|
|
(112 mellemliggende versioner af 13 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Århus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Men det siger ikke så meget igen. | | <div style="float:right;clear:both;">{{Byliv|AARHUS|Århushistorie|Gellerupparken{{!}}Aarhus Ghetto|Aarhus Festuge|Gellerupparken{{!}}Den Gamle By i Aarhus|left=85px}}</div> |
| Byen er kendt for at stinke til [[fodbold]], at være hjemsted for store [[kultur]]personligheder(i [[Jylland]]) som [[Thomas Helmig]], at have en havn der ligesom [[Mariager]] fjord er ved at dø, og for sine racistiske Hooligans.
| | [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|350px|Fra Hergé's "[[Tintin]] og den forsvundne [[å]]". Snapshot fra Bruunsbro.]]{{citat|[[Hjem]] til [[dig]] og Århus, wuowåh|Mig|min fødeby}}<br /> |
| men hvordan startede det hele?
| | '''Aarhus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Med sit [[op]][[land]] [[dæk]]ker [[by]]en et område på [[god]]t 47.300 kvadratkilometer. Mod [[syd]] [[grænse]]r [[by]]en til [[Tysk]]land.<ref>På [[tysk]] hedder [[by]]en ''Jahrhaus''!!!</ref> Aarhus Havn og de omkringliggende [[strand]]e har en [[kys]]tlinje på ca. 7.500 km. |
| [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|400px|Fra "Tintin og den forsvundne å"]] | | [[By]]en er [[kendt]] for at ''pwne'' [[ti]]l [[fodbold]], at være [[hjem]][[sted]] for [[stor]]e [[kultur]][[person]][[lig]]heder ([[i]] [[Jylland]]) som fx [[Thomas Helmig]], at have en [[hav]]n, der [[lig]]esom [[Roskilde]] Fjord er [[ved]] at dø, og for sine [[racist]]iske [[Bølle|hooligan]]s. |
| Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det der senere skulle blive kaldt Århusbugten og tænke
| | Men hvordan startede det hele? |
| {{Supercitat1|for [[fanden]], vi gør det s'gu! vi bygger en by her! Vi gør det!"|En flok stive vikinger|grundlæggelsen af Århus}} | | Hvilke [[død]]-[[druk]]ne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:<br /> |
| | {{Supercitat1|For [[fanden]], vi gør det s'gu! [[Vi]] [[by]]gger en by her! Vi gør det!"|En flok stive [[viking]]er|grundlæggelsen af Aarhus}} |
|
| |
|
| | == Et forsøg på en Århus-historie == |
|
| |
|
| | === Ca. [[År]] 990 === |
|
| |
|
| Det vil jeg forsøge at svare på i denne artikel.
| | Efter et [[druk]]gilde på [[Harald Blåtand]]s [[ko]]ngsgård i [[Jelling]] er [[Hø]]vding [[Eg]]il den [[Fod]][[kold]]e nået til [[kys]]ten [[nord]] for vore [[dag]]es [[Skanderborg]]. Han får et [[nys]]eanfald og rammer en stiv alf i [[hovede]]t med en [[snot]]klat. Alfen [[tag]]er denne [[ret]] ubehøvlede gestus meget [[person]][[lig]]t, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned [[her]] med sine mest [[tyk]]pandede [[mænd]] og opkalde byen efter den [[lyd]], han sagde, da han [[snot]]tede på alfen: "Aar-husch!" |
| | | Ideen [[vin]]der bred applaus fra hans rådgivere, og Egil [[får]] [[snart]] [[tvang]]sflyttet hele sin hird med [[familie]] til [[det]] [[ny]]e bosted. Da [[vikinger]]ne kun [[hav]]de den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de [[stav]]e [[by]]ens [[navn]] ''Aros''. |
| | |
| == Et forsøg på en historie ==
| |
| | |
| === Ca. År 990 ===
| |
| | |
| Efter et drukgilde på [[Harald Blåtand]]s kongsgård i [[Jelling]] er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages [[Skanderborg]]. han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og forbander Egil til at ville slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd, og opkalde byen efter den lyd han sagde da han snottede på alfen: "Aar-husch!" | |
| Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. | |
|
| |
|
| === Omkring 1050 === | | === Omkring 1050 === |
|
| |
|
| Magnus den Gode, Konge af Danmark og [[Norge ]]og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske præger mønter i Århus, men grundet for meget norsk brændevin kalder møntnerne byen for "Arosei". denne stavefejl holder ved op til reformationen. | | Magnus den [[God]]e, [[Konge]] af [[Danmark]] og [[Norge ]]og [[søn]] af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger [[mønt]]er i Aarhus, men grundet [[ind]][[tag]]elsen af for meget [[norsk]] [[brændevin]], kalder [[mønt]]erne byen for "Arosei". Denne [[stav]]e[[fejl]] holdes ved [[lig]]e frem til [[reformationen]]. |
