|
|
(28 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Lysets [[Engel]] går med glans|Frank Jensen|at [[hav]]e [[engle]][[vin]]ger og [[erektion]] - samtidig!}}<br />
| | [[Fil:Lysengel.jpg|thumb|444px|right|I [[de gode gamle dage]] [[tro]]ede [[man]], at '''lyset''' kom med en [[Gud]]s [[Engel]] hver [[morgen]], men den slags pjat havde [[Nymfoman|lysheksen]] [[Heks|Hermione]] [[Fe|Hussada]]h (billedet herover) skam slet ikke tid til!<ref>[[bi]]lledet er fra hendes [[musik]][[video]]: "''It's raining fallen Angels''"</ref>]] |
|
| |
|
| | {{citat|Lysets [[Engel]] går med [[glans]]|Frank Jensen|at [[hav]]e [[engle]][[vin]]ger og [[erektion]] - samtidig!}}<br /> |
|
| |
|
| '''Lyset''' kom [[da]] [[Gud]] sagde "Lad der blive ''lys''" ... så når [[vi]] [[tænder]] for [[ko]]ntakten, tænder vi også for en eller [[and]]en [[gud]]. Desværre sagde [[Gud]] åbenbart [[aldrig]] "Lad der blive [[fred]] på [[Jord]]."<ref>Gud [[an]]vendte i [[det]] [[hel]]e [[tag]]et mest de såkaldte apostle og [[andre]] prædikanter såsom [[spindoktor]]er og [[reklame]]folk, når [[Gud]]s [[Ord]] skulle fortolkes og forkyndes til [[al]] [[folk]]et</ref><br /> | | '''Lys''' er et [[grundstof]], uden hvilket vores øjne ikke ville [[have]] [[nogen]] [[Blind|funktion]]. ''Lys'' består af [[foto]]ner, som er små [[prik]]ker af ''lys'', der [[bølge]]r gennem [[Æblekage|æteren]].<ref>Den berømte [[videnskab]]smand [[Isaac Newton]] fra [[England]] ([[1453]]-[[1864]]) sagde, at ''lyset'' var en bunke små partikler, mens den [[holland]]ske [[Astronomi|astronom]] [[Christian 2|Christiaan]] [[Hu]]ygens ([[1603]]-[[1]]6[[69]]) mente, at ''lyset'' var [[bølge]]r</ref> Siden [[Newton]] opdagede, at [[hvid]]t ''lys'' blot var ''[[Usynlig|en spektometrisk illusion]]'', skete der ikke meget for vores indsigt i ''lys'', før den [[dansk]]e [[feminist]] og [[partikel]][[fysik]]er [[Lene Hau]] kom til og fik bremset lyset [[ned]] (sikkert til [[glæde]] for mange [[morgen]][[Sur|gnavne]]), og på det seneste har [[Det schweiziske Vitamininstitut]] også fundet [[ud]] [[af]], at man kan forandre på lysets ''angulære momentum''<ref>det betyder, hvor meget ''lyset'' drejer sig [[om]] [[si]]g [[selv]], mens det [[rejse]]r gennem [[tid]] & [[rum]] (også selv om det ''kun'' er [[tre]] [[centimeter]])</ref> med cirka en [[halv]] [[Plankton|Planck]]. Vistnok en [[stor]] [[op]][[dag]][[else]].<ref>[[bar]]e [[ven]]t til de finder '''den nye partikel''' nede hos [[Cern]]!</ref> |
| | ===Klerikal disclaimer=== |
| | Lyset kom [[da]] [[Gud]] sagde "Lad der blive ''lys''".<ref>... så når [[vi]] [[tænder]] for [[ko]]ntakten, tænder vi også for [[en eller anden]] [[gud]]</ref> Desværre sagde [[denne|samme]] [[Gud]] åbenbart [[aldrig]] "Lad der blive [[fred]] på [[Jord]]."<ref>Gud [[an]]vendte i [[det]] [[hel]]e [[tag]]et mest de såkaldte apostle og [[andre]] prædikanter såsom [[spindoktor]]er og [[reklame]]folk, når [[Gud]]s [[Ord]] skulle fortolkes og forkyndes til [[al]] [[folk]]et</ref><br /> |
