|
|
(21 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
Linje 7: |
Linje 7: |
| '''Dwight David Eisenhower''' eller '''Ike''' blev født den [[14. oktober]] 1890 og døde den [[28. marts]] [[1969]] uden at være kommet til bevidsthed. | | '''Dwight David Eisenhower''' eller '''Ike''' blev født den [[14. oktober]] 1890 og døde den [[28. marts]] [[1969]] uden at være kommet til bevidsthed. |
|
| |
|
| Han var øverstbefalende for de allierede under anden verdenskrig, ''General of the Army'' og øverstbefalende for NATO 1950-52. Han var præsident i otte år fra 1953 til [[1961]]. | | Han var øverstbefalende for de allierede under anden verdenskrig, ''General of the Army'' og øverstbefalende for NATO [[1950]]-[[1952|52]]. Han var præsident i otte år fra [[1953]] til [[1961]]. |
| ==Familielivet== | | ==Familielivet== |
| Som de fleste andre præsidenter, var Eisenhower født i Texas. Hans far hed David og moren hed Ida. Selv var Ike nr. 3 ud af en søskendeflok på syv. | | Som de fleste andre præsidenter, blev Eisenhower født i Texas. Hans far hed David og moren hed Ida. Selv var Ike nr. 3 ud af en søskendeflok på syv. |
|
| |
|
| Egentlig stammer slægten fra Lothringen i Frankrig, men det forhindrede dem ikke i at flytte fra Texas til Kansas omkring år 1900 for at komme væk fra de ubetalte regninger. | | Egentlig stammer slægten fra Lothringen i [[Frankrig]], men det forhindrede dem ikke i at flytte fra Texas til Kansas omkring år 1900 for at komme væk fra de ubetalte regninger. |
|
| |
|
| I 1916 blev Ike gift med Mamie Doud. Sammen fik de to børn, hvoraf nr. 2 stadig lever. Nr. 1 døde som lille bitte i 1922. | | I 1916 blev Ike gift med [[Mae West|Mamie Doud]]. Sammen fik de to børn, hvoraf nr. 2 stadig lever. Nr. 1 døde som lille bitte i 1922 efter en ubetydelig vådeskudsepisode i hjemmet. |
|
| |
|
| ==Militær karriere== | | ==Militær karriere== |
| Fra 1911 til 1915 gik Ike på militærakademiet, hvor han blev officer og gentleman. Så gik USA med i første verdenskrig og Ike tjenestegjorde i tankkorpset og blev oberstløjtnant. Så sluttede krigen og han blev major i Maryland til 1922. <small>Så er der et lille hul her, måske fordi den lille søn Doud døde i dette år.</small> Men i 1925 var Ike tilbage og avancerede som sædvanlig med uhørt fart. I 1927 havde han rang af bataljonschef. I midten af 30'erne rejste Ike med general Douglas MacArthur til Fillipinerne, hvor han fik rang af oberstløjtnant og fladlus. | | Fra 1911 til 1915 gik Ike på militærakademiet, hvor han blev officer og gentleman, hvilket senere er blevet så glimrende filmatiseret med Richard Gere. Så indtraf det, der populært kaldes [[1. verdenskrig]] og Ike blev <s>tankpasser</s> officer i tankkorpset, hvor han kørte rundt og tankede op hele dagen. Men benzinen var jo også billig dengang. |
|
| |
|
| I 1939 var han tilbage i [[USA]] som skrivebordsgeneral. I 1941 angreb [[japan]]erne Pearl Harbor og USA gik med i krigen. Snart blev Ike øverstkommanderende over de allierede styrker og tæskede ene mand Hitler og kejser Hirohito.
| | Vel hjemme igen avancerede Ike fra den ene [[post]] til den anden, indtil han endelig røg med general MacArthur til [[Filippinerne]] som oberstløjtnant. Her gik han og gloede på søde små filippinerpiger indtil 1937, hvor et grimmer tilfælde af [[fladlus]] sendte ham retur til Staterne, indtil [[Japan|japserne]] i 1941 bød op til krigsdans ved at bombe Pearl Harbor. |
|
| |
|
| Som tak for sin store ansats blev Ike udnævnt til det, der i Amerika svarer til feltmarskal, nemlig ''General of the Army''. Han blev tilbudt medaljen ''Medal of Honor'', men han takkede nej. Der var for mange [[Paris Hilton|skeletter]] i [[Kong Volmer|skabet]].