|
| |
|
| === 1862 === | | === 1862 === |
|
| |
|
| ''Jernbanen kommer til Århus.'' | | ''Jernbanen kommer til Aarhus.'' |
|
| |
|
| Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned da jernbanen fra [[Fredericia]] føres op til Århus. og den bliver revet fuldstændig ned i 1936 da den (i vore dage)gamle Lillebæltsbro åbnes
| | [[By]]ens [[lang]]e [[en]]evælde som [[Jylland]]s [[Konge]]by bliver revet lidt [[ned]], [[da]] [[jern]]banen fra [[Fredericia]] føres [[op]] til Aarhus. Og [[monopol]]et bliver revet [[fuld]]stændig [[ned]] [[i]] [[1936]], da den (i vore [[dag]]e) gamle [[Lille]]bæltsbro [[å]]bnes. |
| | |
| | === 1953 === |
| | [[Mig|Jeg]] bliver født [[søndag]] [[25]]. [[oktober]] i kælderen [[under]] [[Villa|Villa Amy]], Kastaniegade 2 på [[Fred]]eriksbjerg i det [[nord]]lige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en [[guld]]ske i [[mund]]en, og selvfølgelig var [[far]] [[fuld]] [[igen]]. [[Helligånden]] assisterede som [[Narkotika|narkoselæge]]. |
|
| |
|
| === 1966 === | | === 1966 === |
Linje 32: |
Linje 31: |
| ''[[Gnags]] dannet'' | | ''[[Gnags]] dannet'' |
|
| |
|
| I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse 5 unge mænd skal senere gå hen i dansk rockhistorie som det sen-20. Århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Sol Over Århus" & "Når jeg Bliver Vammel", giver de den by de holder så meget af i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende. Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed ved Søerne i Indre København. | | I [[1966]] spiller [[et]] [[band]] af [[unge]] [[mænd]] [[i]] [[vindue]]t hos [[bog]]handleren i [[Skjern]]. [[Disse]] [[fem]] [[unge]] [[mænd]] skal senere gå over i [[dansk]] [[rock]][[historie]], som det sen-20. [[århundrede]]s mest elskede og forhadte band, Gnags. Med [[sang]]e som "''Lav Fiol Over Aarhus''" & "''Når jeg bli'r Vammel''", giver de den by, de holder så meget af, i [[overflod]] af [[god]] såvel som [[dårlig]] PR. Men [[alting]] har en [[ende]].<ref>Og [[regn]][[orm]]e har tvende</ref> Peter A.G. bor [[nu]] på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra [[Sort]]edams- til Peblingesøen i [[det]] [[ind]]re [[København]], hvor han [[dyr]]ker [[undulat]]er og [[andre]] [[unge]] [[fugl]]e<ref>[[Fransk]]: les petites filles et les garçons</ref> ([[engelsk]]: ''[[bi]]rds''). |
|
| |
|
| === 1971 === | | === 1971 === |
|
| |
|
| ''Århus Sporveje lukker, men fortsætter'' | | ''Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter'' |
|
| |
|
| I 1971 lukker den sidste sporvejslinie i Århus, men navnet Århus Sporveje bibeholdes af busafdelingen. Denne kører i vore dage med samme navn. I modsætning til Københavns Sporveje der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder. | | I [[1971]] lukker den [[sidst]]e sporvejslinje i Aarhus, men [[navn]]et Aarhus Sporveje [[bi]]beholdes af [[bus]]afdelingen, i [[mod]]sætning [[ti]]l [[København]]s Sporveje, der var [[klog]]e [[nok]] [[ti]]l [[i]] [[midt]]en af [[70'erne]] at [[ski]]fte [[navn]] til [[HT]], for at undgå at forvirre [[turist]]er og [[ude]]nbys kunder.<ref>Og - [[selvfølge]]lig - for at [[nar]]re [[fjende]]n</ref> |
| Dog med privatiseringen under midttrafik vil busselskabet Århus sporveje inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber at dette vil kunne matches med at Århus atter får Sporvogne (Letbanen)
| | Med [[privat]]ise[[ring]]en under selskabet Midttrafik [[vi]]l [[bus]]selskabet Aarhus Sporveje dog [[ind]]en for en overskuelig [[fremtid]] skifte [[navn]] til Midttrafik. Busselskabet [[håb]]er, at [[dette]] [[vi]]l kunne [[ko]]ordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen). |
|
| |
|
| === 2003 === | | === 2003 === |
Linje 45: |
Linje 44: |
| ''Bruuns Galleri åbner'' | | ''Bruuns Galleri åbner'' |
|
| |
|
| I forbindelse med Århus Hovedbanegård åbnes Århus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin. | | I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første [[Fisk]]etorvet-[[klon]], Bruuns [[Gal]]leri, for at aflaste Magasin på [[Å]]boulevarden. |
| dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Århus.