|
| |
|
| ==Lysets [[eg]]enskaber== | | ==Lysets [[eg]]enskaber== |
| | [[Fil:Lyshvaelv.jpg|thumb|444px|right|'''Lyset''' bliver [[lav]]et langt ude i [[verden]]s[[rum]]met på nogle [[stor]]e [[Stearinlys|lys]]fabrikker, som drives af en direktion på tre ærkeengle<ref>[[Djævlen]] er deres [[advokat]] [[Revy|og revisor]]!</ref>]] |
|
| |
|
| Der er mindst fem grundlæggende [[radioaktiv]]e strålingsegenskaber, som kendetegner ''lys'':<ref>[[Menneske]]ts [[øje]] kan [[normal]]t kun opfatte ''lys'' med [[bølge]]længder, der er i [[stør]]r[[else]]s[[ord]]enen fra 278 til 921 nanometer (en ''nanometer'' svarer til 0,000001 millimeter)</ref> [[Pære|lysforstærkning]] (amplitude), [[Sekund|sekventialisering]], [[Ild|brændvidde]], [[øjne|fokus]] og [[Nordpolen|polarisering]]. ''Lysets'' [[far]]ve [[Spejl|reflekteres]] som [[regel]] via en [[mod]]uleret frekvens, men [[dette]] [[skal]] gøres med yderste varsomhed, da ''lys''kilder udsender ''lys'' med flere yderst <s>[[død]]e[[lig]]e</s> [[farlig]]e [[DR2|''dræberfrekvenser'']].<br /> | | Der er mindst fem grundlæggende [[radioaktiv]]e strålingsegenskaber, som kendetegner ''lys'':<ref>[[Menneske]]ts [[øje]] kan [[normal]]t kun opfatte ''lys'' med [[bølge]]længder, der er i [[stør]]r[[else]]s[[ord]]enen fra 278 til 921 nanometer (en ''nanometer'' svarer til 0,000001 millimeter)</ref> [[Pære|lysforstærkning]] (amplitude), [[Sekund|sekventialisering]], [[Ild|brændvidde]], [[øjne|fokus]] og [[Nordpolen|polarisering]]. ''Lysets'' [[far]]ve [[Spejl|reflekteres]] som [[regel]] via en [[mod]]uleret frekvens, men [[dette]] [[skal]] gøres med yderste varsomhed, da ''lys''kilder udsender ''lys'' med flere yderst <s>[[død]]e[[lig]]e</s> [[farlig]]e [[DR2|''dræberfrekvenser'']].<br /> |
Linje 10: |
Linje 14: |
| ==Dræberlyset og dødsfrekvenserne== | | ==Dræberlyset og dødsfrekvenserne== |
|
| |
|
| [[Bølge]]længden af [[usynlig]]t ''lys'' gemmer sig i [[in]]terv[[alle]]t fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 [[ond]]ulerede [[bølge]]tops[[mark]]ører. Hvis ''lyset'' [[mos]]es op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil [[farveblind]]e [[menneske]]rs [[hjerne]]r blive [[dyb]]stegt på mindre end 30 sekunder, hvis de er så [[uheld]]ige at kigge på den [[DR1|farlige frekvens]].<br /> | | [[Bølge]]længden af [[usynlig]]t ''lys'' gemmer sig i [[in]]terv[[alle]]t fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 [[ond]]ulerede [[bølge]]tops[[mark]]ører. Hvis ''lyset'' [[mos]]es op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil [[farve]][[blind]]e [[menneske]]rs [[hjerne]]r blive ''dybstegt'' på mindre end 30 sekunder, hvis de er så [[uheld]]ige at kigge på den [[DR1|farlige frekvens]].<ref>Hvis [[man]] opholder sig for længe i skarpt og [[far]]ligt ''lys'', fx [[sol]]skin, bliver man til [[rød]] [[aske]]</ref><br /> |
