|
|
Linje 15: |
Linje 15: |
| == Hvordan opstod jobcentret? == | | == Hvordan opstod jobcentret? == |
|
| |
|
| De danske jobcentre opstod i kølvandet på Versailletraktaten i 1919, hvor statsoverhovederne for samtlige europæiske nationer blev enige om, at nu var det nok. Man havde set til mens industrialiseringen blomstrede, effektiviteten og værdien sprøjtede ud over det hele, man kunne pludselig få mikroovne og damplokomotiver. Men denne modernisering affødte også en enorm dovenskab i vestens arbejdere, som nu havde alskens ''maskiner'' til at gøre arbejdet for sig, og derfor bedrev tiden med at drikke bajere og grave efter nougat. Luften var tyk af ladhed, og man måtte handle. Det første jobcenter åbnede på Nørrebrogade i København i 1920, og siden da er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark. | | De danske jobcentre opstod i kølvandet på Versailletraktaten i 1919, hvor statsoverhovederne for samtlige europæiske nationer blev enige om, at nu var det nok. Man havde set til, mens industrialiseringen blomstrede, effektiviteten og værdien sprøjtede ud over det hele, man kunne pludselig få mikroovne og damplokomotiver. Men denne modernisering affødte også en enorm dovenskab i vestens arbejdere, som nu havde alskens ''maskiner'' til at gøre arbejdet for sig, og derfor bedrev tiden med at drikke bajere og grave efter nougat. Luften var tyk af ladhed, og man måtte handle. Det første jobcenter åbnede på Nørrebrogade i København i 1920, og siden da er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark. |
Versionen fra 23. feb. 2018, 14:57
Et jobcenter er en samfundsinstitution tilegnet dovne tabere samt øvrige nasserøve, baseret på den anerkendte Auschwitz-model. På jobcentret kan man efter sigende få en masse værktøjer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Det eneste man skal gøre, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit anus og bruge masser af tyndtflydende madolie. Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente fagpersoner til jobcentret, som har en insiderviden om, hvordan tingene hænger sammen. Eksempelvis vil der på alle jobcentre findes mindst én sexarbejder, hvis kernekompetence er at lære folk at sælge sig selv. Disse kaldes også jobkonsulenter, og er typisk en indavlet granfætter- eller kusine til Joachim B. Olsen. Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både prostitution og blodskam fortsat praksiseres i flæng.
Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder.
Se! Vi scwhitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!
Sikke rent og nydeligt her er. Man skulle ikke tro, at stedet var fuld af arbejdsløse.
Hvilket formål har jobcentret?
De fleste der henvender sig på jobcentret, gør det fordi de gerne vil have et job. Dette er dog en enorm misforståelse, da jobcentret slet ingen jobs har. Jobcentret skaber derimod samfundsværdi ved at opbevare de arbejdsløse i dagstimerne, og skræmme dem fra vid og sans, således at de, fuldstændig paralyseret af angst, ikke render og smider deres cigaretskodder og tomme sodavandsflasker i bybilledet. Ligesom lossepladsen, er jobcentrets primære funktion altså forvaltningen af menneskelig affald.
Hvordan opstod jobcentret?
De danske jobcentre opstod i kølvandet på Versailletraktaten i 1919, hvor statsoverhovederne for samtlige europæiske nationer blev enige om, at nu var det nok. Man havde set til, mens industrialiseringen blomstrede, effektiviteten og værdien sprøjtede ud over det hele, man kunne pludselig få mikroovne og damplokomotiver. Men denne modernisering affødte også en enorm dovenskab i vestens arbejdere, som nu havde alskens maskiner til at gøre arbejdet for sig, og derfor bedrev tiden med at drikke bajere og grave efter nougat. Luften var tyk af ladhed, og man måtte handle. Det første jobcenter åbnede på Nørrebrogade i København i 1920, og siden da er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark.
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.