|
|
(14 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Image:Seal_USA.png|left]][[Billede:Usgrant.jpg|thumb|300px|Generalen havde en hang til spiritus, der af og til gav balanceproblemer. Derfor måtte han støtte sig til et træ, når der skulle tages billeder. I stolen tv sad Abraham Lincoln, men han måtte desværre gå allerede 2 timer inde i eksponeringen.]] | | [[Image:Seal_USA.png|left]][[Billede:Usgrant.jpg|thumb|300px|Generalen havde en hang til spiritus, der af og til gav balanceproblemer. Derfor måtte han støtte sig til et træ, når der skulle tages billeder. I stolen tv sad Abraham Lincoln, men han måtte desværre gå allerede 2 timer inde i eksponeringen.]] |
| '''Ulysses Simpson Grant''' (oprindelig ''Hiram Ulysses Grant'' indtil en hørehæmmet sergent indforskrev ham til hæren) fødtes den [[27. april]] 1822 og døde den [[23. juli]] 1885. Han var general på unionens side i [[den amerikanske borgerkrig]] og præsident fra 1869 til 1877. Og hvorfor så det, om man må spørge?<ref>Husk, at der findes ingen dumme spørgsmål. Kun dumme spørgere.</ref> | | '''Ulysses Simpson Grant''' (oprindelig ''Hiram Ulysses Grant'' indtil en hørehæmmet sergent indforskrev ham til hæren) fødtes den [[27. april]] [[1822]] og døde den [[23. juli]] [[1885]]. Han var general på unionens side i [[den amerikanske borgerkrig]] og præsident fra [[1869]] til [[1877]]. Og hvorfor så det, om man må spørge?<ref>Husk, at der findes ingen dumme spørgsmål. Kun dumme spørgere.</ref> |
| ==Den unge kriger== | | ==Den unge kriger== |
| Som ung mand kom Ulysses på West Point, som er sådan et militærakademi, hvor man lærer at skyde hinanden i knoppen og lave mavebøjninger. Selv om Ulysses var ganske god til at skyde folk i knoppen, så kneb det med armbøjningerne og hans eksamen rakte da også kun til en placering i det brede midterfelt. Officer blev han dog, og så han røg med i den mexicanske krig i 1822 og tjente under senere præsident [[Zachary Taylor]] og udmærkede sig ved sine velpudsede sko og knopskydning, så de mexikanske sombreroer fløj til alle sider. Olé!<ref>Uno serveza, por favor!</ref> | | Som ung mand kom Ulysses på West Point, som er sådan et militærakademi, hvor man lærer at skyde hinanden i knoppen og lave mavebøjninger. Selv om Ulysses var ganske god til at skyde folk i knoppen, så kneb det med armbøjningerne og hans eksamen rakte da også kun til en placering i det brede midterfelt. Officer blev han dog, da han noget uetisk videregav sin hemmelige opskrift på tyttebærpandekager til censor, og så han røg med i den mexicanske krig i [[1822]] og tjente under senere præsident [[Zachary Taylor]] og udmærkede sig ved sine velpudsede sko og knopskydning, så de mexikanske sombreroer fløj til alle sider. Olé!<ref>Uno serveza, por favor!</ref> |
| | |
| ==Den modne kriger== | | ==Den modne kriger== |
| Ulysses vendte hjem til far og mor, og arbejdede på daddys lædergarveri i Illinois, da den amerikanske borgerkrig brød ud, fordi slaverne ikke ville være negre længere. Eller det... Ud med læderet og ind med pistolen - Nu sku' der skydes knopper igen! | | Ulysses vendte hjem til far og mor, og arbejdede på daddys lædergarveri i Illinois, da den amerikanske borgerkrig brød ud, fordi slaverne ikke ville være negre længere. Eller det... Ud med læderet og ind med pistolen - Nu sku' der skydes knopper igen! |
Linje 15: |
Linje 16: |
| *"Han forsøgte at få kontrol over Mississippi-dalen. I februar 1862 tog han Fort Henry og angreb Fort Donelson. Når den konfødererede øverstbefalende bedt om vilkår, Grant svarede "Nej vilkår, undtagen en betingelsesløs kapitulation kan accepteres." De konfødererede overgav sig, og præsident Lincoln Grant forfremmet til generalmajor i den frivillige." | | *"Han forsøgte at få kontrol over Mississippi-dalen. I februar 1862 tog han Fort Henry og angreb Fort Donelson. Når den konfødererede øverstbefalende bedt om vilkår, Grant svarede "Nej vilkår, undtagen en betingelsesløs kapitulation kan accepteres." De konfødererede overgav sig, og præsident Lincoln Grant forfremmet til generalmajor i den frivillige." |
