|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| DNA er betegnelsen for det genetiske visitkort man lægger, når man har [[sex]], eller bare får lyst til at bløde på andre.<br /> | | '''DNA''' er betegnelsen for det genetiske [[vi]]sitkort [[man]] [[læ]]gger, når man har [[sex]], eller [[bar]]e [[får]] [[lyst]] til at [[Blod|bløde]] på [[andre]].<br /> |
| Forkortelsen står for '''Deaktiveret Nukleart Affald'''. Hvis du nogensinde har set en 1200 m lang vindeltrappe, der ligger snoet, som en "fuglerede" på en [[fisk]]esnøre, så har du en idé om, hvordan DNA ser ud i et elektronmikroskop. | | Forkortelsen står for ''Deaktiveret Nukleart Affald''. Hvis du nogensinde har set en 1200 m lang [[vin]]deltrappe, der [[lig]]ger snoet, som en "[[fugl]]erede" på et [[fisk]]ehjul,<ref>[[Ve]]l at [[mær]]ke af multiplikatortypen, hvor spolen [[ro]]terer med [[under]] [[kast]]et</ref> så har du en idé om, hvordan ''DNA'' ser ud i et [[elektron]]mikroskop. |
| == Meningen med DNA == | | == Meningen med DNA == |
| DNA's betydning for mennesker er meget forskellig. Nogen kan klare sig med intet eller meget lidt, viser en ny undersøgelse fra [[København]]s [[Universitet]]<ref>[[Milena Penkowa]]: DNA & the Brain, [[Gyldendal]] 2003</ref>, mens andre har brug for store mængder DNA, når de skal forklare deres adfærd over for sig selv, [[familie]]n og retssystemet.<br />Generelt antages det, at mængden af DNA i et individ har indflydelse på både adfærd, helbred og udseende. Derfor dukker DNA ofte op i debatten om, hvor meget vi er påvirkede af [[arv]] og [[miljø]].<br />Også i retssystemet har DNA fået en voksende rolle. I faderskabs- og kriminalsager har [[politi]]et nu meget stort fokus på at indsamle DNA, og der uddannes særlige DNA-hunde, så der kan opsnuses mest muligt DNA bl.a. i lufthavne, nærmiljøer og på gerningssteder. | | '''DNA''''s betydning for [[menneske]]r er meget forskellig. Nogle kan klare sig med [[intet]] eller meget lidt, viser en ny undersøgelse fra [[København]]s [[Universitet]]<ref>[[Milena Penkowa]]: DNA & the Brain, [[Gyldendal]] 2003</ref>, mens [[andre]] har brug for store mængder DNA, når de skal forklare deres adfærd over for [[si]]g selv, [[familie]]n og [[ret]]ssystemet.<br /> |
| | [[Gener]]elt antages [[det]], at mængden af ''DNA'' i et [[ind]]ivid har [[ind]]flydelse på både adfærd, helbred og [[ud]]seende. Derfor [[dukke]]r ''DNA'' ofte op i [[debat]]ten om, hvor meget [[vi]] er påvirkede af [[arv]] og [[miljø]].<br /> |
| | Også i [[ret]]s[[system]]et har ''DNA'' fået en [[voks]]ende rolle. I [[fad]]erskabs- og [[krimi]]nalsager har [[politi]]et [[nu]] meget stort [[fokus]] på at [[ind]]samle ''DNA'', og der [[ud]]dannes [[sær]]lige ''DNA''-hunde, så der kan [[op]]snuses mest muligt ''DNA'' bl.a. i [[lufthavn]]e, nærmiljøer og på gerningssteder. |
| == Fakta om DNA == | | == Fakta om DNA == |
| *DNA hverken lugter eller smager af noget<br /> | | *'''DNA''' hverken [[lugt]]er eller [[smag]]er af [[noget]]<br /> |
| *I Singapore er DNA forbudt på offentlige steder | | *I [[Singapore]] er '''DNA''' [[forbudt]] på offentlige [[sted]]er |
| *Fra [[USA]] har der været forlyder om [[crack]]-DNA | | *Fra [[USA]] har der været forlyder om [[crack]]-'''DNA''' |
| *I en prøveboring af grundvand fra [[Ringsted]] i 2007 blev der konstateret DNA i drikkevandet | | *[[I]] en prøveboring af [[gru]]nd[[vand]] fra [[Ringsted]] i 2007 [[ble]]v der [[ko]]nstateret '''DNA''' i [[drik]]kevandet |
| *Det er lykkedes forskere i Korea af fremstille DNA kunstigt | | *Det er lykkedes forskere i Korea af fremstille DNA kunstigt |
| <references> | | <references> |
DNA er betegnelsen for det genetiske visitkort man lægger, når man har sex, eller bare får lyst til at bløde på andre.
Forkortelsen står for Deaktiveret Nukleart Affald. Hvis du nogensinde har set en 1200 m lang vindeltrappe, der ligger snoet, som en "fuglerede" på et fiskehjul,[1] så har du en idé om, hvordan DNA ser ud i et elektronmikroskop.
Meningen med DNA
DNA's betydning for mennesker er meget forskellig. Nogle kan klare sig med intet eller meget lidt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet[2], mens andre har brug for store mængder DNA, når de skal forklare deres adfærd over for sig selv, familien og retssystemet.
Generelt antages det, at mængden af DNA i et individ har indflydelse på både adfærd, helbred og udseende. Derfor dukker DNA ofte op i debatten om, hvor meget vi er påvirkede af arv og miljø.
Også i retssystemet har DNA fået en voksende rolle. I faderskabs- og kriminalsager har politiet nu meget stort fokus på at indsamle DNA, og der uddannes særlige DNA-hunde, så der kan opsnuses mest muligt DNA bl.a. i lufthavne, nærmiljøer og på gerningssteder.
Fakta om DNA
<references>