|
|
Linje 4: |
Linje 4: |
| Konservative Folkeparti kom til [[verden]] i [[1915]] som bastardbarn af partierne Højre og De Frikonservative, samt en lille smule [[Venstre]] [[Trekant|indblandet]], og partiet fik derfor både lidt konservatisme og liberalisme med som dåbsgave. | | Konservative Folkeparti kom til [[verden]] i [[1915]] som bastardbarn af partierne Højre og De Frikonservative, samt en lille smule [[Venstre]] [[Trekant|indblandet]], og partiet fik derfor både lidt konservatisme og liberalisme med som dåbsgave. |
|
| |
|
| De konservative kom i [[1930'erne|30'erne]] ud og feste med de [[Benito Mussolin|spændende nye folk]] på [[Europa]]s politiske kort, denne udskyldige flirt udviklede hurtigt sig til en hed affære, indtil [[tømmermænd]]ende gik over i midten af [[1940'erne|40'erne]], og partiet chokkeret over opdagelsen af [[Fascisme|sin nye sengekammerat]], listede ud af døren, uden at efterlade [[telefonnummer]] eller med nogen intentioner om at ringe tilbage. | | De konservative kom i [[1930'erne|30'erne]] ud og feste med de [[Benito Mussolini|spændende nye folk]] på [[Europa]]s politiske kort, denne udskyldige flirt udviklede hurtigt sig til en hed affære, indtil [[tømmermænd]]ende gik over i midten af [[1940'erne|40'erne]], og partiet chokkeret over opdagelsen af [[Fascisme|sin nye sengekammerat]], listede ud af døren, uden at efterlade [[telefonnummer]] eller med nogen intentioner om at ringe tilbage. |
|
| |
|
| De konservative satsede fremover på [[Kondom|det sikre]], og det gav til sidst porte. Daværende partiformand, [[Poul Schlüter]], kunne igennem [[1980'erne|80'erne]] kalde sig for "uudfodret [[statsminister]], genvalgt for tredie gang", indtil han snublede over et ujævnt gulvtæppe, men det er en anden og [[Gammel|temmelig slidt]] [[vittighed]]. | | De konservative satsede fremover på [[Kondom|det sikre]], og det gav til sidst porte. Daværende partiformand, [[Poul Schlüter]], kunne igennem [[1980'erne|80'erne]] kalde sig for "uudfodret [[statsminister]], genvalgt for tredie gang", indtil han snublede over et ujævnt gulvtæppe, men det er en anden og [[Gammel|temmelig slidt]] [[vittighed]]. |
Versionen fra 27. okt. 2008, 19:38
Valgplakaten som skulle bane vejen for den nuværende formandKonservative Folkeparti, kendt som De Konserva(s)tive, et politisk parti der selv påstår at udsprede konservatisme i Danmark, på trods af at de har et liberalt forhold til skatten, befolkningen og samfundet generelt.
Historie
Konservative Folkeparti kom til verden i 1915 som bastardbarn af partierne Højre og De Frikonservative, samt en lille smule Venstre indblandet, og partiet fik derfor både lidt konservatisme og liberalisme med som dåbsgave.
De konservative kom i 30'erne ud og feste med de spændende nye folk på Europas politiske kort, denne udskyldige flirt udviklede hurtigt sig til en hed affære, indtil tømmermændende gik over i midten af 40'erne, og partiet chokkeret over opdagelsen af sin nye sengekammerat, listede ud af døren, uden at efterlade telefonnummer eller med nogen intentioner om at ringe tilbage.
De konservative satsede fremover på det sikre, og det gav til sidst porte. Daværende partiformand, Poul Schlüter, kunne igennem 80'erne kalde sig for "uudfodret statsminister, genvalgt for tredie gang", indtil han snublede over et ujævnt gulvtæppe, men det er en anden og temmelig slidt vittighed.
I nyere tid fik partiet igen problemer, ikke da Gud, men hans engel kørte galt og forbandede partiet med, ustabilitet, 3 hurtige formandsudskiftninger, rødt vand i hanerne på partikontoret, og almindelig mangel på solskin.
De konservative kom igen i regering i 2001, men det skyldes nok mere held end evner, da Venstre besluttede sig at det var bedre at sammen de skattelettesivrige konservative end crowdpleaserne fra Dansk Folkeparti
Ledere
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.