|
| |
|
| Nemlig! Nej-vilkår! Der er ikke noget at sige til, at flere og flere lader Google klare oversættelsen af deres brugsanvisninger og kærlighedsbreve. | | Nemlig! Nej-vilkår! Der er ikke noget at sige til, at flere og flere lader Google klare oversættelsen af deres brugsanvisninger til jetjagere og atomubåde. |
|
| |
|
| Nå, I ''slaget ved Shiloh'' gik det knap så godt. Sydstaterne ville ikke lade sig spise af med Grant's nej-vilkår og overfaldt konfederationsstyrkerne. Slaget varede 2 dage. Det var blodigt og frastødende som en brugt tampax i tyndskid i et lokum, hvor [[ingen]] har skyllet ud. De politiske ledere krævede Grant's afgang, men præsident [[Abraham Lincoln]] sagde nej med ordene: | | Nå, I ''slaget ved Shiloh'' gik det knap så godt. Sydstaterne ville ikke lade sig spise af med Grant's nej-vilkår og overfaldt konfederationsstyrkerne. Slaget varede 2 dage. Det var blodigt og frastødende som en brugt tampax i tyndskid i et lokum, hvor [[ingen]] har skyllet ud. De politiske ledere krævede Grant's afgang, men præsident [[Abraham Lincoln]] sagde nej med ordene: |
Linje 21: |
Linje 22: |
| {{Supercitat1|Jeg kan ikke undvære ham. Han kæmper for sejt dér.|Aberham Linkål}} | | {{Supercitat1|Jeg kan ikke undvære ham. Han kæmper for sejt dér.|Aberham Linkål}} |
|
| |
|
| Nå, men skide være med krigen. Vi gør det kort. Eller hurtigt, som konen siger. I 1864<ref>Mallebrok er død i kriiiiiiiiiiiiiigen! I 1864! I 1864! I 1864!</ref> blev Grant udnævnt til over-over-over-general og den [[9. april]]<ref>Uden sammenhæng med [[Danmark]]s besættelse i øvrigt.</ref> 1865 overgav Sydstaternes general Lee sig til ham i retsbygningen i Appomattox i Virginia. | | Nå, men skide være med krigen. Vi gør det kort. Eller hurtigt, som konen siger. I [[1864]]<ref>Mallebrok er død i kriiiiiiiiiiiiiigen! I 1864! I 1864! I 1864!</ref> blev Grant udnævnt til over-over-over-general og den [[9. april]]<ref>Uden sammenhæng med [[Danmark]]s besættelse i øvrigt.</ref> [[1865]] overgav Sydstaternes general Lee sig til ham i retsbygningen i Appomattox i Virginia. |
| ==Præsident== | | ==Præsident== |
| Den populære general Grant, krigsvinderen, var den naturlige kandidat til præsidentvalget i '68, da ingen havde lyst til at genvælge [[Andrew Johnson]], der havde afløst Lincoln efter en alvorlig jagtulykke i [[Gerald Ford|Ford's Theatre]]. | | Den populære general Grant, krigsvinderen, var den naturlige kandidat til præsidentvalget i '68, da ingen havde lyst til at genvælge [[Andrew Johnson]], der havde afløst Lincoln efter en alvorlig jagtulykke i [[Gerald Ford|Ford's Theatre]]. |
Linje 31: |
Linje 32: |
| En besøgende i Det Hvide Hus havde denne karakteristik af den lettere fortumlede præsident: | | En besøgende i Det Hvide Hus havde denne karakteristik af den lettere fortumlede præsident: |
|
| |
|
| {{Supercitat1|Jeg så en mand med en forpjusket fremtræden. En mand, der ikke forstod de problemer han stod overfor, ejheller spillets regler.|Teddy Thickdick}} | | {{Supercitat1|Jeg så en mand med en forpjusket fremtræden. En mand, der ikke forstod de problemer han stod overfor, ej heller spillets regler.|Teddy Thickdick}} |
|
| |
|
| Dette bringer præsidenten på niveau med senere notabiliteter som [[Ronald Reagan]] og [[George Bush]] junior, der også mest klarede sig igennem takket være deres besøgsven fra Røde Kors. | | Dette bringer præsidenten på niveau med senere notabiliteter som [[Ronald Reagan]] og [[George Bush]] junior, der også mest klarede sig igennem takket være deres [[besøgsven]] fra [[Røde Kors]]. |
|
| |
|