| | Det hele endte i [[2. verdenskrig]] og skrig og skrål, indtil Hitler måtte skyde sig i sin førerbunker og kejser Hirohito fik en ordentlig lammer: |
| | |
| | {{Supercitat1|Kan du sige "Panasonic sucks", din lille japser?|Ike}} |
| | |
| | Efter krigen blev Ike udnævnt til ''General of the Army'', som er det samme som feltmarskal, men det kan amerikanerne ikke stave til, så i stedet gjorde de Ike til øverstbefalende over NATO, så han kunne holde de slemme russere i skak, indtil mandfolket [[Anders Fogh Rasmussen]] kunne tage over. |
| | |
| | Men nu ville Ike være præsident, lige som så mange andre <s>jurister</s> generaler. |
|
| |
|
| Ved krigens slutning fik Ike kommandoen over USA's del af det okkuperede [[Tyskland]]. I 1950 blev han øverstbefalende for NATO og i 1952 blev han præsidentkandidat for republikanerne, der siden har fostret så store statsmænd som [[George H. W. Bush|George Bush]] og [[George Bush]],
| |
| ==Valget i '52== | | ==Valget i '52== |
| Var der noget, som Eisenhower var træt af, så var det [[Harry S. Truman|Harry Truman]]. Han kunne bare ikke snuppe den lille stangtøjsforhandler og nu ville han selv have embedet. Ike kunne frit vælge, om han ville være præsidentkandidat for Demokraterne eller Republikanerne. De var ellevilde med ham, hele koret. Han valgte Republikanerne. Demokraterne indså straks, at slaget var tabt, så de satte Adlai Stevenson på uriasposten som præsidentkandidat. Ham var der alligevel ingen, der regnede for noget. | | Var der nogen, som Eisenhower var træt af, så var det [[Harry S. Truman|Harry Truman]]. Han kunne bare ikke snuppe den lille stangtøjsforhandler og nu ville han selv have embedet. Ike kunne frit vælge, om han ville være præsidentkandidat for Demokraterne eller Republikanerne. De var ellevilde med ham, hele koret. Han valgte Republikanerne. Demokraterne indså straks, at slaget var tabt, så de satte Adlai Stevenson, der både var skaldet, begavet og veltalende, på uriasposten som præsidentkandidat. Ham var der alligevel ingen, der gad høre på. |
|
| |
|
| Ike gik til valg på at ville afslutte krigen i Korea, kommunismen og korruptionen. Derfor valgte han [[Richard Nixon|Dick Nixon]] til sin vicepræsidentkandidat. <small>fnis!</small> | | Ike gik til valg på at ville afslutte krigen i Korea, kommunismen og korruptionen. Derfor valgte han [[Richard Nixon|Dick Nixon]] til sin vicepræsidentkandidat. <small>fnis!</small> |
|
| |
|
| Selv ikke Ike's enorme popularitet kunne afholde Nixon fra at blive rodet ind i en skandale - svindel med valgmidler og ulovlige valgbidrag. Ike var parat til at skippe den unge senator og kommunisthader, men Nixon gik på tv og snakkede til den laveste fællesnævner om en hundehvalp, som hans børn havde fået. Så blev Nixon tilgivet og Ike var nødt til at beholde ham.
| | Valgnatten var rent proforma. Man lod bare som om man talte stemmerne op, men tømte i virkeligheden samtlige valgbokse direkte i Hudsonfloden. To minutter efter valgstedernes åbning blev Ike kåret som vinder med 101% af stemmerne, hvilket var lidt mindre end forventet. |
| | |
| Eisenhower vandt så stort over Stevenson, at sejren var en kendsgerning 10 minutter før valgstederne åbnede.
