|
|
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:adopt.png|thumb|500px|Istedet for at fise rundt i USA og lede efter nogen der vil bortadoptere til et par bøsser, har d'herrer her en hurtigere, lettere og billigere mulighed, der ikke engang er ulovlig: de kan flytte til Danmark, hvor den ene af dem foretager et juridisk kønsskifte. Teoretisk set, skulle vedkommende så kunne blive gravid naturligt, hvorefter man bare skifter tilbage igen, inden ungen fylder 2 år.]] | | [[Fil:adopt.png|thumb|500px|Istedet for at fise rundt i USA og lede efter nogen der vil bortadoptere til et par bøsser, har d'herrer her en hurtigere, lettere og billigere mulighed, der ikke engang er ulovlig: de kan flytte til Danmark, hvor den ene af dem foretager et juridisk kønsskifte. Teoretisk set, skulle vedkommende så kunne blive gravid naturligt, hvorefter man bare skifter tilbage igen, inden ungen fylder 2 år.]] |
|
| |
|
| '''Adoption''' er det formelle navn for en transaktion mellem hhv. varer og kapital, på tværs af private købere, og en virksomhed der forhandler [[børn]], eller til tider [[hund]]e, men ordet er ikke helt så almindeligt at benytte i forbindelse med sidstnævnte. Da virksomhederne, de såkaldte "''Adoptionsbureauer''" mange steder i verden er aktieselskaber, kan man dermed investere sin pension i menneskehandel, og ingen vil røre en finger for at standse én. | | '''Adoption''' er det formelle navn for en transaktion mellem hhv. varer og kapital, på tværs af private købere, og en virksomhed der forhandler [[børn]], eller til tider [[hund]]e, men ordet er ikke helt så almindeligt at benytte i forbindelse med sidstnævnte. Eftersom virksomhederne, de såkaldte "''Adoptionsbureauer''", mange steder i verden er aktieselskaber, kan man dermed investere sin pension i menneskehandel, og ingen vil røre en finger for at standse én. |
|
| |
|
| Da de pågællende varer sjældent - hvis nogensinde - bliver spurgt om deres umiddelbare holdninger til førnævnte transaktion, skal man som mulig køber altså blot have privatøkonomien i orden, hvorefter sælgeren vil foretage de nødvendige fremskaffelser af varer. Bliver privatøkonomien i uorden, elkler bliver man trlt af den pågællende vare, kan man når som helst efterlade den i Statens varetægt, på et [[børnehjem]]. Er det ønskede barn af [[Imperialisme|kolonial]] karakter, f.eks. fra det tidligere ''[[Namibia|Tysk Sydvestafrika]]'', vil forhandleren om nødvendigt bortføre varerne gennem kriminelle netværk, eller simpelthen købe direkte fra producenten, ved at give varens forældre [[penge]]. | | Da de pågællende varer sjældent - hvis nogensinde - bliver spurgt om deres umiddelbare holdninger til førnævnte transaktion, skal man som mulig køber altså blot have privatøkonomien i orden, hvorefter sælgeren vil foretage de nødvendige fremskaffelser af varer. Bliver privatøkonomien i uorden, eller bliver man træt af den pågællende vare, kan man når som helst efterlade den i Statens varetægt, på et [[børnehjem]]. Er det ønskede barn af [[Imperialisme|kolonial]] karakter, f.eks. fra det tidligere ''[[Namibia|Tysk Sydvestafrika]]'', vil forhandleren om nødvendigt bortføre varerne gennem kriminelle netværk, eller simpelthen købe direkte fra producenten, ved at give varens forældre [[penge]]. |
|
| |
|
| ==Relaterede emner== | | ==Relaterede emner== |
Adoption er det formelle navn for en transaktion mellem hhv. varer og kapital, på tværs af private købere, og en virksomhed der forhandler børn, eller til tider hunde, men ordet er ikke helt så almindeligt at benytte i forbindelse med sidstnævnte. Eftersom virksomhederne, de såkaldte "Adoptionsbureauer", mange steder i verden er aktieselskaber, kan man dermed investere sin pension i menneskehandel, og ingen vil røre en finger for at standse én.
Da de pågællende varer sjældent - hvis nogensinde - bliver spurgt om deres umiddelbare holdninger til førnævnte transaktion, skal man som mulig køber altså blot have privatøkonomien i orden, hvorefter sælgeren vil foretage de nødvendige fremskaffelser af varer. Bliver privatøkonomien i uorden, eller bliver man træt af den pågællende vare, kan man når som helst efterlade den i Statens varetægt, på et børnehjem. Er det ønskede barn af kolonial karakter, f.eks. fra det tidligere Tysk Sydvestafrika, vil forhandleren om nødvendigt bortføre varerne gennem kriminelle netværk, eller simpelthen købe direkte fra producenten, ved at give varens forældre penge.
Relaterede emner