| | [[Dette]] er første skridt på [[vej]]en til en resocialisering af Aarhus. |
| | |
| | |
| | == Musikbyen Aarhus == |
| | [[Alle]] [[i]] [[Danmark]], der på et eller [[and]]et [[tid]]spunkt har haft et [[musik]]instrument [[i]] [[hånd]]en, er enten født i Aarhus [[og/eller]] er flyttet dertil [[ind]]en [[ko]]nf[[irma]][[ti]]on[[sal]]deren. Efter [[Kondom|konfirmationen]] i Aarhus [[Dom]][[kirke]] slingrede de straks ned ad [[Vest]]ergade og [[ind]] [[i]] [[gå]]rden ved [[nu]]mmer [[58]], hvor [[båd]]e [[Folkesang|folkemusikken]], [[jazz]]en og [[alle]] [[andre]] [[kendte]] [[musik]]former [[op]]stod [[under]] en flere [[år]] lang [[Syltetøj|jam-session]]. |
| | |
| | Ud over [[Gnags]] kan i [[flæng]] nævnes [[Anne Linnet]], [[Lene Siel|Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]]. |
| | |
| | == [[Fest]]uge == |
| | Hvert [[år]] når [[Gnags]] og de [[andre]] lokale bands [[tag]]er [[ti]]l [[Roskilde]] for at [[spil]]le, afholdes der [[fest]]uge i Aarhus med [[rig]]tig [[musik]] [[ude]]fra. [[Fest]][[uge]]n åbner hvert år den [[sidst]]e [[fredag]] i [[august]]; dog væltes hegnet på [[Bisp]]etorv [[altid]] et par [[dag]]e [[før]]. |
| | [[kategori:byer]] |
| | |
| | ==Trafik i Aarhus== |
| | [[Århus]]ianerne er [[fred]]elige [[bilist]]er, som bevæger sig i et [[ad]]sta[[dig]]t tempo gennem byen. [[Dette]] forhold er muligvis tillært, for engang efter [[1980]] blev [[alle]] trafiklys i ''Aarhus'' indstillet på ''super-slow'', så [[trafik]][[an]]terne rigtig kunne få tid til at nyde byens liv. Især trafiklys, hvor en [[stør]]re [[trafik]][[år]]e [[mø]]des med fx en [[skov]]sti eller en [[cykel]]parkering, er i ''Aarhus'' indstillet til at [[lys]]e [[grøn]]t i [[fire]] [[minut]]ter for ''[[ab]][[sol]]ut [[ingen]] [[trafik]]'', hvorefter [[bil]]køen på 600 meter i begge tværgående retninger får 12 [[sekund]]er til at slippe over.<ref>Det er [[sand]]t! Prøv at køre en tur [[ad]] [[kys]]t[[vej]]en langs ''Aarhus Havn'' med [[alt]] [[det]] [[grim]]me, [[ny]]e [[by]]ggeri</ref> |
|
| |
|
| | == Indvandrere == |
|
| |
|
| == Musikbyen Århus ==
| | I Aarhus er ca. 47% af [[ind]]byggerne [[ind]][[vand]]rere. [[Indvandrer]]e kan kendes på [[det]] [[sprog]] de [[snak]]ker, fx [[Sanskrit|''Walla'']]. |
| Alle i [[Danmark]], der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i århus [[og/eller]] er flyttet dertil inden konfirmationsalderen.
| | [[Politi]]et tør ikke at gøre [[noget]] ved [[ind]]vandrerne, da de er [[ud]]styret med [[hånd]]granater, Kalashnikov-rifler og [[tak]]tiske [[atomvåben]]. Deres foretrukne [[transport]]former er [[sort]]e [[BMW]]'er og et 18 [[meter]] langt transportmiddel, der er [[gul]]t og [[lugt]]er af [[hvid]]løg, [[kendt]] som linje 18. |
|
| |
|
| Ud over [[Gnags]] kan i flæng nævnes [[Anne linnet]], [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]].