| <ref>Hvis [[man]] opholder sig for længe i skarpt og [[far]]ligt ''lys'', fx [[sol]]skin, bliver man til [[rød]] [[aske]]</ref> | | Den [[død]]sensfarlige [[kort]][[bølge]]de stråling kaldes for [[ultraviolet]] ''lys'' eller slet og [[ret]] [[radioaktiv]] stråling, og så findes der også [[infrarød]], [[ko]]bolt[[blå]],<ref>Minder lidt om [[over]][[lyd]]sblå, bare [[tyk]]kere</ref> cinnober, magenta, [[gift]]iggrøn, [[perle]][[mor]] og [[disco]]''lys''. I [[hud]]en på flere ældre [[damer]] findes desuden et [[pi]]gment, som aktiveres, når [[hu]]den [[ud]]sættes for [[ko]]ncentre[[ret]] [[mørke]].<ref>Et mindre byområde [[nord]][[øst]] for [[Aarhus]], som er velegnet til formålet</ref> [[Nogle]] [[dyr]], fx [[bi]]er, kan på den [[mær]]kværdigste [[vis]] se ind i [[fremtiden]].<ref>mens [[andre]] [[dyr]], fx klapperslanger, kan se, hvad [[du]] [[lav]]ede i går aftes med [[hende den lækre fra parallelklassen]](Og de omstændigheder ser [[vi]] gerne nærmere be''lyst'' [[vis]]uelt (gerne på en [[DVD]], diskret [[lever]]et)</ref> |
| Den [[død]]sensfarlige [[kort]][[bølge]]de stråling kaldes for [[ultraviolet]] ''lys'' eller slet og [[ret]] [[radioaktiv]] stråling, og så findes der også [[infrarød]], [[ko]]bolt[[blå]],<ref>Minder lidt om [[over]][[lyd]]sblå, bare [[tyk]]kere</ref> cinnober, magenta, [[gift]]iggrøn, [[perle]][[mor]] og [[disco]]''lys''. I [[hud]]en på flere ældre [[damer]] findes desuden et [[pi]]gment, som aktiveres, når [[hu]]den [[ud]]sættes for [[ko]]ncentre[[ret]] [[mørke]].<ref>Et mindre byområde [[nord]][[øst]] for [[Aarhus]], som er velegnet til formålet</ref> [[Nogle]] [[dyr]], fx [[bi]]er, kan se ind i [[fremtiden]], mens [[andre]] [[dyr]], fx klapperslanger, kan se, hvad [[du]] [[lav]]ede i går aftes med [[hende den lækre fra parallelklassen]].<ref>Og de omstændigheder ser [[vi]] gerne nærmere be''lyst'' [[vis]]uelt (gerne på en [[DVD]], diskret [[lever]]et)</ref> | |
|
| |
|
| ==Denelektromagnetiske stråling== | | ==Den elektromagnetiske stråling== |
| ''Elektromagnetisk stråling'' indsamles med en [[uendelig]] [[Hash|has]]tighed, hvis [[man]] er i et [[total]]t [[vakuum]]. [[Alle]] iagttagere, der befinder sig i en jævn [[ind]]byrdes bevægelse, vil, ifølge [[Relativitetsteorien|den specielle relativitetsteori]], måle [[lysets hastighed]] i et [[rum]][[skib]], som er 297.793.851 [[meter]] per [[amerika]]nsk [[sekund]].<ref>Et [[amerika]]nsk [[sekund]] varer ''næsten'' lige så længe som et [[euro]]pæisk, men [[det]] ''amerikanske sekund'' når [[aldrig]] <big>'''Det Europæiske Sekund'''</big> til [[sok]]keholderne, når vi taler [[Kvalitetstid|kvalitet]]. Så kan de ''køre'' [[nok]] så [[hu]]rtigt ''[[lig]]e [[ud]]'' som de vil i deres [[stor]]e [[øse]]r med [[automat]]gear. De fanger [[os]] [[aldrig]] i en [[Jagt|Jaguar]]</ref> men [[det]] har en [[høj]]ere [[fedt]][[procent]]. | | ''Elektromagnetisk stråling'' indsamles med en [[uendelig]] [[Hash|has]]tighed, hvis [[man]] er i et [[total]]t [[vakuum]]. [[Alle]] iagttagere, der befinder sig i en jævn [[ind]]byrdes bevægelse, vil, ifølge [[Relativitetsteorien|den specielle relativitetsteori]], måle [[lysets hastighed]] i et [[rum]][[skib]], som er 297.793.851 [[meter]] per [[amerika]]nsk [[sekund]].