| På trods af sin politiske [[uvidenhed]] blev Grant genvalgt i 1872, så man vidste hvor man havde ham. Det var sikkert meget godt, for så kunne han følge op på den fredsaftale der var indgået med Sydstaterne uden at komme til at skude knoppen af yankeerne. | | På trods af sin politiske [[uvidenhed]] blev Grant genvalgt i [[1872]], så man vidste hvor man havde ham. Det var sikkert meget godt, for så kunne han følge op på den fredsaftale der var indgået med Sydstaterne uden at komme til at skude knoppen af yankeerne. |
| {{Klumme|Der er penge i memoirer!|Grant's gode ven, [[Mark Twain]] sørgede for at forhandle en bogkontrakt hjem og overrakte personligt en check på § 200.000 til den glade enke, Julia Dent Grant. I alt indbragte bogen familien § 450.000, hvilket var mange penge dengang. I dag betragter [[ekspert]]er generalens memoirer som et af de bedste militærhistoriske bidrag til belysning af den amerikanske borgerkrig. Det noget malplacerede afsnit om tyttebærpandekager trækker dog ned, især mener mange, at der anbefales alt for meget sukker. Så - fem ud af seks stjerner, mere kan det ikke blive til.}} | | {{Klumme|Der er penge i memoirer!|Grant's gode ven, [[Mark Twain]] sørgede for at forhandle en bogkontrakt hjem og overrakte personligt en check på § 200.000 til den glade enke, Julia Dent Grant. I alt indbragte bogen familien § 450.000, hvilket var mange penge dengang. I dag betragter [[ekspert]]er generalens memoirer som et af de bedste militærhistoriske bidrag til belysning af den amerikanske borgerkrig. Det noget malplacerede afsnit om tyttebærpandekager trækker dog ned, især mener mange, at der anbefales alt for meget sukker. Så - fem ud af seks stjerner, mere kan det ikke blive til.}} |
| ==Drukkenskab== | | ==Drukkenskab== |
| Rygterne gik om præsidentens drikkeri, men intet af det kan bevises. Det er fuldstændig umuligt at tage en spiritusprøve fra en mand, der døde i 1885. Trofaste fans hævder, at ædruelige præsidenter, som fx George Bush<ref>My name is George Bush, and I have been sober for nine years! - "Hello, George!"</ref>, har gjort Amerika langt større skade end vores kære drukkenbolt her. Og det er sikkert rigtig nok. | | Rygterne gik om præsidentens drikkeri, men intet af det kan bevises. Det er fuldstændig umuligt at tage en spiritusprøve fra en mand, der døde i 1885. Trofaste fans hævder, at ædruelige præsidenter, som fx George Bush<ref>My name is George Bush, and I have been sober for nine years! - "Hello, George!"</ref>, har gjort Amerika langt større skade end vores kære drukkenbolt her. Og det er sikkert rigtig nok. |
| | |
| | {{Supercitat1|Det kan simpelthen ikke passe, at præsidenten drikker hele tiden! Så ville han ikke være så tørstig om morgenen!|En talshøpmand}} |
| | |
| ==Rabundus== | | ==Rabundus== |
| I de gode gamle dage var der ikke pension til afdankede præsidenter. Så da Grant gik af i 1877, måtte han stå på egne ben. Han blev partner i et såkaldt finansfirma, der kvitterede for partnerskabet ved at gå bankerot hurtigere end [[du]] kan sige "bipsensgipsgebis". | | I [[de gode gamle dage]] var der ikke pension til afdankede præsidenter. Så da Grant gik af i [[1877]], måtte han stå på egne ben. Han blev partner i et såkaldt finansfirma, der kvitterede for partnerskabet ved at gå bankerot hurtigere end [[du]] kan sige "bipsensgipsgebis". |
|
| |
|
| og så indtraf der en lille ekstra ubehagelighed: halskræft. Og det, selv om Grant kun havde røget de allerbedste cigarer fra Villadsens Cigar- og Affaldskogeri igennem mange år. | | og så indtraf der en lille ekstra ubehagelighed: halskræft. Og det selv om Grant kun havde røget de allerbedste cigarer fra Villadsens Cigar- og Affaldskogeri igennem mange år. |
|
| |
|
| Uden fem flade øre på lommen måtte Grant udtænke en måde at forsørge sine [[din mor|kære]] på, når lyset snart slukkedes. | | Uden fem flade øre på lommen måtte Grant udtænke en måde at forsørge sine [[din mor|kære]] på, når lyset snart slukkedes. |
Linje 61: |
Linje 65: |
| <references/> | | <references/> |
|
| |
|
