|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|det står med breda bögarna|fra Sveriges nationalsang}} | | {{citat1|det står med breda bögarna|fra Sveriges nationalsang}} |
| {{citat|Hvem har taget mit bøgetræ?|Manden der mistede sit bøgetræ|hans bøgetræ}} | | {{citat1|Hvem har taget mit bøgetræ?|Manden der mistede sit bøgetræ|hans bøgetræ}} |
|
| |
|
| [[Fil:Bøg.jpg|thumb|400px|Dette billede (som var meget svært at få fat på) menes at være det eneste eksisterende billede af et dansk bøgetræ.]]'''Almindelig Bøg''' (Fagus raucus) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da elipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som [[Danmark]]. <br /> | | [[Fil:Bøg.jpg|thumb|400px|Dette billede (som var meget svært at få fat på) menes at være det eneste eksisterende billede af et dansk bøgetræ.]]'''Almindelig Bøg''' (Fagus raucus) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da elipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som [[Danmark]]. <br /> |
Versionen fra 14. aug. 2011, 14:28
det står med breda bögarna
— fra Sveriges nationalsang
Hvem har taget mit bøgetræ?
— Manden der mistede sit bøgetræ om hans bøgetræ
Almindelig Bøg (Fagus raucus) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da elipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som Danmark.
Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden aldrig rigtigt er blevet undersøgt. Høstfarven er rødbrun. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år, hvilket gør det til et meget upålideligt træ. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men det er ikke særligt vigtigt. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene modner godt og spirer villigt, men bliver dog sjældent til noget.
Ikke synlige træk
Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder (but who cares?). Bøg angribes af voksklædte stammelus (en slags store indfødte indsekter som du bare ikke har lyst til at møde). Unge planter tåler ikke frost, de kan dø af det, udsæt derfor aldrig unge planter for frost. Træet kan blive 2-300 år gammelt hvis det opbevares rigtigt. Løvet er langsomt nedbrydeligt, og derfor ikke godt for naturen, smid detfor aldrig bøgeblade andre steder end i skraldespanden. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain som er direkte kræftfremkaldende, hvis du eller nogen du kender nogensinde har spist et bøgeblad, opfordres du eller dem du nu kender til omgående at søge læge, da bladene udover kræft kan give nogle meget farlige og til tider vulgære bivirkninger.
Størrelse
35 x 20 m eller større (vokser cirka 50 x 30 cm/år).
Hjemsted
Bøg er en pestilens som findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove og hvor den nu ellers lige kan snige sig ind.
Anvendelse
Bøgen anvendes primært til fremstilling af bøger (deraf navnet).
Den kan desuden anvendes spredt i læplantninger, i brintbomber, i den indre del af vildtplantninger, i skovbryn og som våben. Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der (på grund af en klam fetich) gerne ædes både af fugle og pattedyr. Seksuelt forvirrede hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland, da den her er udsat for stærk dendrofilisme. Bøgen er et af vore danske national træer og et vigtigt skovtræ, men bruges mest til klippede hække imellem haver, eller som eksportvare til Luxembourg.
Historie/Oprindelse
Charles Darwin var den første moderne naturforsker der detaljeret beskrev fænomenet bøgetræ, og besluttede derefter at gro skæg. Men når det kommer til træets oprindelse er der delte meninger blandt de lærte. En rundspørge blandt i de førende indenfor området i organisationerne Mensa, WHO, Illustreret Videnskab og I.S.V.G. (International Sammenslutning af Videnskabsmænd og Gartnere), vidste at 40% af de adspurgte mente at Leonardo Da Vinci opfandt bøgetræet da han tegnede Mona Lisa (Derfor bøgetræer i bagrunden på billedet). Andre 40% mente at bøgetræet er en udspringer af plantefamilien cladis error. De sidste 20% påstår hårdnakket at bøgetræet ikke eksisterer og at det er noget staten har bildt os ind, for at få flertal ved det kommende folketingsvalg. Den upålidelige kilde Wikipedia (som ingen af de adspurgte støttede op om), mener noget helt andet.
Hvad kan bøgetræet gøre for mig?
Hvis du ikke er autoriseret eller har et godt kendskab til bøgetræer fraråder vi kraftigt at du begynder at rode med dem. Er du derimod af god familie eller har du en gartnerisk uddannelse, har du stort set uanede muligheder. Store personligheder som Paven, Søren Ryge Petersen og Mahmoud Gaddafi, har alle opnået den magt de har udelukkende ved hjælp af bøgetræer.
Fakta om bøgetræer
- Alle anstændige mennesker har set et bøgetræ.
- Bøgetræet inspirerede J.R.R. Tolkien til at skrive Ringenes herre.
- Mindst 500 mennesker bliver hvert år dræbt (eller dødeligt såret) af et faldene bøgetræ.
- Djævelen har indgået en pagt med bøgetræet.
- Rusland udvinder årligt omkring 300kg rå uran fra bøgetræer. (Dette er grunden til at Rusland har så meget skov).
- Hullet i ozonlaget kan lukkes med bøgetræ.
- Bøgetræer består som de eneste ting på jorden ikke af grundstoffer, men af noget andet.
- Det første danske bøgetræ ankom med skib fra Liechtenstein, den 30 Søndag efter Trinitatis, år 1615.
- Bøg er udbredt over hele Danmark. Især på Sjælland, Fyn, Jylland og øerne.
O.B.S.
Bøgetræer er politisk ukorrekte.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.