|
|
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Enspand-why.jpg|60px|left]]{{Supercitat1|Kære onkel Spademann. Siden [[1982]] har jeg lejlighedsvist hørt "Billie Jean" og "We are the World" i radioen. Nu er der nogen der siger, at ham der synger dem er død. Jeg er knust. Hvordan kommer jeg videre med mit liv?||}} | | [[Billede:Enspand-why.jpg|60px|left]]{{Supercitat1|Kære onkel Spademann. Siden [[1982]] har jeg lejlighedsvist hørt "Billie Jean" og "We are the World" i radioen. Nu er der nogen der siger, at ham der synger dem er død. Jeg er knust. Hvordan kommer jeg videre med mit liv?||}} |
| [[Billede:Jackson_boy.gif|thumb|300px|Denne lille dreng har forladt mig i en alder af 50år]]Det er altid sørgeligt, når nogen der har sunget en sang går hen og dør. Hvem husker ikke, da Karen Jönsson<ref>"Hvorfor er lykken så lunefuld" og "Han kommer og banker".</ref> døde i en alt for tidlig alder tilbage i 1942. Ak, ja. Det skaber naturligvis et stort tomrum hos os, der beskæftiger os mere med den elektroniske verden end den virkelige virkelighed, der jo kan være så svær at kapere, selv om der findes mange piller, man kan tage. | | [[Billede:Jackson_boy.gif|thumb|300px|Denne lille dreng har forladt mig i en alder af 50år]]Det er altid sørgeligt, når nogen der har sunget en sang går hen og dør. Hvem husker ikke, da Karen Jönsson<ref>"Hvorfor er lykken så lunefuld" og "Han kommer og banker".</ref> døde i en alt for tidlig alder tilbage i [[1942]]. Ak, ja. Det skaber naturligvis et stort tomrum hos os, der beskæftiger os mere med den elektroniske verden end den virkelige virkelighed, der jo kan være så svær at kapere, selv om der findes mange piller, man kan tage. |
|
| |
|
|
| |
|
Linje 23: |
Linje 23: |
| {{Spademanns svarer}} | | {{Spademanns svarer}} |
| {{DEFAULTSORT:Sorg}} | | {{DEFAULTSORT:Sorg}} |
| | [[Kategori:Nyligt afdøde]] |
Nuværende version fra 7. dec. 2012, 16:04
|
|
Kære onkel Spademann. Siden 1982 har jeg lejlighedsvist hørt "Billie Jean" og "We are the World" i radioen. Nu er der nogen der siger, at ham der synger dem er død. Jeg er knust. Hvordan kommer jeg videre med mit liv?
|
|
|
|
Det er altid sørgeligt, når nogen der har sunget en sang går hen og dør. Hvem husker ikke, da Karen Jönsson[1] døde i en alt for tidlig alder tilbage i 1942. Ak, ja. Det skaber naturligvis et stort tomrum hos os, der beskæftiger os mere med den elektroniske verden end den virkelige virkelighed, der jo kan være så svær at kapere, selv om der findes mange piller, man kan tage.
Spademanns svarer...
Vort råd er, at du lever din sorg fuldt ud:
- Tud.
- Gå med i sorggrupper på Facebook.
- Søg efter gamle billeder af den kære afdøde via Google og brug dem som skrivebordsbaggrund.
- Tænd et lys evt på mindet.dk hvis du ikke har nogen tændstikker.
- Spil en plade[2].
- Køb "R.I.P."-t-shirts og askebægre formet som afdødes ansigt royalty-frit hos anerkendte varemærkeforfalskere.
- Gå til mindekoncerter, hvor talentløse has-beens giver deres tribute ved at slå sangene i smadder og publikum brænder nallerne på tændte lightere.
- Omdan torsdag-fredag-lørdags-festerne til mindeaftener. Drik ligeså mange Sommersby'er og bajere som I plejer, men skål for den afdøde.
Hvis du følger disse enkle råd, skal du nok komme videre med dit liv. Det må dog tilrådes - for at du ikke skal blive alt for overvældet - at du ikke ser fjernsyn de næste tre måneder. Der falder gerne flere kulturpersonligheder fra i agurketiden, og det kan virke lidt overvældende, når du i forvejen er i en sårbar fase.
Hvordan går det i øvrigt med din mor? Klarede hun operationen? Undersøg det lige til i morgen, ikke.
Sortrandede noter
- ↑ "Hvorfor er lykken så lunefuld" og "Han kommer og banker".
- ↑ Download evt. sangene fra The Pirate Bay, det er gratis, og den afdøde kan jo ikke bruge pengene alligevel.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.