|
|
(61 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Hvem har taget mit bøgetræ?|Manden der mistede sit bøgetræ|hans bøgetræ}} | | {{citat1|det står med breda bögarna|fra Sveriges nationalsang}}<br /> |
| | {{citat1|Hvem har taget mit bøgetræ?|Manden der mistede sit bøgetræ|hans bøgetræ}}<br /> |
|
| |
|
| [[Fil:Bøg.jpg|thumb|400px|Dette billede (som var meget svært at få fat på) menes at være det eneste eksisterende billede af et dansk bøgetræ.]]'''Almindelig Bøg''' (Fagus raucus) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da elipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som [[Danmark]]. <br /> | | [[Fil:Bøg.jpg|thumb|400px|Dette billede (som var meget svært at få fat på) menes at være det eneste eksisterende [[billede]] af et dansk bøgetræ.]]'''Almindelig Bøg''' ([[latin]]: ''Fagus sylvatica'') er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er [[brun]]t. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den [[grå]] og glat, for til sidst at kollapse i et [[virvar]] af [[biologi]]ske materialer. [[Blad]]ene er [[læder]]agtige og ovale med hel og bølget rand, da ellipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret [[klima]] som [[Danmark]]s. <br /> |
| Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden aldrig rigtigt er blevet undersøgt. Høstfarven er rødbrun. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år, hvilket gør det til et meget upålideligt træ. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men det er ikke særligt vigtigt. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene modner godt og spirer villigt, men bliver dog sjældent til noget.
| | [[Over]]siden er blankt [[mørke]]grøn, mens [[under]]siden [[aldrig]] [[rig]]tigt er blevet undersøgt. Høstfarven er [[rød]]brun (hvis du da har tænkt [[dig]] at høste [[det]]). ''Bøgen'' blomstrer kort efter løvspring tidligt i [[maj]]. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år, hvilket gør [[det]] til et meget upålideligt [[træ]]. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men det er ikke særligt vigtigt. Frugterne er trekantede [[nødder]], som sidder i piggede skåle med tre klapper. [[Frø]]ene modner godt og spirer villigt, men bliver dog [[sjæl]]dent til [[noget]]. |
|
| |
|
| == Ikke synlige træk == | | == Ikke synlige træk == |
|
| |
|
| Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder (but who cares?). Bøg angribes af voksklædte stammelus (en slags store indfødte indsekter som du bare ikke har lyst til at møde). Unge planter tåler ikke frost, de kan dø af det, udsæt derfor aldrig unge planter for frost. Træet kan blive 2-300 år gammelt hvis det opbevares rigtigt. Løvet er langsomt nedbrydeligt, og derfor ikke godt for naturen, smid detfor aldrig bøgeblade andre steder end i skraldespanden. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain som er direkte kræftfremkaldende, hvis du eller nogen du kender nogensinde har spist et bøgeblad, opfordres du eller dem du nu kender til omgående at søge læge, da bladene udover [[kræft]] kan give nogle meget farlige og til tider vulgære bivirkninger. | | Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder (''but who cares''?). Bøg angribes af [[Næbdyr|voksklædte stammelus]] (en slags store indfødte [[insekt]]er, som du [[bar]]e ''ikke'' har lyst til at møde). [[Unge]] planter tåler ikke frost, de kan dø af det, så udsæt derfor aldrig unge planter for frost, følgerne kan blive katastrofale. Træet kan blive 2-300 år [[gammel]]t, hvis det opbevares rigtigt. Løvet er langsomt nedbrydeligt, og derfor ikke godt for [[natur]]en, smid derfor [[aldrig]] ''bøge''blade [[andre]] [[sted]]er end i skraldespanden. |
| | | == Tissemand == |
| == Størrelse == | | '''Bøg''' er en pestilens, som findes overalt i det [[vest]]lige [[Europa]], hvor den indgår i blandede løvskove, og hvor den [[nu]] ellers lige kan snige sig [[ind]]. |
| | |
| 35 x 20 m eller større (vokser cirka 50 x 30 cm/år).