| {{Start boks}} | | {{Skabelon:USA's præsidenter}} |
| {{Arvefølge boks|
| |
| title=[[Amerikanske præsidenter|Amerikansk præsident]]|
| |
| before=[[Andrew Johnson]]|
| |
| after=[[Rutherford B. Hayes]]|
| |
| years=[[1869]]-[[1877]]
| |
| }}
| |
| {{Slut boks}}
| |
| {{DEFAULTSORT:Grant, Ulysses S.}} | | {{DEFAULTSORT:Grant, Ulysses S.}} |
| [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] | | [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] |
| | [[fi:Ulysses S. Grant]] |
| | [[zh:尤里西斯‧辛普森‧格兰特]] |
Ulysses Simpson Grant (oprindelig Hiram Ulysses Grant indtil en hørehæmmet sergent indforskrev ham til hæren) fødtes den 27. april 1822 og døde den 23. juli 1885. Han var general på unionens side i den amerikanske borgerkrig og præsident fra 1869 til 1877. Og hvorfor så det, om man må spørge?[1]
Den unge kriger
Som ung mand kom Ulysses på West Point, som er sådan et militærakademi, hvor man lærer at skyde hinanden i knoppen og lave mavebøjninger. Selv om Ulysses var ganske god til at skyde folk i knoppen, så kneb det med armbøjningerne og hans eksamen rakte da også kun til en placering i det brede midterfelt. Officer blev han dog, da han noget uetisk videregav sin hemmelige opskrift på tyttebærpandekager til censor, og så han røg med i den mexicanske krig i 1822 og tjente under senere præsident Zachary Taylor og udmærkede sig ved sine velpudsede sko og knopskydning, så de mexikanske sombreroer fløj til alle sider. Olé![2]
Den modne kriger
Ulysses vendte hjem til far og mor, og arbejdede på daddys lædergarveri i Illinois, da den amerikanske borgerkrig brød ud, fordi slaverne ikke ville være negre længere. Eller det... Ud med læderet og ind med pistolen - Nu sku' der skydes knopper igen!
Ulysses fik kommandoen over en flok udisciplinerede skvatmåse, der havde meldt sig frivilligt og han endte med at skyde knoppen af dem alle sammen. Derfor blev han forfremmet til brigadegeneral, som ifølge Google er den danske oversættelse af Brigadier General.
Humor-encyklopædien
Wikipedia har en kopi-artikel om
U.S. Grant, men den er et rent plagiat, tyvstjålet fra Spademanns.
Vi lader lige Googles oversættelsmaskine fortælle om slaget ved Mississippi Valley oversat fra en tilfældig amerikansk hjemmeside:
- "Han forsøgte at få kontrol over Mississippi-dalen. I februar 1862 tog han Fort Henry og angreb Fort Donelson. Når den konfødererede øverstbefalende bedt om vilkår, Grant svarede "Nej vilkår, undtagen en betingelsesløs kapitulation kan accepteres." De konfødererede overgav sig, og præsident Lincoln Grant forfremmet til generalmajor i den frivillige."
Nemlig! Nej-vilkår! Der er ikke noget at sige til, at flere og flere lader Google klare oversættelsen af deres brugsanvisninger til jetjagere og atomubåde.
Nå, I slaget ved Shiloh gik det knap så godt. Sydstaterne ville ikke lade sig spise af med Grant's nej-vilkår og overfaldt konfederationsstyrkerne. Slaget varede 2 dage. Det var blodigt og frastødende som en brugt tampax i tyndskid i et lokum, hvor ingen har skyllet ud. De politiske ledere krævede Grant's afgang, men præsident Abraham Lincoln sagde nej med ordene:
|
|
Jeg kan ikke undvære ham. Han kæmper for sejt dér.
|
|
|
Aberham Linkål
|
Nå, men skide være med krigen. Vi gør det kort. Eller hurtigt, som konen siger. I 1864[3] blev Grant udnævnt til over-over-over-general og den 9. april[4] 1865 overgav Sydstaternes general Lee sig til ham i retsbygningen i Appomattox i Virginia.
Præsident
Den populære general Grant, krigsvinderen, var den naturlige kandidat til præsidentvalget i '68, da ingen havde lyst til at genvælge Andrew Johnson, der havde afløst Lincoln efter en alvorlig jagtulykke i Ford's Theatre.
For at få lidt skik på tingene medbragte Grant sin militære stab til Det Hvide Hus, så kontorpersonale, kokke og stuepiger måtte lære at eksercere og sige "yes, sir, no, sir", når de blev spurgt, om der var mere fløde til kaffen.
