Nibe-Aalborg-Aarhus-Lutetia Parisiorum(Paris)
Aalborg-Rom (by) (ikke færdiggjort)
Hornum-Arausio (Orange)
Banens materiel & opbygning
Banens skinnevidde var på 1040 mm, og skinnerne fremstilledes af jysk myremalm med sveller af egetræ, med et max. akseltryk på 560 kg/m.
Banens hestedrevne passagermateriel og oksedrevne godsmateriel fremstilledes af lokale producenter såsom "Skadi's smedie"(senere Scandia) i Randers.
Banen kørte på separat opdæmmet baneareal indenfor Danmarks grænser, i Europa kørtes i niveau med grusvejene.
Banens kundekreds
Allerede fra første færd var Kimbrer-toget de storhandlendes og velhavendes bane. Den anvendtes til hverdag og fest, og var især et yndet transportmiddel for unge kimmeriske høvdingesønner når de skulle på druktur.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.