| |
| | |
| == Hjemsted ==
| |
| | |
| Bøg er en pestilens som findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove og hvor den nu ellers lige kan snige sig ind. | |
|
| |
|
| == Anvendelse == | | == Anvendelse == |
| | Bøgen anvendes primært til fremstilling af [[bøger]] (deraf navnet). |
|
| |
|
| Den kan anvendes spredt i læplantninger, i brintbomber, i den indre del af vildtplantninger, i skovbryn og som våben. Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der (på grund af en klam fetich) gerne ædes både af fugle og pattedyr. Seksuelt forvirrede hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland, da den her er udsat for stærk dendrofilisme. Bøgen er et af vore danske national træer og et vigtigt skovtræ, men bruges mest til klippede hække imellem haver, eller som eksportvare til Luxembourg. | | Den kan desuden anvendes spredt i læplantninger, i [[brintbombe]]r, i den indre del af [[vildt]]plantninger, i [[skov]]bryn og som [[våben]]. ''Bøgen'' sætter med års mellemrum store mængder af ''[[frø]]'' (bog), der (på grund af en [[klam]] [[fe]]tich) gerne <s>bruges</s> ædes både af [[fugl]]e og [[pattedyr]]. Seksuelt forvirrede [[hjort]]evildt æder skud af [[unge]] ''bøge''. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer kan træet fældes. ''Bøgen'' er ikke egnet nær [[kys]]terne i [[Vest]]- og [[Nord]][[jylland]], da den [[her]] er udsat for stærk ''dendrofilisme''. ''Bøgen'' er et af vore [[dansk]]e [[nat]][[ion]]altræer og et vigtigt skovtræ, men bruges mest til klippede hække imellem haver, eller som eksportvare til gartnere verden over. |
|
| |
|
| == Historie/Oprindelse == | | == Historie/Oprindelse == |
|
| |
|
| Når det kommer til bøgetræets oprindelse er der delte meninger blandt de lærte. En rundspørge blandt i de førende indenfor området i organisationerne [[Mensa]], [[WHO]], [[Illustreret Videnskab]] og I.S.V.G. (International Sammenslutning af Videnskabsmænd og Gartnere), vidste at 40% af de adspurgte mente at [[Leonardo Da Vinci]] opfandt bøgetræet da han tegnede [[Mona Lisa]] (Derfor bøgetræer i bagrunden på billedet). Andre 40% mente at bøgetræet er en udspringer af plantefamilien [[cladis error]]. De sidste 20% påstår hårdnakket at bøgetræet ikke eksisterer og at det er noget staten har bildt os ind, for at få flertal ved det kommende folketingsvalg. Den upålidelige kilde [[Wikipedia]] (som ingen af de adspurgte støttede op om), mener noget helt andet.
| | [[Charles Darwin]] var den første moderne naturforsker der detaljeret beskrev fænomenet ''bøgetræ'', og han besluttede derefter at gro sig et skæg. Men når det kommer til træets oprindelse er der delte meninger blandt de lærde. En rundspørge blandt de førende inden for området i organisationerne [[Mensa]], [[WHO]], [[Illustreret Videnskab]] og I.S.V.G. (International Sammenslutning af Videnskabsmænd og Gartnere), [[vis]]te at 40% af de adspurgte mente, at [[Leonardo Da Vinci]] opfandt ''bøgetræet'' da han tegnede [[Mona Lisa]] (Derfor bøgetræer i baggrunden på billedet). Andre 40% mente at bøgetræet er en udspringer af plantefamilien. De sidste 20% påstår hårdnakket at bøgetræet ikke eksisterer og at det er noget staten har bildt os ind, for at få flertal ved det kommende folketingsvalg. Den upålidelige kilde [[Wikipedia]], (som ingen af de adspurgte støttede op om), mener [[noget]] [[helt]] [[and]]et. |
|
| |
|
| == Hvad kan bøgetræet gøre for mig? == | | == Hvad kan bøgetræet gøre for mig? == |
|
| |
|
| Hvis du ikke er autoriseret eller har et godt kendskab til bøgetræer fraråder vi kraftigt at du begynder at rode med dem. Er du derimod af god familie eller har du en gartnerisk uddannelse, har du stort set uanede muligheder. Store personligheder som [[Paven]], [[Søren Ryge]] og [[Mahmoud Gaddafi]], har alle opnået den magt de har udelukkende ved hjælp af bøgetræer. | | [[Hvis]] du ikke er autoriseret eller har et godt kendskab til ''bøgetræer'', fraråder vi kraftigt at du begynder at rode med dem. Er du derimod af [[god]] [[familie]] eller har du en gartnerisk uddannelse, har du stort set uanede muligheder. Store [[person]]ligheder såsom [[Paven]], [[Søren Ryge]] og [[Mahmoud Gaddafi]], har [[alle]] opnået den magt de har udelukkende ved hjælp af ''bøgetræer''. |
|
| |
|
| == Fakta om bøgetræer == | | == Fakta om bøgetræer == |
| * Alle anstændige mennesker har set et bøgetræ. | | * [[Alle]] anstændige [[menneske]]r har set et bøgetræ. |
| * Bøgetræet inspirerede [[J.R.R. Tolkien]] til at skrive [[Ringenes Herre]]. | | * Bøgetræet inspirerede [[J.R.R. Tolkien]] til at skrive [[Ringenes Herre]]. |
| * Mindst 500 mennesker bliver hvert år dræbt (eller dødeligt såret) af et faldene bøgetræ. | | * Mindst 500 mennesker bliver hvert år dræbt (eller dødeligt såret) af faldende ''bøgetræer''. |