| |
|
| |
|
| ==Præsident== | | ==Præsident== |
| Det første den nyvalgte præsident gjorde, var at opgive sin titel som femstjernet general. Man kunne ikke både være præsident og general, når man skulle være ''Commander in Chief'', som en flok fulde jurister så rigtigt sagde over et par bajere, inden de brækkede sig på hinandens [[slips]]. | | Det første den nyvalgte præsident gjorde, var at opgive sin titel som femstjernet general. Man kunne ikke både være præsident og general, når man skulle være ''Commander in Chief'', som en flok fulde jurister så rigtigt sagde over et par bajere, inden de brækkede sig på hinandens [[slips]]. |
|
| |
|
| På indsættelsesdagen valgte Ike og konen at fornærme den afgående præsident, da de nægtede at stikke [[næse]]n indenfor i [[Det Hvide Hus]] til den traditionelle kop [[kaffe]] og et stykke [[røv|bag]]værk. Så det var en totalt afpisset Harry Truman, der fulgtes med generalen til Capitol. | | På indsættelsesdagen valgte Ike og konen at fornærme den afgående præsident, da de nægtede at stikke [[næse]]n indenfor i [[Det Hvide Hus]] til den traditionelle kop [[kaffe]] med wienerbrød. Så det var en småmopset Harry Truman, der måtte vade ud i bilen til Ike og køre til Capitol, hvor den sædvanlige præsidentlirum-larum skulle aflires. |
|
| |
|
| Men Ike fik aflagt eden og holdt en lang og kedelig tale, hvor han roste den amerikanske kogekunst og lovede en kylling i hver en gryde og en bil i hver en carport. Og en ordentlig stivert i hver en husmor, men det blev klippet ud.
| | Så Ike aflagde præsidentløftet på sin mors gamle Smith & Wesson-bibel og holdt en lang og kedelig tale, hvor han roste den amerikanske livsstil og lovede en kylling i hver en gryde og en bil i hver en carport. Og en ordentlig stivert i hver en husmor, men det blev klippet ud. |
| ===Indenrigsk===
| |
| Rent finansmæssigt var Ike tilhænger af, at økonomien bare skulle passe sig selv. Og da den havde det udmærket, var der ingen der var uenige med ham på det tidspunkt. Bruttonationalproduktet steg med 2,5% i de år, hvor Ike var præsident. Ikke så imponerende, '''men det var sgudda et plus, ikke et minus, åndssvage investeringsforeninger!'''
| |
|
| |
|
| I 1954 var der midtvejsvalg og demokraterne fik flertal i kongressen. Det kunne have været en rigtig skidt ting, hvis ikke Ike havde sådan et fortræffeligt samarbejde med senatets leder, den noble [[Lyndon Johnson]]. Sammen fik de gennemført al nødvendig lovgivning, der kunne sikre den amerikanske drøm. Alle var glade.
| | ===Happy Days=== |
| | Der var penge i kassen i de år. Bruttonationalproduktet steg som et Norwegianfly på vej til Tenerife med fulde svenskere og Joe McCarthy jagtede alle kommunister - herunder socialdemokrater og Liberal Alliance - ud af alle offentlige embeder og Hollywood. Ren idyl. |
|
| |
|
| Det var også i de år, at de første [[Barack Obama|niggere]] fik lov til at gå i skole med pæne, hvide mennesker og begyndte at ville sidde ned i bussen og alt muligt, så præsidenten måtte sende hæren ud og <s>skyde</s> beskytte dem.
| | Ike brød sig dog ikke særlig meget om MacCarthy, så han fik en hemmelig aftale med bourbon-producenterne om, at de skulle skrue låget fastere på. Dette førte til McCarthys totale nedsmeltning omkring 1956. |
|
| |
|
| I de glade 50'ere huserede Joe McCarthy og jagtede kommunister i regeringen, i Hollywood, i tegneserierne og i sin sekretærs [[Undertøj|trusser]]. Eisenhower hadede McCarthy, og hjalp i hemmelighed med at underminere ham, bl.a. ved at tale grimt om ham bag hans [[røv|ryg]] og sørge for, at skruelåget på whiskyflasker blev skruet strammere på.
| | Som toppen på kransekagen fik de første [[Barack Obama|negere]] lov til at gå i skole med pæne, hvide mennesker og begyndte at ville sidde ned i bussen og alt muligt, så præsidenten måtte sende hæren ud og <s>skyde</s> beskytte dem mod sig selv. |
|
| |
|
| Ellers satte han såmænd ikke rigtig gang i noget. Nå, jo, han fik bygget 66.000 km ''highways'', inspireret af de tyske ''Autobahns''. Og så tog han Hawaii og Alaska med i unionen, så vi senere kunne få glæde af [[Sarah Palin]] som vicepræsidentkandidat.
| | Byggeriet boomede, husmødrene fik køleskab og farmand fik en bil, så han kunne jolle rundt på de 66.000 km ''highways'', som regeringen byggede til lejligheden. |
|
| |
|
| I 1956 var der ingen tvivl om, at Eisenhower ville blive genvalgt med akklamation. For at spare, valgte man derfor at genudsende valgkampen fra 1952, og hele nationen lo af skadefryd, da Stevenson fik røvfuld igen.