<ref>Et [[amerika]]nsk [[sekund]] varer ''næsten'' lige så længe som et [[euro]]pæisk, men [[det]] ''amerikanske sekund'' når [[aldrig]] <big>'''Det Europæiske Sekund'''</big> til [[sok]]keholderne, når vi taler [[Kvalitetstid|kvalitet]]. Så kan de ''køre'' [[nok]] så [[hu]]rtigt ''[[lig]]e [[ud]]'' som de vil i deres [[stor]]e [[øse]]r med [[automat]]gear. De fanger [[os]] [[aldrig]] i en [[Jagt|Jaguar E-type]]</ref> men [[det]] har en [[høj]]ere [[fedt]][[procent]]. |
|
| |
|
| Studiet af ''lysets opførsel'' kaldes [[optik]]. Når ''lys'' fx passerer gennem [[si]]gtede [[medie]]r såsom [[luft]], [[øl]] eller [[mel]],<ref>Eller [[dig]], din [[lille]] [[nok]]sagt!</ref> vil [[lysets hastighed]] være ''stør''re end i [[vakuum]]. Som konsekvens [[her]]af vil ''lyset'' nedbrydes, dvs. gå i [[op]]løsning. ''Brydningsindekset'' er et [[begreb]] for [[stoffer]]s evne til at bryde ''lyset''. Per definition er ''brydningsindekset'' forholdet mellem [[lysets hastighed]] i [[teori]]en og ''lysets hastighed'' i praksis.<ref>I ''praksis'' var [[det]] [[teori]]en, der [[vand]]t</ref> | | Studiet af ''lysets opførsel'' kaldes [[Briller|optik]]. Når ''lys'' fx [[pas]]serer gennem [[si]]gtede [[medie]]r såsom [[luft]], [[Bose-Einstein kondensat]]er, [[øl]] eller [[mel]],<ref>Eller [[dig]], din [[lille]] [[nok]]sagt!</ref> vil [[lysets hastighed]] være ''stør''re end i [[vakuum]]. Som konsekvens [[her]]af vil ''lyset'' nedbrydes, dvs. gå i [[op]]løsning. ''Brydningsindekset'' er et [[begreb]] for [[stoffer]]s evne til at bryde ''lyset''. Per definition er ''brydningsindekset'' forholdet mellem [[lysets hastighed]] i [[teori]]en og ''lysets hastighed'' i praksis.<ref>I ''praksis'' var [[det]] [[teori]]en, der [[vand]]t</ref> |
|
| |
|
| ==Selvlysende fodnoter== | | ==Selvlysende fodnoter== |
Lys er et grundstof, uden hvilket vores øjne ikke ville have nogen funktion. Lys består af fotoner, som er små prikker af lys, der bølger gennem æteren.[2] Siden Isaac Newton opdagede, at hvidt lys blot var en spektometrisk illusion, skete der ikke meget for vores indsigt i lys, før den danske feminist og partikelfysiker Lene Hau kom til og fik bremset lyset ned (sikkert til glæde for mange morgengnavne), og på det seneste har Det schweiziske Vitamininstitut også fundet ud af, at man kan forandre på lysets angulære momentum[3] med cirka en halv Planck. Vistnok en stor opdagelse.[4]
Klerikal disclaimer
Lyset kom da Gud sagde "Lad der blive lys".[5] Desværre sagde samme Gud åbenbart aldrig "Lad der blive fred på Jord."[6]
Der er mindst fem grundlæggende radioaktive strålingsegenskaber, som kendetegner lys:[8] lysforstærkning (amplitude), sekventialisering, brændvidde, fokus og polarisering. Lysets farve reflekteres som regel via en moduleret frekvens, men dette skal gøres med yderste varsomhed, da lyskilder udsender lys med flere yderst dødelige farlige dræberfrekvenser.