| * Djævelen har indgået en pagt med bøgetræet. | | * [[Djævelen]] har indgået en pagt med bøgetræet. |
| * Rusland udvinder årligt 300kg rå uran fra bøgetræer. (Dette er grunden til at Rusland har så meget skov). | | * [[Rusland]] udvinder årligt omkring 300 kg rå [[uran]] fra ''bøgetræer''. (Dette er grunden til at Rusland har så meget skov). |
| * Hullet i ozonlaget kan lukkes med bøgetræ. | | * Hullet i ozonlaget kan lukkes med bøgetræ. |
| * Bøgetræer består som de eneste ting på jorden ikke af grundstoffer, men af noget andet. | | * [[Bøgetræer]] består, som de eneste [[ting]] på [[jorden]], ikke af [[grundstoffer]], men af [[noget]] [[and]]et. |
| * Det første danske bøgetræ ankom med skib fra [[Liechtenstein]], den 30 Søndag efter Trinitatis, år 1615. | | * ''Bøg'' er udbredt over hele [[Danmark]]. Især på [[Sjælland]], [[Fyn]], [[Jylland]] og øerne. |
|
| |
|
| == O.B.S. == | | == O.B.S. == |
|
| |
|
| Bøgetræer er politisk ukorrekte. | | Bøgetræer er [[Politisk korrekthed|politisk ukorrekte]]. |
|
| |
|
| [[Kategori:Træer]] | | [[Kategori:Træer]] |
det står med breda bögarna
— fra Sveriges nationalsang
Hvem har taget mit bøgetræ?
— Manden der mistede sit bøgetræ om hans bøgetræ
Almindelig Bøg (latin: Fagus sylvatica) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar af biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da ellipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som Danmarks.
Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden aldrig rigtigt er blevet undersøgt. Høstfarven er rødbrun (hvis du da har tænkt dig at høste det). Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år, hvilket gør det til et meget upålideligt træ. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men det er ikke særligt vigtigt. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene modner godt og spirer villigt, men bliver dog sjældent til noget.
Ikke synlige træk
Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder (but who cares?). Bøg angribes af voksklædte stammelus (en slags store indfødte insekter, som du bare ikke har lyst til at møde). Unge planter tåler ikke frost, de kan dø af det, så udsæt derfor aldrig unge planter for frost, følgerne kan blive katastrofale. Træet kan blive 2-300 år gammelt, hvis det opbevares rigtigt. Løvet er langsomt nedbrydeligt, og derfor ikke godt for naturen, smid derfor aldrig bøgeblade andre steder end i skraldespanden.
Tissemand
Bøg er en pestilens, som findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove, og hvor den nu ellers lige kan snige sig ind.
Anvendelse
Bøgen anvendes primært til fremstilling af bøger (deraf navnet).
Den kan desuden anvendes spredt i læplantninger, i brintbomber, i den indre del af vildtplantninger, i skovbryn og som våben. Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der (på grund af en klam fetich) gerne bruges ædes både af fugle og pattedyr. Seksuelt forvirrede hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer kan træet fældes. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland, da den her er udsat for stærk dendrofilisme. Bøgen er et af vore danske nationaltræer og et vigtigt skovtræ, men bruges mest til klippede hække imellem haver, eller som eksportvare til gartnere verden over.
Historie/Oprindelse
Charles Darwin var den første moderne naturforsker der detaljeret beskrev fænomenet bøgetræ, og han besluttede derefter at gro sig et skæg. Men når det kommer til træets oprindelse er der delte meninger blandt de lærde. En rundspørge blandt de førende inden for området i organisationerne Mensa, WHO, Illustreret Videnskab og I.S.V.G. (International Sammenslutning af Videnskabsmænd og Gartnere), viste at 40% af de adspurgte mente, at Leonardo Da Vinci opfandt bøgetræet da han tegnede Mona Lisa (Derfor bøgetræer i baggrunden på billedet). Andre 40% mente at bøgetræet er en udspringer af plantefamilien. De sidste 20% påstår hårdnakket at bøgetræet ikke eksisterer og at det er noget staten har bildt os ind, for at få flertal ved det kommende folketingsvalg. Den upålidelige kilde Wikipedia, (som ingen af de adspurgte støttede op om), mener noget helt andet.
Hvad kan bøgetræet gøre for mig?
Hvis du ikke er autoriseret eller har et godt kendskab til bøgetræer, fraråder vi kraftigt at du begynder at rode med dem. Er du derimod af god familie eller har du en gartnerisk uddannelse, har du stort set uanede muligheder. Store personligheder såsom Paven, Søren Ryge Petersen og Mahmoud Gaddafi, har alle opnået den magt de har udelukkende ved hjælp af bøgetræer.
Fakta om bøgetræer
O.B.S.
Bøgetræer er politisk ukorrekte.