| | Og Hawaii og Alaska kom med i unionen, så vi senere kunne få glæde af [[Sarah Palin]] som vicepræsidentkandidat og foldeud-pige for et te-blad. |
|
| |
|
| ===Udenrigsk===
| | I 1956 genudsendte man valgkampen fra 1952, og hele nationen lo af skadefryd, da Stevenson fik røvfuld igen, denne gang med 119% af stemmerne imod sig. |
| Koreakrigen blev brat afsluttet, da Eisenhower lod [[Mao]] forstå, at der ville blive brugt atomvåben, hvis ikke han trak sine små kinesere ud af Korea, hvor de pissede rundt og lod som om de var nordkoreanere. Slut, prut, finale. Næste levende billede...
| |
|
| |
|
| I 1953 døde Stalin, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen blev lidt varmere, måske fordi Krustjov var lige så skaldet som Eisenhower og bange for hans [[atombombe]]r. Helt varm overfor kommunisterne var Ike dog ikke, og han dannede SEATO, et netværk, der skulle holde kommunisterne ude af [[Asien]]. Ike brugte gerne [[CIA]] til lidt statskup i Guatamala og Congo og til at vælte [[Iran]]s demokratisk valgte premierminister.
| | ===Ude i den store verden=== |
| {{CIA_siger|Ja, det var sgu tider! Otte gode år med Ike! Hvis han bare ikke var blevet afløst af den kommunistforskrækkede [[John F. Kennedy|Kennedy]], så havde vi ikke behøvet at... Æhæmmmm...}}
| | ... var alt roligt. Lige så snart [[Mao]] fandt ud af, at Ike ville blive præsident, skyndte han sig at trække <s>kineserne</s> de nordkoreanske tropper ud af Sydkorea og nøjes med at plage sit eget folk. |
| [[Fidel Castro]] fik en kold skulder, da han efter kuppet på Cuba forsøgte at tilnærme sig USA. Eisenhower tog ud og spillede [[golf]] og lod en afmålt Nixon holde et kort møde med kupmageren. Krisen mellem USA og Cuba skulle eskalere til et plan, hvor [[jorden]] stod til udslettelse. Men først under Kennedy.
| |
|
| |
|
| | Og Sovjetunionens Stalin blev så betænkelig ved Ikes magtovertagelse, at han døde og overlod den kolde krig til Krutsjev, den lille tyksak med den store virkning. Hverken Kina, Korea eller Sovjet turde så meget som vifte med ørerne, før Kennedy blev valgt, men det er en anden historie. |
| | |
| | [[Og så snakker vi ikke mere om det|Og så taler vi ikke mere om det!]] |
| ==Farvel, Tut== | | ==Farvel, Tut== |
| Da Eisenhowers præsidenttid lakkede mod [[bagslag|enden]] stod det klart, at Richard Nixon ville rykke fra vicepræsident til præsidentkandidat. Pressen spurgte derfor helt naturligt, på sin sædvanlige luskede og bagstræberiske måde, om hvad Nixon havde udrettet som vicepræsident. | | Da Eisenhowers præsidenttid lakkede mod [[bagslag|enden]] stod det klart, at vicepræsident Nixon ville blive republikanernes præsidentkandidat. |
| | |
| | Pressen spurgte derfor helt naturligt Ike, på sin sædvanlige luskede og bagstræberiske måde, om hvad Nixon havde udrettet som vicepræsident. |
| | |
| {{Supercitat1|Giv mig en uge, så skal jeg se om jeg kan komme på noget.|Ike}} | | {{Supercitat1|Giv mig en uge, så skal jeg se om jeg kan komme på noget.|Ike}} |
| Det var jo ikke pænt sagt, nej det var endda løgn, for Nixon var i gang med at planlægge en invasion af Cuba. I Svinebugten. Men det skulle først ske under den nye præsident, som jo helt sikkert ville blive Nixon. Eller det... | | |
| | Det var ikke heeeelt rigtigt, for Nixon havde fuld fart i planerne om at invadere Cuba og <s>stjæle</s> generobre øen til glæde for [[mafia]]en og Pepsi Cola. |
|
| |
|
| I sin afskedstale til nationen advarede Ike om, at det militært-industrielle kompleks ville tage initiativet lige ud af hånden på den næste præsident, hvis han ikke var på vagt. Krige er god business, men det sagde han nu ikke højt. | | I sin afskedstale til nationen advarede Ike om, at det militært-industrielle kompleks ville tage initiativet lige ud af hånden på den næste præsident, hvis han ikke var på vagt. Krige er god business, men det sagde han nu ikke højt. |
