|
|
(36 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen.|Albert Einstein|[[relativitetsteorien]]}}<br />
| | [[Fil:Witt.jpg|thumb|211px|right]] |
|
| |
|
| '''Ludwig Josef Sophus Marinus Bjarne Wittgenstein''' (26. april 1889 – 29. april 1951) var en [[dansk]]født [[østrig]]sk [[sprog]]filosof og [[Kødfløjte|harmonikaspiller]], som primært arbejdede i [[England]] pga den langt bedre [[mad]]. Han var en af de [[Kloning|klogeste]] [[Filosofi|filosoffer]] i [[det]] [[20. århundrede]], hvor [[han]]s idéer øvede varig indflydelse inden for specielt [[grammatik]], [[Fremmedord|etymologi]], [[logik]], [[Sexlegetøj|bandeord]] og [[matematik]]. | | {{citat|Wovon [[man]] nicht sprechen kann, [[da]]rüber muß man schweigen.|Albert Einstein|[[relativitetsteorien]]}}<br /> |
| | |
| | '''Ludwig Joseph Sophus Marinus Bjarne Brian Wittgenstein''' (26. april 1889 – 29. april 1951) var en [[dansk]]født [[østrig]]sk [[sprog]]firlosof og [[Kødfløjte|harmonikaspiller]], som primært arbejdede i [[England]] pga den ''langt bedre [[mad]]''.<ref>''Disclaimer'': [[pi]]e [[og]] [[Fis]]h'[[n]]'[[Computer|chips]] er ''ikke'' [[mad]]!</ref> Han var en af de [[Kloning|klogeste]] [[Filosofi|filosoffer]] i [[det]] [[20. århundrede]], [[hvor]] [[han]]s [[idé]]er øvede varig indflydelse inden for specielt [[grammatik]], [[Fremmedord|etymologi]], [[logik]], [[Sexlegetøj|bandeord]] og [[matematik]]. |
| ''Ludwig'' skrev en del [[bog|bøger]]. Desværre var de fleste skrevet på [[tysk]], som [[dig|de fleste]] jo ikke forstår. Men til [[glæde]] for de få, er hér en [[lille]] [[smag]]sp[[røv]]e:<br /> | | ''Ludwig'' skrev en del [[bog|bøger]]. Desværre var de fleste skrevet på [[tysk]], som [[dig|de fleste]] jo ikke forstår. Men til [[glæde]] for de få, er hér en [[lille]] [[smag]]sp[[røv]]e:<br /> |
| Die Welt [[is]]t [[alle]]s, was der Fall [[is]]t. | | Die Welt [[is]]t [[alle]]s, was der Fall [[is]]t. |
Linje 8: |
Linje 10: |
| Der Gedanke ist der [[si]]nnvolle Satz. | | Der Gedanke ist der [[si]]nnvolle Satz. |
| Der Satz ist eine [[Løgn|Wahrheitsfunktion]] der [[Atom|elementarsätze]]. | | Der Satz ist eine [[Løgn|Wahrheitsfunktion]] der [[Atom|elementarsätze]]. |
| Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [p,x,N(x)]. | | Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [<math>p,x,N(x)</math>]. |
| Dies ist die allgemeine Form des Satzes. | | Dies ist die allgemeine Form des Satzes. |
| <br />Er I overbevist? Det rene [[sanskrit|kaudervælsk]], ikke? | | <br /> |
| | [[Fil:wittt.jpg|thumb|444px|right|Ovenstående [[citat]] af ''Ludwig'' ([[bi]]lle[[det]]) er blevet til [[noget]] af et ''bon mot'' for Spademanns [[bi]]dragydere. Og [[ved]] [[nær]]mere [[eftertanke]] må man give [[ham]] ret: Selv om det [[du]] [[ved]] er [[forkert]], og selvom du [[tro]]r på en [[løgn]], så er [[al]] [[information]] lige [[meget]] værd, så lad <s>[[os]] lukke [[alt]] muligt [[lort]] [[ud]]</s> [[kunst]] [[og]] [[videnskab]] ''blomstre!''<ref>og siden ''[[vis]]ne'' [[og]] [[dø]] i en [[natur]]lig forrådnelsesproces!</ref>]] |
| | |
| | Er I overbevist? Det rene [[sanskrit|kaudervælsk]], ikke? |
| == Trivia om Ludwig == | | == Trivia om Ludwig == |
| I øvrigt havde ''Ludwig'' en klinkbygget bjælkehytte i [[Norge]], hvor [[han]] ofte [[mø]]dtes med sin [[mand]]lige elsker. Engang forsøgte elskeren, [[Eric Schon|Bertrand Russell]], at argumentere for, at der [[ikke]] var en [[tiger]] [[under]] bordet, selv om de ''ikke'' kiggede, men ''Ludwig'' nægtede [[Puritanisme|pure at kigge]]. Værket ''Tractatus'' er den såkaldte "tidlige Wittgenstein", et kådt ungdomsværk, formentlig fra [[før]] [[sten]]ene faldt [[helt]] ned i [[pung]]en. Russell blev 97 år gammel (hvis [[man]] [[lever]] længe [[nok]], får man ret), mens ''Wittgenstein'', da han nåede samme alder, havde været [[død]] i 36 år.<br /> | | I øvrigt havde ''Ludwig'' en klinkbygget bjælkehytte i [[Norge]], hvor [[han]] ofte [[mø]]dtes med sin [[mand]]lige elsker. Engang forsøgte elskeren, [[Eric Schon|Bertrand Russell]], at argumentere for, at der [[ikke]] var en [[tiger]] [[under]] bordet, selv om de ''ikke'' kiggede, men ''Ludwig'' nægtede [[Puritanisme|pure at kigge]].<ref>Værket ''Tractatus'' er den såkaldte "tidlige Wittgenstein", et kådt ungdomsværk, formentlig fra [[før]] [[sten]]ene faldt [[helt]] ned i [[pung]]en. Russell blev 97 år gammel (hvis [[man]] [[lever]] længe [[nok]], får man ret), mens ''Wittgenstein'', da han nåede samme alder, havde været [[død]] i 36 år.</ref><br /> |