| | [[Indvandrer]]e kendes også ved deres [[navn]]e, som fx [[Mohammed]], [[P]][[reb]]en, [[Ren]]é, [[De]]nnis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for [[so]]maliere) |
|
| |
|
| == Festuge == | | [[Nogle]] [[ind]][[vand]]rere kan [[selv]][[an]]tænde, [[hvis]] de spiser for meget [[kat|khat]], og [[det]] anbefales derfor ''ikke'' at opholde sig i nærheden af [[dem]]. |
| Hvert år når [[Gnags]] og de andre lokale bands tager til [[Roskilde]] for at spille, afholdes festuge i Århus med rigtig musik udefra.
| | ==Tydsk fussnote mit Mehr== |
| | <references /> |
| | [[Kategori:Byer]][[Kategori:Geografi]] |
|
| |
|
| [[kategori:byer]] | | [[pt:Århus]] |
| | '''Dette indlæg er viser tegne på racisme og er imod vores forvaltningsretlige krav, at det skal fjernes eller slettes omgående. Mere specifikt bliver afsnittet "Indvandre" omtalt meget racistisk. Bliver dette ikke slettet eller fjernet, vil det blive meldt til Politiet Hilsen Myndighederne ''' |
Aarhus er Danmarks næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.300 kvadratkilometer. Mod syd grænser byen til Tyskland.[1] Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km.
Byen er kendt for at pwne til fodbold, at være hjemsted for store kulturpersonligheder (i Jylland) som fx Thomas Helmig, at have en havn, der ligesom Roskilde Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans.
Men hvordan startede det hele?
Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:
|
|
For fanden, vi gør det s'gu! Vi bygger en by her! Vi gør det!"
|
|
|
En flok stive vikinger om grundlæggelsen af Aarhus
|
Et forsøg på en Århus-historie
Ca. År 990
Efter et drukgilde på Harald Blåtands kongsgård i Jelling er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages Skanderborg. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!"
Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da vikingerne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn Aros.
Omkring 1050
Magnus den Gode, Konge af Danmark og Norge og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger mønter i Aarhus, men grundet indtagelsen af for meget norsk brændevin, kalder mønterne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes ved lige frem til reformationen.
1862
Jernbanen kommer til Aarhus.
Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned, da jernbanen fra Fredericia føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i 1936, da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes.
1953
Jeg bliver født søndag 25. oktober i kælderen under Villa Amy, Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en guldske i munden, og selvfølgelig var far fuld igen. Helligånden assisterede som narkoselæge.
1966
Gnags dannet
I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse fem unge mænd skal senere gå over i dansk rockhistorie, som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Fiol Over Aarhus" & "Når jeg bli'r Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende.[2] Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i det indre København, hvor han dyrker undulater og andre unge fugle[3] (engelsk: birds).
1971
Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter
I 1971 lukker den sidste sporvejslinje i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 1970'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder.[4]
Med privatiseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen).
2003
Bruuns Galleri åbner
I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden.
Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus.
Musikbyen Aarhus
Alle i Danmark, der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus og/eller er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. Efter konfirmationen i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både folkemusikken, jazzen og alle andre kendte musikformer opstod under en flere år lang jam-session.
Ud over Gnags kan i flæng nævnes Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Elvis Presley.
Hvert år når Gnags og de andre lokale bands tager til Roskilde for at spille, afholdes der festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august; dog væltes hegnet på Bispetorv altid et par dage før.
Trafik i Aarhus
Århusianerne er fredelige bilister, som bevæger sig i et adstadigt tempo gennem byen. Dette forhold er muligvis tillært, for engang efter 1980 blev alle trafiklys i Aarhus indstillet på super-slow, så trafikanterne rigtig kunne få tid til at nyde byens liv. Især trafiklys, hvor en større trafikåre mødes med fx en skovsti eller en cykelparkering, er i Aarhus indstillet til at lyse grønt i fire minutter for absolut ingen trafik, hvorefter bilkøen på 600 meter i begge tværgående retninger får 12 sekunder til at slippe over.[5]
Indvandrere
I Aarhus er ca. 47% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, fx Walla.
Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske atomvåben. Deres foretrukne transportformer er sorte BMW'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18.
Indvandrere kendes også ved deres navne, som fx Muhammed, Preben, René, Dennis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for somaliere)
En eller anden indvandrere kan selvantænde, hvis de spiser for meget khat, og det anbefales derfor ikke at opholde sig i nærheden af dem.
Tydsk fussnote mit Mehr
Dette indlæg er viser tegne på racisme og er imod vores forvaltningsretlige krav, at det skal fjernes eller slettes omgående. Mere specifikt bliver afsnittet "Indvandre" omtalt meget racistisk. Bliver dette ikke slettet eller fjernet, vil det blive meldt til Politiet Hilsen Myndighederne