|
| |
|
| Sammen med [[Marilyn Monroe|Mamie]] flyttede ekspræsidenten til Gettysburg og fik sine fem stjerner tilbage og døde i 1969. Han blev begravet for fuld udblæsning og menes fortsat at være død. | | Sammen med [[Marilyn Monroe|Mamie]] flyttede ekspræsidenten til Gettysburg og fik sine fem generalstjerner tilbage og døde i 1969, da han fik en medalje galt i halsen. Han blev begravet for fuldt honnør og æres fortsat højt i [[de lande vi normalt sammenligner os med]].{{Skabelon:USA's præsidenter}} |
| {{Start boks}}
| |
| {{Arvefølge boks|
| |
| title=[[Amerikanske præsidenter|Amerikansk præsident]]|
| |
| before=[[Harry S. Truman]]|
| |
| after=[[John F. Kennedy]]|
| |
| years=[[1953]]–[[1961]]
| |
| }}
| |
| {{Slut boks}} | |
| {{DEFAULTSORT:Eisenhower}} | | {{DEFAULTSORT:Eisenhower}} |
| | [[en:Dwight D. Eisenhower]] |
| [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] | | [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] |
| | |
| | [[de:Dwight D. Eisenhower]] |
| | [[es:Dwight D. Eisenhower]] |
| | [[fi:Dwight D. Eisenhower]] |
| | [[zh:德怀特‧艾森豪威尔]] |
I LIKE IKE!
Dwight David Eisenhower eller Ike blev født den 14. oktober 1890 og døde den 28. marts 1969 uden at være kommet til bevidsthed.
Han var øverstbefalende for de allierede under anden verdenskrig, General of the Army og øverstbefalende for NATO 1950-52. Han var præsident i otte år fra 1953 til 1961.
Familielivet
Som de fleste andre præsidenter, blev Eisenhower født i Texas. Hans far hed David og moren hed Ida. Selv var Ike nr. 3 ud af en søskendeflok på syv.
Egentlig stammer slægten fra Lothringen i Frankrig, men det forhindrede dem ikke i at flytte fra Texas til Kansas omkring år 1900 for at komme væk fra de ubetalte regninger.
I 1916 blev Ike gift med Mamie Doud. Sammen fik de to børn, hvoraf nr. 2 stadig lever. Nr. 1 døde som lille bitte i 1922 efter en ubetydelig vådeskudsepisode i hjemmet.
Militær karriere
Fra 1911 til 1915 gik Ike på militærakademiet, hvor han blev officer og gentleman, hvilket senere er blevet så glimrende filmatiseret med Richard Gere. Så indtraf det, der populært kaldes 1. verdenskrig og Ike blev tankpasser officer i tankkorpset, hvor han kørte rundt og tankede op hele dagen. Men benzinen var jo også billig dengang.
Vel hjemme igen avancerede Ike fra den ene post til den anden, indtil han endelig røg med general MacArthur til Filippinerne som oberstløjtnant. Her gik han og gloede på søde små filippinerpiger indtil 1937, hvor et grimmer tilfælde af fladlus sendte ham retur til Staterne, indtil japserne i 1941 bød op til krigsdans ved at bombe Pearl Harbor.
Det hele endte i 2. verdenskrig og skrig og skrål, indtil Hitler måtte skyde sig i sin førerbunker og kejser Hirohito fik en ordentlig lammer:
|
|
Kan du sige "Panasonic sucks", din lille japser?
|
|
|
Ike
|
Efter krigen blev Ike udnævnt til General of the Army, som er det samme som feltmarskal, men det kan amerikanerne ikke stave til, så i stedet gjorde de Ike til øverstbefalende over NATO, så han kunne holde de slemme russere i skak, indtil mandfolket Anders Fogh Rasmussen kunne tage over.
Men nu ville Ike være præsident, lige som så mange andre jurister generaler.
Valget i '52
Var der nogen, som Eisenhower var træt af, så var det Harry Truman. Han kunne bare ikke snuppe den lille stangtøjsforhandler og nu ville han selv have embedet. Ike kunne frit vælge, om han ville være præsidentkandidat for Demokraterne eller Republikanerne. De var ellevilde med ham, hele koret. Han valgte Republikanerne. Demokraterne indså straks, at slaget var tabt, så de satte Adlai Stevenson, der både var skaldet, begavet og veltalende, på uriasposten som præsidentkandidat. Ham var der alligevel ingen, der gad høre på.