| Når de [[løb]] [[tør]] for [[vin]], var [[det]] [[altid]] ''Ludwig'', der måtte spæne af [[sted]] til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne [[han]] ikke gå så langt, siden han tabte sin ''Nobelpris'' over foden. | | Når de [[løb]] [[tør]] for [[vin]], var [[det]] [[altid]] ''Ludwig'', der måtte spæne af [[sted]] til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne [[han]] ikke gå så langt, siden han tabte sin ''Nobelpris'' [[over]] foden.<ref>en af ''Ludwigs'' [[Swag|svage sider]] var [[retorik]]</ref> |
| | |
| | ''Ludwig'' er desuden angiveligt [[fætter]] til <s>[[vold]]s[[psykopat]]en</s> [[nyhed]]soplæseren, [[journalist]]en og [[eks]]-[[bank]]manden [[ved]] [[DR]], [[Mogens Rubinstein]], med hvem han som otte-årig [[over]]faldt [[Adolf Hitler|en af sine østrigske klassekammerater]] med [[Holocaust|mange fatale følger]]. [[Ingen]] af [[dem]] var [[dog]] fætre til [[Einstein]].<ref>[[hvis]] [[nogen]] ellers skulle have påstået [[det]]</ref> |
| | |
| | ==Die Wahrheitsfunktion-Noten== |
| | <references /> |
|
| |
|
| ''Ludwig'' er desuden angiveligt fætter til <s>voldspsykopaten</s> [[nyhed]]soplæseren, [[journalist]]en og [[eks]]-[[bank]]manden [[ved]] [[DR]], [[Mogens Rubinstein]], med hvem han som otte-årig overfaldt [[Adolf Hitler|en af sine østrigske klassekammerater]] med [[Holocaust|mange fatale følger]]. [[Ingen]] af [[dem]] var fætre til [[Einstein]].
| | [[Kategori:Sprog]] [[Kategori:Forfattere]] |
| [[Kategori:Udenlandske historiepersoner]][[Kategori:Sprog]] [[Kategori:Forfattere]]
| | [[Kategori:Filosoffer]][[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Litteratur]] |
| [[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Litteratur]] | |
| [[Kategori:Jøder]] | | [[Kategori:Jøder]] |
| <s></s> | | <s></s> |
Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen.
Ludwig Joseph Sophus Marinus Bjarne Brian Wittgenstein (26. april 1889 – 29. april 1951) var en danskfødt østrigsk sprogfirlosof og harmonikaspiller, som primært arbejdede i England pga den langt bedre mad.[1] Han var en af de klogeste filosoffer i det 20. århundrede, hvor hans idéer øvede varig indflydelse inden for specielt grammatik, etymologi, logik, bandeord og matematik.
Ludwig skrev en del bøger. Desværre var de fleste skrevet på tysk, som de fleste jo ikke forstår. Men til glæde for de få, er hér en lille smagsprøve:
Die Welt ist alles, was der Fall ist.
Was der Fall ist, die Tatsache, ist das Bestehen von Sachverhalten.
Das logische Bild der Tatsachen ist der Gedanke.
Der Gedanke ist der sinnvolle Satz.
Der Satz ist eine Wahrheitsfunktion der elementarsätze.
Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [].
Dies ist die allgemeine Form des Satzes.
Er I overbevist? Det rene kaudervælsk, ikke?
Trivia om Ludwig
I øvrigt havde Ludwig en klinkbygget bjælkehytte i Norge, hvor han ofte mødtes med sin mandlige elsker. Engang forsøgte elskeren, Bertrand Russell, at argumentere for, at der ikke var en tiger under bordet, selv om de ikke kiggede, men Ludwig nægtede pure at kigge.[3]
Når de løb tør for vin, var det altid Ludwig, der måtte spæne af sted til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne han ikke gå så langt, siden han tabte sin Nobelpris over foden.[4]
Ludwig er desuden angiveligt fætter til voldspsykopaten nyhedsoplæseren, journalisten og eks-bankmanden ved Danmarks Radio, Mogens Rubinstein, med hvem han som otte-årig overfaldt en af sine østrigske klassekammerater med mange fatale følger. Ingen af dem var dog fætre til Albert Einstein.[5]
Die Wahrheitsfunktion-Noten