Dræberlyset og dødsfrekvenserne
Bølgelængden af usynligt lys gemmer sig i intervallet fra ca. 373 sømil indtil ca. 742 ondulerede bølgetopsmarkører. Hvis lyset moses op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde-intervaller), vil farveblinde menneskers hjerner blive dybstegt på mindre end 30 sekunder, hvis de er så uheldige at kigge på den farlige frekvens.[9]
Den dødsensfarlige kortbølgede stråling kaldes for ultraviolet lys eller slet og ret radioaktiv stråling, og så findes der også infrarød, koboltblå,[10] cinnober, magenta, giftiggrøn, perlemor og discolys. I huden på flere ældre damer findes desuden et pigment, som aktiveres, når huden udsættes for koncentreret mørke.[11] En eller anden dyr, fx bier, kan på den mærkværdigste vis se ind i fremtiden.[12]
Den elektromagnetiske stråling
Elektromagnetisk stråling indsamles med en uendelig hastighed, hvis man er i et totalt vakuum. Alle iagttagere, der befinder sig i en jævn indbyrdes bevægelse, vil, ifølge den specielle relativitetsteori, måle lysets hastighed i et rumskib, som er 297.793.851 meter per amerikansk sekund.[13] men det har en højere fedtprocent.
Studiet af lysets opførsel kaldes optik. Når lys fx passerer gennem sigtede medier såsom luft, Bose-Einstein kondensater, øl eller mel,[14] vil lysets hastighed være større end i vakuum. Som konsekvens heraf vil lyset nedbrydes, dvs. gå i opløsning. Brydningsindekset er et begreb for stoffers evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighed i teorien og lysets hastighed i praksis.[15]
Selvlysende fodnoter
- ↑ billedet er fra hendes musikvideo: "It's raining fallen Angels"
- ↑ Den berømte videnskabsmand Isaac Newton fra England (1453-1864) sagde, at lyset var en bunke små partikler, mens den hollandske astronom Christiaan Huygens (1603-1669) mente, at lyset var bølger
- ↑ det betyder, hvor meget lyset drejer sig om sig selv, mens det rejser gennem tid & rum (også selv om det kun er tre centimeter)
- ↑ bare vent til de finder den nye partikel nede hos Cern!
- ↑ ... så når vi tænder for kontakten, tænder vi også for en eller anden gud
- ↑ Gud anvendte i det hele taget mest de såkaldte apostle og andre prædikanter såsom spindoktorer og reklamefolk, når Guds Ord skulle fortolkes og forkyndes til al folket
- ↑ Djævlen er deres advokat og revisor!
- ↑ Menneskets øje kan normalt kun opfatte lys med bølgelængder, der er i størrelsesordenen fra 278 til 921 nanometer (en nanometer svarer til 0,000001 millimeter)
- ↑ Hvis man opholder sig for længe i skarpt og farligt lys, fx solskin, bliver man til rød aske
- ↑ Minder lidt om overlydsblå, bare tykkere
- ↑ Et mindre byområde nordøst for Aarhus, som er velegnet til formålet
- ↑ mens andre dyr, fx klapperslanger, kan se, hvad du lavede i går aftes med hende den lækre fra parallelklassen(Og de omstændigheder ser vi gerne nærmere belyst visuelt (gerne på en DVD, diskret leveret)
- ↑ Et amerikansk sekund varer næsten lige så længe som et europæisk, men det amerikanske sekund når aldrig Det Europæiske Sekund til sokkeholderne, når vi taler kvalitet. Så kan de køre nok så hurtigt lige ud som de vil i deres store øser med automatgear. De fanger os aldrig i en Jaguar E-type
- ↑ Eller dig, din lille noksagt!
- ↑ I praksis var det teorien, der vandt
Tryk her for at se lyset
|
▼
|