Ellers var det begrænset, hvad den kære general havde at byde på. Han lod kongressen bestemme, hvad der skulle lovgives om og koncentrede sig i stedet om at modtage dyre gaver fra lobbyister, der i præsidenten øjnede en naivistisk blondinetype, som kunne tørres af efter forgodtbefindende.
En besøgende i Det Hvide Hus havde denne karakteristik af den lettere fortumlede præsident:
|
|
Jeg så en mand med en forpjusket fremtræden. En mand, der ikke forstod de problemer han stod overfor, ej heller spillets regler.
|
|
|
Teddy Thickdick
|
Dette bringer præsidenten på niveau med senere notabiliteter som Ronald Reagan og George W. Bush junior, der også mest klarede sig igennem takket være deres besøgsven fra Røde Kors.
På trods af sin politiske uvidenhed blev Grant genvalgt i 1872, så man vidste hvor man havde ham. Det var sikkert meget godt, for så kunne han følge op på den fredsaftale der var indgået med Sydstaterne uden at komme til at skude knoppen af yankeerne.
Der er penge i memoirer!
Grant's gode ven,
Mark Twain sørgede for at forhandle en bogkontrakt hjem og overrakte personligt en check på § 200.000 til den glade enke, Julia Dent Grant. I alt indbragte bogen familien § 450.000, hvilket var mange penge dengang. I dag betragter
eksperter generalens memoirer som et af de bedste militærhistoriske bidrag til belysning af den amerikanske borgerkrig. Det noget malplacerede afsnit om tyttebærpandekager trækker dog ned, især mener mange, at der anbefales alt for meget sukker. Så - fem ud af seks stjerner, mere kan det ikke blive til.
Drukkenskab
Rygterne gik om præsidentens drikkeri, men intet af det kan bevises. Det er fuldstændig umuligt at tage en spiritusprøve fra en mand, der døde i 1885. Trofaste fans hævder, at ædruelige præsidenter, som fx George Bush[5], har gjort Amerika langt større skade end vores kære drukkenbolt her. Og det er sikkert rigtig nok.
|
|
Det kan simpelthen ikke passe, at præsidenten drikker hele tiden! Så ville han ikke være så tørstig om morgenen!
|
|
|
En talshøpmand
|
Rabundus
I de gode gamle dage var der ikke pension til afdankede præsidenter. Så da Grant gik af i 1877, måtte han stå på egne ben. Han blev partner i et såkaldt finansfirma, der kvitterede for partnerskabet ved at gå bankerot hurtigere end du kan sige "bipsensgipsgebis".
og så indtraf der en lille ekstra ubehagelighed: halskræft. Og det selv om Grant kun havde røget de allerbedste cigarer fra Villadsens Cigar- og Affaldskogeri igennem mange år.
Uden fem flade øre på lommen måtte Grant udtænke en måde at forsørge sine kære på, når lyset snart slukkedes.
|
|
Jeg HAAAAR det! Jeg skriver s'gu en bog!
|
|
|
Ulysses
|
Og sådan blev det. Grant skrev sine memoirer, selv om han vel egentlig ikke rigtig havde oplevet noget, men et par afsnit om knopskydning af indianere og yankeer peppede det hele lidt op.
Og så døde ekspræsidenten af sin sygdom i 1885, sekunder efter at have sat det sidste punktum i sine huskerier:
|
|
... og så døde jeg.
|
|
|
Ulysses, historieskriveren
|
Ved at lave en halvpornografisk[6] forside, lykkedes det at gøre bogen til en bestseller. Familien var forsørget og præsidenten kunne hoste af i fred og ro.
Halvanden million mennesker deltog i begravelsen, da et rygte havde fortalt, at der ville være bal bagefter, men de fik ikke så meget som en tyttebærpandekage til deling.
Noter uden betydning for den kunstneriske helhed
- ↑ Husk, at der findes ingen dumme spørgsmål. Kun dumme spørgere.
- ↑ Uno serveza, por favor!
- ↑ Mallebrok er død i kriiiiiiiiiiiiiigen! I 1864! I 1864! I 1864!
- ↑ Uden sammenhæng med Danmarks besættelse i øvrigt.
- ↑ My name is George Bush, and I have been sober for nine years! - "Hello, George!"
- ↑ Det var andre tider dengang, selv om bornertheden er på vej tilbage i dag. En blottet ankel på grund af en nedringet sok, var nok til en politianmeldelse for usædelig opførsel.