Ike gik til valg på at ville afslutte krigen i Korea, kommunismen og korruptionen. Derfor valgte han Dick Nixon til sin vicepræsidentkandidat. fnis!
Valgnatten var rent proforma. Man lod bare som om man talte stemmerne op, men tømte i virkeligheden samtlige valgbokse direkte i Hudsonfloden. To minutter efter valgstedernes åbning blev Ike kåret som vinder med 101% af stemmerne, hvilket var lidt mindre end forventet.
Præsident
Det første den nyvalgte præsident gjorde, var at opgive sin titel som femstjernet general. Man kunne ikke både være præsident og general, når man skulle være Commander in Chief, som en flok fulde jurister så rigtigt sagde over et par bajere, inden de brækkede sig på hinandens slips.
På indsættelsesdagen valgte Ike og konen at fornærme den afgående præsident, da de nægtede at stikke næsen indenfor i Det Hvide Hus til den traditionelle kop kaffe med wienerbrød. Så det var en småmopset Harry Truman, der måtte vade ud i bilen til Ike og køre til Capitol, hvor den sædvanlige præsidentlirum-larum skulle aflires.
Så Ike aflagde præsidentløftet på sin mors gamle Smith & Wesson-bibel og holdt en lang og kedelig tale, hvor han roste den amerikanske livsstil og lovede en kylling i hver en gryde og en bil i hver en carport. Og en ordentlig stivert i hver en husmor, men det blev klippet ud.
Happy Days
Der var penge i kassen i de år. Bruttonationalproduktet steg som et Norwegianfly på vej til Tenerife med fulde svenskere og Joe McCarthy jagtede alle kommunister - herunder socialdemokrater og Liberal Alliance - ud af alle offentlige embeder og Hollywood. Ren idyl.
Ike brød sig dog ikke særlig meget om MacCarthy, så han fik en hemmelig aftale med bourbon-producenterne om, at de skulle skrue låget fastere på. Dette førte til McCarthys totale nedsmeltning omkring 1956.
Som toppen på kransekagen fik de første negere lov til at gå i skole med pæne, hvide mennesker og begyndte at ville sidde ned i bussen og alt muligt, så præsidenten måtte sende hæren ud og skyde beskytte dem mod sig selv.
Byggeriet boomede, husmødrene fik køleskab og farmand fik en bil, så han kunne jolle rundt på de 66.000 km highways, som regeringen byggede til lejligheden.
Og Hawaii og Alaska kom med i unionen, så vi senere kunne få glæde af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat og foldeud-pige for et te-blad.
I 1956 genudsendte man valgkampen fra 1952, og hele nationen lo af skadefryd, da Stevenson fik røvfuld igen, denne gang med 119% af stemmerne imod sig.
Ude i den store verden
... var alt roligt. Lige så snart Formand Mao fandt ud af, at Ike ville blive præsident, skyndte han sig at trække kineserne de nordkoreanske tropper ud af Sydkorea og nøjes med at plage sit eget folk.
Og Sovjetunionens Stalin blev så betænkelig ved Ikes magtovertagelse, at han døde og overlod den kolde krig til Krutsjev, den lille tyksak med den store virkning. Hverken Kina, Korea eller Sovjet turde så meget som vifte med ørerne, før Kennedy blev valgt, men det er en anden historie.
Og så taler vi ikke mere om det!
Farvel, Tut
Da Eisenhowers præsidenttid lakkede mod enden stod det klart, at vicepræsident Nixon ville blive republikanernes præsidentkandidat.
Pressen spurgte derfor helt naturligt Ike, på sin sædvanlige luskede og bagstræberiske måde, om hvad Nixon havde udrettet som vicepræsident.
|
|
Giv mig en uge, så skal jeg se om jeg kan komme på noget.
|
|
|
Ike
|
Det var ikke heeeelt rigtigt, for Nixon havde fuld fart i planerne om at invadere Cuba og stjæle generobre øen til glæde for mafiaen og Pepsi Cola.
I sin afskedstale til nationen advarede Ike om, at det militært-industrielle kompleks ville tage initiativet lige ud af hånden på den næste præsident, hvis han ikke var på vagt. Krige er god business, men det sagde han nu ikke højt.
Sammen med Mamie flyttede ekspræsidenten til Gettysburg og fik sine fem generalstjerner tilbage og døde i 1969, da han fik en medalje galt i halsen. Han blev begravet for fuldt honnør og æres fortsat højt i de lande vi normalt sammenligner os med.